En ting er sikkert – der kommer et krav til de danske banker og realkreditinstitutter om, at de skal polstre sig mere.
Men hvor mange ekstra penge, de skal have stående som sikkerhed, når de udbetaler lån, er endnu uvist.
Finansrådet, der er bankernes organisation, har senest vurderet, at de øgede kapitalkrav vil ende på 130 milliarder for de danske banker og realkreditinstitutter.
Worst case
Forbrugerrådet tror, at det er højt sat, men en ting er sikkert – boligejere og bankkunder kommer til at betale en del af ekstraregningen.
- Forbrugerne skal i hvert fald regne med, at der kommer en regning som følge af det her. Om den bliver ligeså stor, som Finansrådet vurderer, det tvivler jeg lidt på. Man skal huske, at det er worst case-beregninger fra Finansrådet, siger seniorøkonomi hos Forbrugerrådet Tænk, Morten Bruun Pedersen.
Størrelsen af regningen for forbrugeren afhænger i høj grad af konkurrencesituationen, fortæller Morten Bruun Pedersen.
- Hvis der var en hård konkurrence, kunne det godt være, at aktionærerne kom til at betale noget af det her på omkostningssiden, så det ikke er forbrugeren, der kommer til at betale hele gildet.
Lille konkurrence
Men sådan er situationen ikke i den danske finansielle sektor i øjeblikket, vurderer Morten Bruun Pedersen.
Han fremhæver blandt andet, at det er ret dyrt at skifte sine lån over til et andet realkreditinstitut, hvis man er utilfreds med priserne i sit eget.
- Det bedste forbrugeren kan gøre er at vise sin utilfredshed med fødderne. Konkurrencesituationen er desværre ikke særlig god i øjeblikket, men man kan jo håbe, at det bliver forbedret, inden kravene fra Basel-komitéen er udmøntet – der kan gå flere år, inden det har været igennem EU-systemet.
Samlet dansk modtand
Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V) vil forsøge at gøre kravene til, hvor godt de danske banker og realkreditinstitutter skal være polstret, så små som muligt.
- Jeg gør alt, hvad jeg kan for, at den regning, der kommer, bliver så lempelig som mulig – den skal kæmpes ned, siger han.
Troels Lund Poulsen vil blandt andet forsøge at overbevise Basel-komitéen om, at det danske realkreditsystem er særligt på den måde, at der historisk set har været meget små tab på boliglånene. Derfor bør der ikke være de samme høje kapitalkrav, vil den danske argumentation lyde.
Det er i øvrigt en enig dansk finansiel sektor blandet med enige politikere herhjemme og i Europaparlamentet, der vil forsøge at påvirke Basel-komitéen gennem EU. Troels Lund Poulsen forventer, at det vil tage en del år, inden vi kender det endelige resultat af Basel-komitéens anbefalinger.
- Denne her proces tager mindst tre til fire år, inden vi ser det endelige resultat. Jeg vil kæmpe for, at det her ikke tager væksten helt ud af Europa.
Basel-komitéen forventer at udsende reviderede retningslinjer, hvor det øgede kapitalkrav vil indgå, i løbet af 2016.