Løn for arbejde.
Det er et af hovedprincipperne på de omkring 100 produktionsskoler, der findes i Danmark. De unge får cirka 6.400 kroner om måneden. Det beløb vil regeringen skære i.
- Elever på produktionsskoler modtager en ydelse, der er højere end den SU-sats, som man i dag kan modtage på lignende uddannelsesforløb. Regeringen vil derfor harmonisere skoleydelsen til det nuværende SU-niveau, lyder det i 'Finanslovforslaget 2017 - Velfærd, tryghed og ansvarlighed', som regeringen præsenterede i går.
Dermed vil de unge på produktionsskolerne få en ydelse på 4.753 kroner, hvis de er over 18 år. Unge under 18 år vil få nul kroner.
- Hvis man går på en produktionsskole, så får man en højere ydelse, end man gør på en ganske almindelig erhvervsskole, hvor man får SU. Vi synes, det mest rigtige er, at de her uddannelser bliver mere ligestillet, siger Venstres undervisningsordfører, Anni Matthiesen.
Stemningen af en arbejdsplads
Men man bør ikke sidestille produktionsskolerne med andre ungdomsuddannelser, mener Socialdemokraternes erhvervsuddannelsesordfører, Mattias Tesfaye. Blandt andet fordi de unge på produktionsskolerne har haft det svært i skolesystemet og måske endda ikke har gennemført folkeskolen.
Produktionsskolerne fungerer - mener Mattias Tesfaye - netop fordi de er bygget op efter principperne på en arbejdsplads og ikke som traditionelle skoler. Derfor ser han ikke meget harmoni i regeringens harmoniseringsforslag. Han kalder det en misforståelse.
- Produktionsskolerne kan kun fungere, hvis man kan skabe stemningen af, at det er en arbejdsplads. Der synes jeg ikke, man skal blande SU ind i det, da det er statens støtte til studerende, siger erhvervsuddannelsesordføreren.
Det er Anni Matthiesen ikke enig i.
- Det er jo en skole. Det hedder jo en produktionsskole, og det er meningen, at de unge mennesker skal videre i job. Derfor er det forkert at kalde det her for et arbejde, siger hun.
Pisken bliver fjernet
Ved at fjerne støtten til den unge under 18 år, der går på en produktionsskole, vil regeringen også fjerne produktionsskolernes mulighed for at skære i ydelsen, hvis de unge pjækker.
Det vil blive et problem, forudser Mattias Tesfaye.
- Jeg sidder selv i bestyrelsen for en produktionsskole i Ishøj og kan se, at lærerne har brug for at kunne true dem på deres pengepung. Det virker som et pædagogisk værktøj. Vi kan se, at pjækkeriet falder, jo længere tid de er på produktionsskolen, siger han.
Gert Møller er forstander på Korsør Produktionshøjskole og ser også problemer i regeringens udspil. For lønnen virker som et pædagogisk værktøj til at fastholde de unge, mener han. Ligesom det virker at kunne trække de unge i ydelsen.
- Jeg har kun mine egne erfaringer, og de siger, at der er behov for det, fordi nogle unge er så skoletrætte og har behov for at møde en virkelighed, der er tæt på et autentisk arbejdsmarked. Og der virker det med løn altså som en del af det, siger Gert Møller.
Anni Matthiesen mener, at de unge stadig vil være godt stillet økonomisk trods en harmonisering, da "vi har et godt SU-niveau". Og tror i øvrigt på, at de unge på produktionsskolerne er drevet af andet end økonomi.
- Jeg håber og tror på, at de unge mennesker, der starter på en produktionsskole, har en interesse i at komme videre. Jeg håber ikke, at lønnen alene betyder, at man som ung vælger denne her vej, siger Annie Matthiesen.
https://www.facebook.com/DRNyheder/posts/1261682627215592