DF vil beholde håndværkerne i boligjobordning

Konservative vil give tilskud til opgaver i hjemmet. Dansk Folkeparti vil hellere støtte håndværkerne.

Hans Christian Skibby (DF) og Mette Abildgaard (K) har forskellige ønsker til en ny boligjobordning - også kaldet håndværker- eller servicefradraget.

Partierne på Christiansborg er langt fra enige om, hvordan en ny boligjobordning skal skrues sammen, hvis den fortsat skal eksistere til næste år.

Skatteminister Karsten Lauritzen fra Venstre lægger op til, at danskerne skal kunne få større tilskud til arbejdsopgaver i hjemmet som rengøring, mens tilskuddet til håndværksopgaver skal være mindre - hvis altså ordningen skal videreføres.

For netop tilskuddet til serviceydelser bekæmper det sorte arbejde mere effektivt end tilskud til håndværkeropgaver, viser en ny rapport ifølge ministeren.

Samme melding kommer fra De Konservative.

- Står det til Det Konservative Folkeparti, kommer vi til at vægte serviceydelserne højere, siger gruppeformand Mette Abildgaard (K).

Partiet ønsker at styrke tilskuddet til serviceydelser som havearbejde og børnepasning for at lette livet for børnefamilierne.

Om tilskuddet til håndværksopgaver i samme ombæring bør sløjfes, vil Mette Abildgaard ikke sige noget konkret om.

Samtidig understreger hun, at regeringspartierne Venstre, De Konservative og Liberal Alliance stadig ikke ved, om de vil videreføre ordningen.

- Det var et løfte fra os før valgkampen, at boligjobordningen skulle fortsætte efter valget, og det har vi indfriet. Den har været fungerende de seneste to år. Nu må vi snart have afklaret, om den skal fortsætte eller ej, men det afventer nogle drøftelser internt i regeringen, siger hun.

DF: Håndværksdelen skal med i ny aftale

Dansk Folkeparti ser gerne, at boligjobordningen fortsætter til næste år.

- I vores optik ligger det helt til højrebenet, at vi skal finde en model, hvor boligjobordningen også har en fremtid, siger erhvervsordfører Hans Kristian Skibby fra Dansk Folkeparti, der fungerer som støtteparti til den blå trepartiregering.

En ny ordning bør ifølge Dansk Folkeparti fortsat både give tilskud til serviceopgaver som børnepasning, men også til håndværksopgaver.

- Den skal også have effekt over for de typer af virksomheder, som laver generel service og vedligehold på danske husstande, og det betyder blandt andet, at håndværksdelen også skal ind i en ny aftale, siger erhvervsordføreren.

Han mener, at boligjobordningen giver små håndværkerfirmaer over hele landet flere opgaver, mens den også er med til at skabe lærlinge- og praktikpladser.

- Der er afledte positive konsekvenser, som jeg synes, at vi er nødt til at tage hånd om. Det er blandt andet, at de unge får et stort udbud af lærlingepladser i Danmark, siger han.

Hvad der kommer til at ske med boligjobordningen bliver først afgjort på den anden side af sommerferien, når politikerne skal forhandle en ny aftale på plads om næste års finanslov.

Tidligere har Liberal Alliance været direkte imod boligjobordningen, som de betegner som et ”ekstremt ineffektivt” statstilskud til bestemte brancher.

Boligjobordningen

  • Boligjobordningen blev indført som en forsøgsordning i 2011.

  • Ordningen blev videreført med Vækstplan DK i 2013.

  • I 2015 besluttede Venstre-regeringen, De Konservative, Dansk Folkeparti, Alternativet og SF endnu engang at videreføre ordningen til og med 2017 - nu med et grønt præg.

  • Som det er i dag, kan hver person få et fradrag på op til 6.000 kroner for serviceopgaver i hjemmet som for eksempel rengøring, mens der er et fradrag på 12.000 kroner årligt for grøn istandsættelse som for eksempel isolering.

  • Ordningen koster det offentlige omkring en milliard kroner årligt.