Det vil få flere triste konsekvenser, hvis regeringens forslag om at skære i ydelsen til de unge på produktionsskolerne bliver vedtaget. Det mener flere forstandere på produktionsskolerne.
Ved at harmonisere ydelsen, så den svarer til SU, som regeringen spiller ud med i finanslovforslaget, vil man for det første presse de unge. Det siger Vibeke Nørby Mouridsen, der er forstander på Elsesminde Odense Produktions-Højskole.
- For en lille gruppe er pengene ikke en nødvendighed, men for de fleste af vores unge er det en nødvendighed for at kunne være på skolen. Ydelsen er der jo, så alle kan være på en produktionsskole og blive forsørget, mens de er på et målrettet forløb mod uddannelse eller job.
Også Gert Møller, der er forstander på Korsør Produktionshøjskole, forudser et problem, hvis ydelsen bliver sænket fra cirka 6.400 kroner om måneder til 4.753 kroner.
- Det vil være et problem for det store flertal, som ikke kan ikke få hjælp fra forældrene, siger han om den gruppe af unge over 18 år, der kan se frem til en lavere månedsløn.
Helt unge taber stort
Unge under 18 år kan, hvis regeringens forslag bliver vedtaget, se frem til en månedsløn på nul kroner.
- De store tabere er de unge under 18 år. De kan ikke gå på gymnasiet, og de har brug for den pædagogik, vi bruger her, siger Vibeke Nørby Mouridsen. Hun vurderer, at unge under 18 år udgør cirka halvdelen af de 151 unge på Elsesminde Odense Produktions-Højskole.
De kan ikke bare vælge at tage en ungdomsuddannelse, understreger hun. For produktionsskolerne er oprettet til unge, der af den ene eller anden årsag ikke er arbejds- eller uddannelsesparate.
Det kan være, fordi der er sket noget traumatisk i deres liv, fordi de har været i et misbrug, fordi de ikke kan håndtere det stress, der er forbundet med en ordinær uddannelse. Eller fordi de skal have et skud selvtillid, inden de er klar til næste skridt - en ungdomsuddannelse eller et job.
- Der er en grund til, at de ikke går den lige vej og til, at de ikke kan tage en ordinær uddannelse, siger Anne Sofie Søndergaard, der er forstander på Herning Produktionsskole.
Pædagogisk værktøj
Hun understreger vigtigheden af princippet 'løn for arbejde' i arbejdet på produktionsskolerne.
- Det betyder meget som et pædagogisk virkemiddel. Hos os stempler de ind og ud, og vi trækker dem i løn, hvis de kommer for sent, siger Anne Sofie Søndergaard.
Og det virker ifølge forstanderen, for de unge lærer at komme til tiden, hvilket også kræves, når de senere skal tage en uddannelse eller passe et job. Uden muligheden for at trække de unge under 18 år i løn, mister underviserne på produktionsskolerne ifølge Anne Sofie Søndergaard et vigtigt værktøj.
- Vi får jo sværere og sværere ved at levere det stykke arbejde, vi skal.
Korsør-forstander Gert Møller indrømmer, at ingen analyser har påpeget vigtigheden af løn som motivation for de unge. Men:
- Jeg har kun mine egne erfaringer, og de siger, at der er behov for det, fordi nogle unge er så skoletrætte og har behov for at møde en virkelighed, der er tæt på et autentisk arbejdsmarked. Og der virker lønnen altså som en del af det, siger han.
Så er spørgsmålet vel bare, hvad der så skal ske med de unge, hvis de på grund af en manglende økonomisk gulerod/pisk ikke kan gennemføre de forberedende forløb på en af landets produktionsskoler.
- Det må du spørge kommunerne om. Hvis de unge ikke kan være her, så skal de jo være et andet sted. Behovet forsvinder ikke, siger Vibeke Nørby Mouridsen, der forudser, at det bliver sværere at opfylde målet om, at 95 procent af alle unge skal have en ungdomsuddannelse, hvis SU-harmoniseringen bliver vedtaget.