Ifølge direktør i Finanstilsynet, Jesper Berg, gør den danske tilsynsmyndighed sit yderste for at holde bankerne fast i nakkehårene i forbindelse med den massive Panamalæk, der har afsløret statsledere, sportsstjerner og finansfolk i at gemme store pengesummer i skattelylande.
- Vi føler, vi ligger meget på den bane, hvor vi bør ligge. Vi skal tage sagen op internationalt, for det her er et internationalt spørgsmål, sagde Jesper Berg på dagens skattelyhøring i Landstingssalen i Folketinget.
Her oplyste Jesper Berg om de tiltag, Finanstilsynet har sat i værk efter den store læk forrige søndag.
- Spørgsmålet er, hvad kan vi gøre? Det, vi kan gøre, er at gribe ind i den generelle tillid. Vi betragter os meget overordnet som medvirkende til at levere den berettigede tillid til den finansielle sektor i en verden, hvor det er svært at forstå, hvad der foregår. Lige som på kødet i supermarkedet, skal vi give et stempel, når det er ordentligt, sagde han.
Finanstilsynet har også til opgave at sikre, at hvidvaskreglerne overholdes. Og hvis bankerne hjælper med at flytte rundt fra et provenu fra skattesvindel, bryder det med hvidvaskreglerne.
Herunder er, hvad Jesper Berg oplyste, Finanstilsynet har sat i gang siden lækagen.
- •
Har diskuteret sagen med norske og svenske finanstilsyn. Da Nordea har hovedsæde i Sverige, er det svenske finanstilsyn i gang med en undersøgelse.
- •
Har kontaktet EBA, som er sammenslutningen af europæiske finanstilsyn, og bedt om, at sagen behandles på det kommende møde. Det sker i næste uge.
- •
Har aftalt med Skat at udveksle oplysninger vedrørende konkrete sager.
- •
Har iværksat undersøgelse af danske bankers forhold, der tager udgangspunkt i lækkede dokumenter.
Desuden oplyste Berg, at bankerne er blevet stillet en række spørgsmål, som skal besvares i en redegørelse. Udvalgte banker skal redegøre for følgende:
- •
I hvilket omfang banken har kendskab til kunders udenlandske selskabskonstruktioner, som etableres med det primære sigte at undgå skatte- eller afgiftsbetaling.
- •
Hvorvidt etableringen af eller alene den forsatte brug af sådanne selskabskonstruktioner er sket på bankers foranledning.
- •
Hvorledes banken har sikret, at den ikke deltager i eller medvirker til, at dens kunder foretager transaktioner, der har til formål at unddrage kundens økonomiske midler fra skatte- eller afgiftsbetaling.
- •
Hvordan mulige operationelle risici, herunder omdømmerisici, er blevet vurderet af bankens ledelse i relation til bankens deltagelse i ovenstående konstruktioner og kundeforhold.
- •
Hvorvidt bankens samlede forretningsmodel er blevet vurderet i forhold til etablering af kundeforhold, hvor ovennævnte risiko for medvirken til skatte- eller afgiftsunddragelse kunne opstå.