Hvem får mere i lønposen, og hvem vil stå tomhændet tilbage?
Regeringen vil give et lønløft til udvalgte offentlige faggrupper svarende til 6,8 milliarder årligt, når løftet er fuldt indfaset i 2030.
Til gengæld skal faggrupperne forsøge at opfylde en række målsætninger.
Regeringen forhandler lige nu med fagbevægelsen og arbejdsgiverne i en såkaldt trepartsforhandling, om hvem der får del i de ekstra lønkroner.
Bliv klogere på, hvad trepartsforhandlinger er og det igangværende lønslagsmål nedenfor.
Hvad er en trepartsforhandling?
En trepartsforhandling er en forhandling, der involverer tre parter – regeringen, fagbevægelsen og arbejdsgiverne.
Her forhandles arbejdsmarkedets overordnede rammer som eksempelvis pension, uddannelse og arbejdsmiljø.
Denne forhandlingsform har været anvendt i Danmark i mere end 100 år og tages i brug, når specifikke udfordringer på arbejdsmarkedet skal løses.
Der blev for eksempel indgået stribevis af trepartsaftaler under coronakrisen om blandt andet lønkompensation og coronapas.
Trepartsforhandlinger adskiller sig fra overenskomstforhandlinger på det offentlige arbejdsmarked ved, at regeringen kun deltager i trepartsforhandlinger. Det gør regeringen ikke, når der forhandles overenskomst.
Derudover forhandles de offentligt ansattes løn- og arbejdsvilkår normalvis ved overenskomstforhandlingerne mellem arbejdsmarkedets parter uden regeringens indblanding. Det er en grundpille i den danske arbejdsmarkedsmodel.
Hvem deltager i trepartsforhandlingerne?
Regeringen deltager i trepartsforhandlingerne med de relevante ministre, alt efter hvilke emner det drejer sig om.
I de nuværende trepartsforhandlinger er regeringen primært repræsenteret af finansminister Nicolai Wammen (S), beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) samt indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V).
Fagbevægelsen er repræsenteret af organisationerne på lønmodtagernes side.
Her spiller Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) med den nye formand, Morten Skov Christiansen, i spidsen en central rolle.
Arbejdsgiverne er repræsenteret af Kommunernes Landsforening (KL), Danske Regioner samt Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, når trepartsforhandlinger omhandler det offentlige arbejdsmarked.
Martin Damm er formand for KL, Anders Kühnau for Danske Regioner og Christian Liebing er direktør for Medarbejder- og Kompetencestyrelsen.
Hvorfor er disse trepartsforhandlinger historiske?
Selvom de offentligt ansattes løn- og arbejdsvilkår normalvis holdes ude af trepartsforhandlingerne, gør regeringen denne gang en ekstraordinær undtagelse.
Det skyldes, at den har afsat 6,8 milliarder lønkroner frem mod 2030, som skal fordeles mellem forskellige offentlige faggrupper.
Ifølge Laust Høgedahl, der er arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet, ”har løn ikke tidligere været så klar og direkte en del af trepartsforhandlingerne, som det er denne gang”.
Derfor er disse forhandlinger helt unikke, forklarer han.
Mette Frederiksen fortalte i september, at sosu-assistenter og -hjælpere, sygeplejersker, pædagoger og fængselsbetjente ifølge regeringen bør få del i de ekstra lønkroner.
Dermed lægger regeringen op til en gennemsnitlig lønstigning på omkring 2.500 kroner om måneden før skat for cirka 200.000 ansatte.
Regeringen forklarer, at de fire førnævnte faggrupper er udvalgt, fordi de har svært ved at rekruttere og fastholde personale.
Desuden er de ifølge statsministeren "vitale for, om et velfærdssamfund fungerer eller ej".
Hun gør det dog klart, at det ikke er sikkert, at for eksempel alle sygeplejersker får en lønstigning.
Er regeringens lønløft et brud med den danske model?
Laust Høgedahl forklarer, at der i lønspørgsmål plejer at være et armslængdeprincip mellem politikerne og arbejdsmarkedets parter.
- I Danmark har vi en lang tradition for, at arbejdsmarkedets parter selv forhandler løn uden politikerne. Det er en del af den danske arbejdsmarkedsmodel, siger han.
Derfor er det ifølge Laust Høgedahl et brud med den danske model, fordi der denne gang er lønkroner på forhandlingsbordet.
Flere oppositionspartier og arbejdsmarkedets parter er enige med Laust Høgedahl og kritiserer regeringen for at blande sig i lønforhandlingerne.
Laust Høgedahl forklarer, at disse trepartsforhandlinger desuden er ekstraordinære, fordi regeringen på forhånd har udpeget de faggrupper, der bør få del i milliarderne.
Finansminister Nicolai Wammen (S) understregede dog på et pressemøde i september, at lønløftet er en engangsforestilling.
- Det er også nødvendigt, hvis den danske model skal opretholdes. Ellers forsvinder armslængden mellem politikerne og arbejdsmarkedets parter, når lønnen skal forhandles, forklarer Laust Høgedahl.
Hvad skal faggrupperne yde til gengæld for lønløftet?
Regeringen har stillet syv målsætninger op, som faggrupperne skal forsøge at opfylde, hvis de skal have et lønløft.
