Sygefraværet i sundhedssektoren er mange steder både højt og stigende, og flere kommuner forsøger at komme problemet til livs.
I Helsingør Kommune bøvler man med fraværsudfordringen, især blandt kommunens sosu-medarbejdere.
Det forklarer Trine Alstrup, der er centerchef for sundhed og omsorg i kommunen.
- Sygefravær er en rigtig stor udfordring for os. Når de ansatte melder sig syge, mangler vi dem ude i driften, og så skal de tilbageværende medarbejdere løbe stærkere, siger hun.
Kommunen har iværksat en række initiativer for at nedbringe fraværet. Blandt andet har man øget samarbejdet og fokus på sygefravær på tværs af kommunen, forklarer Trine Alstrup.
- Hvis vi kan se, at fraværet falder et sted i kommunen, spørger vi dem, hvad de har gjort. På den måde lærer vi af hinanden, siger hun.
Sygefravær på dagsordenen til trepartsforhandlinger
Helsingør Kommune er langtfra den eneste kommune, hvor sygefraværet giver problemer.
Derfor er det også med på bordet ved de igangværende trepartsforhandlinger mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter, der skal løse problemerne med mangel på arbejdskraft i for eksempel sundhedssektoren.
Sygefraværet er stigende, for tal fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor viser, at det årlige fravær blandt de ansatte i landets kommuner og regioner lå på 11,8 dage per fuldtidsansat i 2019.
I de 12 måneder fra september sidste år til august i år er tallet steget til knap 15 dage.
Ifølge arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet Laust Høgedahl er det dog "ikke realistisk", at trepartsforhandlingerne kan løse fraværsudfordringen.
- Sygefravær forbinder sig til den enkelte arbejdsplads og dens arbejdsmiljø, siger han.
Den analyse er Kurt Houlberg, professor i offentlig velfærdspolitik ved VIVE, enig i.
- Trepartsforhandlinger kan sætte rammerne og en retning for at nedbringe fraværet.
- Men i sidste ende er det kommunernes og de enkelte institutioners ledelsesmæssige fokus, opfølgning og håndtering af problemet, der er afgørende for at løse det, siger han.
Lavere sygefravær i bytte for lønløft
Regeringen er gået ind til trepartsforhandlingerne med arbejdsgiverne og fagbevægelsen med en lønpose til udvalgte offentlige faggrupper svarende til 6,8 milliarder årligt i 2030.
Pengene bør ifølge regeringen gå til sosu-assistenter og -hjælpere, sygeplejersker, pædagoger og fængselsbetjente, men lønløftet kommer med en pris.
For regeringen har stillet syv målsætninger op, som faggrupperne skal forsøge at opfylde, hvis de skal have et lønløft.
Et af dem omhandler sygefravær, som skal nedbringes.
Sosu-assistenter og -hjælpere, der står til et lønløft, er en offentlig faggruppe, der oplever et ekstra højt sygefravær.
Ser man alene på deres tal lå fraværet på cirka 16 sygedage per fuldtidsansat i 2019.
I de 12 måneder fra september sidste år til august i år er tallet steget til 20 dage.
At netop sosu-medarbejdere har så mange sygedage, er et stort problem, forklarer Laust Høgedahl.
- Sosu-assistenter er et kæmpestort mangelområde. Vi mangler sosu-assistenter i dag, og det kommer vi også i stigende grad til at gøre i fremtiden, siger han.
Medarbejdere ringes op ved sygdom
I Helsingør Kommune har medarbejderne i ældreplejen i gennemsnit været syge 16 dage det seneste år. Det er lavere end landsgennemsnittet på 20 dage. For at få sygedagene bragt ned ringer lederne på kommunens plejehjem systematisk til deres medarbejdere under sygdom.
Nu skal lederne være i telefonisk kontakt med deres medarbejdere på første, tredje og femte sygedag.
Et tiltag, som man praktiserer på Falkenberg Plejehjem, som er et plejehjem i kommunen.
Plejehjemsleder Helle Lund forklarer, at de gør det, fordi det er vigtigt at holde en tæt kontakt med deres medarbejdere.
- Både af hensyn til medarbejderen selv, men selvfølgelig også af hensyn til vagtplanlægningen.
- Når vi i forvejen mangler medarbejdere, så bliver det ikke bedre med et højt fravær, siger hun.
Kan du forstå, hvis medarbejderne føler det som et pres, at I ringer til dem?
- Det har vi eksempler på. Men vi forklarer, at det er vigtigt af hensyn til beboerne på plejehjemmet og kollegaerne at vide, hvornår medarbejderen er tilbage, siger hun.
Helle Lund forklarer, at initiativet handler om omsorg for medarbejderne og beboerne.
Dårligt arbejdsmiljø øger sygefravær
Ifølge Laust Høgedahl viser forskning på området, at det voksende fraværsproblem skyldes et dårligt arbejdsmiljø.
- Hvis de ansatte føler sig enormt pressede, kan det give et højt sygefravær. Det betyder, at medarbejderne skal løbe endnu hurtigere, som yderligere påvirker arbejdsmiljøet negativt.
- Så bliver det en ond cirkel for sektoren, siger han.
Kurt Houlberg mener også, at høje beskæftigelsestal i Danmark kan spille en rolle.
- Det kan skyldes den høje beskæftigelse i Danmark, der betyder, at flere personer med sundhedsudfordringer kommer på arbejdsmarkedet.
- Det kan være borgere med fysiske eller psykiske handicap, som oftere sygemelder sig, siger han.