Strejkekasserne bugner i de fagforeninger, som lige om lidt kan stå midt i en storkonflikt. Det viser en rundringning, som DR Nyheder har lavet.
De offentligt ansatte i stat, kommuner og regioner råder til sammen over mindst 6 mia. kroner i tilfælde af en kommende konflikt på det offentlige område. Og flere kan realiseres på kort tid, lyder det fra FOA.
Danmarks Lærerforening har mere end 2 mia. kr. på strejkekontoen. FOA har 1,3 mia., mens Dansk Sygeplejeråd har 366 millioner kr., selv om organisationen i 2008 var ude i en meget dyr konflikt.
Akademikere har næsten 2,5 mia.
Oven i kommer yderligere ca. 2,3 mia. kr. i strejkeberedskab hos de 25 fagforeninger under Akademikernes Centralorganisation, AC, som bl.a. omfatter DJØF, Lægeforeningen og Dansk Magisterforening.
Ingen af de AC-organisationer, som DR Nyheder har kontaktet, ønsker at oplyse, hvor meget de hver især har til deres rådighed, hvis en konflikt evt. bryder ud. Men AC bekræfter, at de 25 medlemsorganisationer har forpligtet sig til at stille med en strejkegaranti, der svarer til halvdelen af en normal, gennemsnitlig månedsløn - inkl. pension - gange det antal medlemmer, som er omfattet af en kommende overenskomst.
Med ca. 100.000 ansatte akademikere på overenskomst i stat, kommuner og regioner betyder det, at organisationerne under AC til sammen skal stille en strejkegaranti på mindst 2,3 mia. kroner til sammen.
Lægger man det beløb oven i de 3,7 milliarder kroner fra lærerne, FOA og sygeplejerskerne, så har de offentligt ansatte mindst 6 mia. kr. på kistebunden.
Og så er hverken 3Fs, HKs, BUPLs, Socialrådgivernes eller Metals strejkekasser talt med. Ingen af dem ønsker ikke at fortælle, hvor velpolstrede de er. Alle oplyser dog, at de har "rigeligt".
Og så er bl.a. FOA klar til at finde yderligere midler, hvis det skulle blive nødvendigt.
- Oven i strejkekassen kan lægges forbundets formue på ca 700 mio. kr og værdien af salget af vores Alka-aktier på lige knap en halv mia. Det har forbundets ledelse givet grønt lys for, hvis det bliver nødvendigt. Og de kan realiseres med relativt kort varsel, lyder det fra Jens Jørgen Krogh, pressechef i FOA.
Hvor længe kan man være lockoutet for 6 mia.?
Så hvor længe kan den samlede vifte af fagforeninger holde skansen for mindst 6 mia. kr., hvis lockouten rammer? I hvert fald to uger, lyder svaret fra arbejdsmarkedsforsker Laust Høgedahl fra Center for Arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet.
- Det er min klare vurdering at langt de fleste organisationer har en mulighed for at holde i 14 dage, også selv om det skulle komme til en lockout, siger han og tilføjer:
- Der er nogen organisationer, der kan køre relativt langt, måske endda over en måned.
De skyldes bl.a., at pengene denne gang ifølge Laust Høegdahl rækker lidt længere end de plejer. Et stort antal fagforeninger ændrer nemlig nu måden, de støtter deres medlemmer på under konflikt. Bl.a. de 25 akademiske fagforeninger får denne gang ikke traditionel strejkestøtte i tilfælde af konflikt, men tilbydes at låne, hvad der svarer til deres normale løn efter skat.
- Med lånemodellen kan man faktisk forlænge den tid, man er i konflikt med op mod 100%, lyder vurderingen fra arbejdsmarkedsforskeren.
- Finten er, at når der normalt udbetales penge fra en strejkekasse, så bliver de beskattet lige som løn. Ved at bruge lånemodelen kan man blive fritaget for at betale skat, forklarer han. Strejkelånet skal betales tilbage. Men det sker ved, at de strejkende medlemmer efterfølgende fritages for at betale fagforeningskontingent, indtil de har sparet et beløb, der svarer til det lånte beløb. På den måde holdes de strejkende skadefrie. Garantien for lånet stilles af fagforeningen, så det ikke påvirker den enkeltes privatøkonomi.
Lockout forkorter konflikt
De offentligt ansatte kan klare en lang konflikt, når strejkekasserne er velpolstrede og udgifterne til strejkestøtte halveres. Men når de ansatte som ventet bliver lockoutet af arbejdsgiveren, så stiger udgifterne pludselig markant, påpeger Laust Høgedahl. - Hvis pludselig strejkekasserne skal betale for alle medlemmer og ikke kun for de 10-15%, som er berørt af en strejke, så kan det pludselig gå hurtigt, siger Laust Høgedahl og fotsætter:
- I starten af 80erne havde vi socialrådgiverne, der strejkede, fordi arbejdsgiverne ville tage et tillæg fra dem. Og de udvalgte også de her 10-15% som er kutyme. Men blev så mødt med en massiv lockout, som på lidt over en uge fuldstændig tømte deres strejkekasse. De blev så tvunget tilbage til forhandlingsbordet og måtte æde det tillæg der. Samtidig var de altså blevet mange, mange millioner fattigere, slutter han. Også lærerne blev lockoutet af deres arbejdsgiver Kommunernes Landsforening tilbage i 2013. Dengang kostede 25 dages lockout af 43.000 lærere 500 mio. kr. Det fik dog ikke lærerne til forhandlingsbordet. Konflikten blev afsluttet med et regeringsindgreb.
Sådan er vi kommet frem til 6 mia. kroner
- •
DR Nyheder har ringet rundt og spurgt til størrelsen på strejkekassen hos de syv største fagforeninger for ansatte i kommuner og regioner. De syv repræsenterer 80% af det såkaldte Forhandlingsfællesskabs 565.000 medlemmer.
3 har svaret - nemlig FOA, Danmarks Lærerforening og Dansk Sygeplejeråd. Tilsammen har de 3,7 mia. kr. De tre repræsenterer halvdelen af medlemmerne i Forhandlingsfællesskabet
De øvrige ønsker af taktiske grunde ikke at oplyse, hvor meget de har i strejkekassen.
- •
Yderligere har DR Nyheder kontaktet paraplyorganisationen AC, der forhandler på vegne af de 25 akademiske organisationer. AC dækker over 40% af de statsligt ansatte.
De 25 AC-organisationer har heller ikke ønsket at svare på, hvor meget de hver især har i strejkekassen, men AC bekræfter, at deres konfliktfond ”vedtægtsmæssigt er fastsat til minimum halvdelen af en normal, gennemsnitlig månedsløn gange det antal medlemmer, som indgår i Akademikernes forhandlingsaftale”.
Dermed har de mindst 2,3 mia. kroner - svarende til halvdelen af en gennemsnitlig månedsløn inklusiv pension for de ca. 100.000 overenskomstansatte i stat, kommuner og regioner fra de 25 medlemsorganisationer i AC.