Målsætningerne lyder blandt andet på, at flere ansatte skal gå fra deltid til fuldtid.
Desuden skal flere medarbejdere i den enkelte faggruppe være villige til at påtage sig skæve vagter.
Laust Høgedahl forklarer, at de syv målsætninger er den modydelse, som faggrupperne skal levere til gengæld for en højere løn.
- Jo flere målsætninger man som faggruppe kan se sig selv i, jo bedre står man i forhold til at få mere i løn.
- Men de syv målsætninger er blot et udgangspunkt, for når de møder virkeligheden og skal arbejdes ind i de offentlige overenskomster, så kan det godt blive kompliceret, siger han.
Du kan læse mere om de syv målsætninger her.
Statsministeren peger på fire faggrupper, der skal have et lønløft. Hvem føler sig overset?
Flere offentlige faggrupper har luftet deres utilfredshed med de fire faggrupper, som regeringen har peget på forud for trepartsforhandlingerne.
En af de misfornøjede faggrupper er Politiforbundet, der repræsenterer landets 12.000 politibetjente. Forbundet føler sig forbigået i regeringens lønløft.
Forbundets formand, Heino Kegel, har udtalt, at de er ”meget skuffede over”, at regeringen ikke har peget på dem.
Også bioanalytikerne og jordemødrene mener, at de burde få del i de ekstra lønkroner.
Finansminister Nicolai Wammen (S) har åbnet op for, at flere end de fire faggrupper kan få mere i lønposen.
- Vi har på forhånd peget på fire grupper. Vi har ikke dermed sagt, at der ikke kan komme andre grupper ind, men det er vores udgangspunkt, siger han ifølge Ritzau.
Men hvis de ekstra lønkroner fordeles mellem for mange faggrupper, så vil de ikke få den ønskede effekt, vurderer Laust Høgedahl.
- Man kan godt udvide feltet af faggrupper med bioanalytikere og jordemødre, men alle kan ikke få, for så vil de ekstra midler forslå som en skrædder i helvede, siger han.
Hvem sidder med de bedste kort på hånden omkring forhandlingsbordet?
Ifølge Laust Høgedahl står arbejdsgiverne stærkest i de nuværende trepartsforhandlinger.
- Arbejdsgiverne har de bedste kort på hånden, fordi de ikke skal betale for den lønstigning, som deres ansatte får, siger han.
Omvendt har lønmodtagere markant sværere forhandlingsvilkår, vurderer Laust Høgedahl.
- Selvom lønmodtagerne står til at kunne hente ekstra lønmilliarder, så skal de levere en klar modydelse for pengene, siger han.
Derfor bliver det en vanskelig øvelse for fagbevægelsen ”ikke at sælge sig selv for billigt” i jagten på en større lønningspose, vurderer Laust Høgedahl.
For ikke at udvande effekten af lønløftet er det ikke alle faggrupper, der vil få mere i løn.
Derfor er forhandlingerne meget giftige for fagbevægelsen, forklarer Laust Høgedahl.
- Denne trepartsforhandling har alle ingredienserne til at skabe splid mellem fagbevægelsens enkelte faggrupper.
- Så formanden for Fagbevægelsens Hovedorganisation, Morten Skov Christiansen, skal virkelig gøre sig umage for at holde sammen på tropperne. Mange grupper mener, at de har fortjent mere i løn, siger han.
Kan trepartsforhandlingerne påvirke de kommende overenskomstforhandlinger?
Når trepartsforhandlingerne er afsluttet, starter overenskomstforhandlinger på det offentlige arbejdsmarked kort tid efter.
Disse forhandlinger kaldes for OK24.
Her skal arbejdsmarkedets parter også forhandle løn, men denne gang uden regeringen ved forhandlingsbordet.
Laust Høgedahl forudser, at de nuværende trepartsforhandlinger vil blive vinklet ind i OK24.
- Hvis lønmodtagerne bliver utilfredse i løbet af trepartsforhandlingerne, så kan de tage den utilfredshed med ind til overenskomstforhandlingerne, siger han.
Utilfredsheden kan i løbet af trepartsforhandlingerne opstå på flere måder.
- Nogle faggrupper vil ikke få del i lønløftet, selvom de mener, at de har fortjent det. Desuden kan de faggrupper, der faktisk får mere i løn, føle, at deres modydelse er for høj.
- Dermed kan trepartsforhandlingerne komplicere OK24, forklarer Laust Høgedahl.
De tre parter vil dog som udgangspunkt gøre, hvad de kan for at adskille de to lønforhandlinger, vurderer han.
Hvilken tidshorisont har trepartsforhandlingerne?
Trepartsforhandlingerne startede den 27. september, men hvornår forhandlingerne slutter er der ingen, der ved.
Parterne er dog ifølge Laust Høgedahl under et voldsomt tidspres for at nå frem til en trepartsaftale.
- Allerede i december skal parterne udveksle krav forud for OK24. Og man er nødt til at være i mål med trepartsforhandlingerne, inden man kan komme i gang med OK24.
- Det er fuldstændig utænkeligt, at man kan forhandle begge aftaler samtidig, siger han.
Derfor skal parterne nå frem til en trepartsaftale i midten af november, hvis tidsplanen skal holdes.