Flere danske familier har problemer med at finde pengene, når uforudsete regninger dukker op i postkassen.
Det viser en ny analyse fra Danmarks Statistik.
Levevilkårsundersøgelsen bygger på interviews, der er foretaget fra februar til maj 2022 og er altså et udtryk for de adspurgtes egen vurdering af deres privatøkonomi i den periode. Den seneste udvikling i tallene er derfor ikke medregnet.
I den årlige levevilkårsundersøgelse konkluderer Danmarks Statistik, at 7,4 procent af befolkningen i 2022 var økonomisk sårbare. Det svarer til 422.000 personer.
Det er en svag stigning fra 2021, hvor andelen var 7,0 procent af husstandene, svarende til 398.000 personer.
- Det kommer bag på mig, at tallet ikke er steget mere. Min oplevelse er, at klart flere familier har fået det værre.
Sådan lyder det fra Louise Aggerstrøm, der er privatøkonom og chefanalytiker i Danske Bank.
Hun hæfter sig blandt andet ved, at tallene er baseret på de adspurgtes egne vurderinger af deres privatøkonomi.
Tallene skal ses i lyset af, at antallet af husstande, der ikke vil kunne betale en uforudset udgift på 10.000 kroner uden at låne, har været faldende siden 2018. I 2022 er tallet 20 procent.
Danskerne har en robust økonomi
Selvom undersøgelsen ikke har den seneste udvikling med, er tallene ikke uinteressante, for det bekræfter, at danskerne er et robust folkefærd.
Det siger Brian Friis Helmer, der er privatøkonom i Arbejdernes Landsbank. Han havde dog også forventet, at tallene ville være steget mere, end de er gjort.
- Jeg er ikke så bekymret for tallene i sig selv, fordi de viser, at danskerne er robuste. I hvert fald et klart flertal af dem. Og vi kan jo også se, at blandt andet sådan noget som danskernes bankindlån og beskæftigelsen er rigtig høj. Det er altså noget af det, der betyder noget, når man skal se ned i tallene.
Louise Aggerstrøm mener også, at tallene kan være et udtryk for, at mange danskere har haft en del på kistebunden.
- Vi har været pressede, men vi kommer også fra en periode, hvor danskerne har været gode til at spare op. Det gælder både tiden før og under coronaepidemien. Det betyder, at nu når det så vender, så har man haft noget at stå imod med i forhold til at kunne betale de ekstra regninger.
Se videoen nedenfor med Brian Friis Helmer, privatøkonom i Arbejdernes Landsbank, der giver sin udlægning af undersøgelsen.
Beskæftigelsen er en "joker"
Til trods for at krisen ellers kradser ufortrødent i danskernes pengepung med skyhøje stigninger i forbrugerpriserne og en forbrugertillid, som er sendt helt i kulkælderen, så er det vigtigt at hæfte sig ved, at danskerne står i en situation med rekordhøj beskæftigelse.
Det mener både Brian Friis Helmer og Louise Aggerstrøm.
- Jeg forventer, at vi vil komme til at se en større andel af danskerne, som vil svare, at de ikke kan betale deres regninger eller en uforudset udgift på 10.000 kroner. Det vil næsten være underligt, når vi har set, hvordan inflationen er skudt op siden foråret, hvor tallene er indsamlet, siger Brian Friis Helmer.
Når vi skal se på andelen af økonomiske sårbare, så er ledighed og beskæftigelse noget af det, der for alvor fylder.
- Det, der selvfølgelig kan blive en joker i det her, er, hvordan beskæftigelsen udvikler sig. For den er jo sådan set fortsat opad, og der er rekordmange i arbejde i øjeblikket, siger Brian Friis Helmer.
Næste år vil beskæftigelsen formentlig falde og ledigheden stige, vurderer Brian Friis Helmer.