Det bliver dyrt at få flere unge til at tage en erhvervsuddannelse

Det kan koste milliarder for den nye regering at løfte erhvervsskolerne, for skolerne er hårdt pressede af inflation og kostbart udstyr.

Uddannelsen til murer er bare én af 101 forskellige erhvervsuddannelser i Danmark. Fælles for dem er, at uddannelsen veksler mellem undervisning på skole og oplæring på et lærested. (Foto: © Frederik Elsborg Kok - DR Midt & Vest)

Artiklen er opdateret 08.25 med kommentar fra børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S).

Det kan blive en dyr forretning at gennemføre et løft af erhvervsuddannelserne.

Den nye SVM-regering ønsker ellers, at flere skal tage en erhvervsuddannelse.

Men skolerne er pressede økonomisk.

- Det ser rigtig slemt ud, siger Ole Heinager, formand for lederne i Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier.

Siden 2015 er der frem til 2022 samlet set sket fald i tilskud på 1,2 milliarder kroner til erhvervsuddannelserne. Derudover presses erhvervsskolerne af stigende energi- og materialepriser.

I dag mødes lederne af Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier for at diskutere regeringens udmelding.

Murerelever undervises i et telt

På mureruddannelsen på Herningsholm Erhvervsskole i Herning mærker de pengemanglen ganske kontant.

Her foregår en del af murerundervisningen nemlig i et telt udendørs det meste af året for at få plads til alle.

Der har ikke været råd til at udvide med en tilbygning endnu.

- Sådan en skole som den her har siden 2016 mistet 30 millioner kroner til at drive skole for, selvom vi har de samme elever, siger direktør Allan Kortnum.

Når rimfrosten rammer teltdugen, rykker murereleverne indenfor på Herningsholm Erhvervsskole i Herning. Den mørtel, de bruger på uddannelsen, er en billigere udgave, som vanskeligt størkner i frostgrader. (Foto: © Frederik Elsborg Kok - DR Midt & Vest)

Hos EUC Nord i Hjørring og Frederikshavn har de for nyligt måttet fyre lærere, og EUC Nord har et underskud på 6,5 millioner kroner. Men reelt er manglen på penge større endnu.

- Vi skal bruge betydeligt mere end det, hvis vi også skal til at investere i ny teknologi. Det er udstyr, der skal gøre, at vores elever og kursister kan være med til at løse kommende udfordringer, siger direktør i EUC Nord, Neil Jacobsen.

I Herning håber erhervsskoledirektør Allan Kortnum, at det ikke bliver ved 'skåltaler' fra den nye regerings side.

- Jeg tror ikke, der har været en regering, og der ikke været minister i de sidste 10 år, som ikke har sagt, at nu skal vi gøre noget for erhvervsuddannelser. Nu skal vi gøre noget. Nu vil vi se handling, siger han.

Minister: Pengene skal bruges klogt

Den nytiltrådte børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) er klar til at levere på SVM-regeringens budskab om at styrke erhvervsskolerne, men han er ikke parat til at melde et beløb ud.

- Jeg skal nok gøre, hvad jeg kan for, at der kommer økonomi til uddannelserne, siger han.

Til gengæld skal erhvervsskolerne se på det høje frafald, for pengene skal bruges klogt, lyder det fra ministeren.

- Noget af det, jeg selv er mest interesseret i, er, hvordan vi får sænket frafaldet. For man kan ikke som uddannelsesleder i dag være tilfreds med, at 40 procent af dem, der begynder på en uddannelse, ikke afslutter den, siger han.