Det er blevet mindre udbredt at få skattefradrag til at få renoveret sin bolig eller gjort rent i hjemmet.
På et år er brugen af den såkaldte boligjob-ordning faldet med en tredjedel. Så godt 380.000 danskere sidste år fik fradrag, knap 200.000 færre end året forinden. Det viser et nyt notat fra Skatteministeriet.
For to år siden begrænsede en bred politisk aftale muligheden for at få fradrag til renovering af boligen, så kun renoveringer, der var klimavenlige, kunne få fradrag.
Derudover kan man fortsat få fradrag til en del af sine udgifter til service i hjemmet.
- Det fald, vi ser i brugen af boligjobordningen, skyldes, at man har indsnævret det arbejde, man kan få fradrag til, da ordningen blev gjort til en grøn ordning, forklarer Curt Liliegreen, direktør i Boligøkonomisk Videnscenter.
Venstres skatteordfører Louise Schack Elholm ærgrer sig over at færre får gavn af skattefradrag til renovering af deres bolig.
- Men den måde vi kunne få flertal på, var at gøre den meget energifokuseret. Og det vidste vi godt ville give en mindre efterspørgsel efter ordningen. Og derfor havde vi også forventet, at den ville falde, siger Venstres ordfører.
Venstre vil omlægge fradrag
Der er loft på 18.000 kroners fradrag per person. Statens udgifter til ordningen var sidste år 730 millioner kroner. Omkring 80 procent af de penge gik til renoveringer, mens resten gik til skattefradrag til rengøring, børnepasning og anden huslig service.
- Ordningen blev skabt til at fremme beskæftigelsen, men i dag har vi lav ledighed i byggefagene. Så i dag er den ikke så meget til gavn for byggefagene, men til gavn for boligejerne. Derfor bør politikerne gentænke ordningen, mener Curt Liliegreen.
Skatteminister Karsten Lauritzen udtalte tidligere på ugen, at han håber at lave om på ordningen, så den i højere grad vil kunne bruges til service i hjemmet og mindre til renoveringer.
Og der er god grund til at have mindre fokus på byggeriet, som eksperten anbefaler, siger Venstres ordfører.
- Når det er højkonjunktur, giver det rigtig meget mening at have mere fokus på servicedelen, fordi man får nogen ud på arbejdsmarkedet, der eller ikke var kommet der. Og samtidig kan dem, som har et arbejde, få lidt hjælp derhjemme, så de måske kan arbejde lidt mere, siger Louise Shack Elholm.
Rigeste får flest fradrag
Notatet fra Skatteministeriet viser også, at det især er danskere med højeste indkomster, som får fradragene. Personer med en årlig indkomst over 700.000 kroner får tre gange så ofte fradrag til hushjælp eller renovering, sammenlignet med danskere med en indkomst under 350.000 kroner om året.
Og dermed er det tvivlsomt, om samfundet får så meget gavn af boligjob-ordningen, mener Curt Liliegreen.
- Det er jo personer, som har penge til at gennemføre renoveringsarbejde også uden det her fradrag. Men de udnytter fradraget, fordi det nu engang er der. Og det taler for, at der et relativt højt dødsvægtstab på den her ordning, siger Curt Liliegreen.
- Det vil på almindeligt dansk sige, at pengene er mere eller mindre spildt.
Men det er Louise Shack Elholm uenig i.
- Det er en ordning, som alle danskere kan bruge. Folkepensionister og børnefamilie bruger den også. Og de skal ikke miste en ordning, fordi der er nogle højtuddannede og højtlønnende, der også bruger ordningen, mener hun.
Boligjob-ordningen udløber i slutningen af 2017. Forhandlingerne om at forlænge den finder sted til efteråret som led i finanslovsaftalen for næste år.