Da franske specialstyrker i 2016 slog til mod en kampgruppe fra Al Qaida i Mali, så var det en direktør i et dansk sodavandsfirma, der blev dræbt i de voldsomme kampe.
Sodavandsdirektøren Zakaria Said Mohamed havde kort tid før optrådt i en propagandavideo, hvor han på spansk opfordrede til at deltage i hellig krig.
Videoen var rettet mod FN-styrkerne i Mali.
Zakaria Said Mohamed var leder af kampgruppen og samtidig direktør for et selskab i København, der på papiret forhandlede sodavand.
Firmaet indgik i en kæde af selskaber, der i Danmark blev brugt til momssvindel, svindel med afgifter og anden svindel for millioner af kroner.
Mister massive momssummer
EU-landene mister hvert år svimlende 60 milliarder euro – 447 milliarder kroner – til momssvindel.
Selv om det kun er en brøkdel af pengene fra momssvindel i EU, der går til terrorfinansiering, så er det stadig et dybt alvorligt problem, siger chefen for Europols enhed for økonomiske operationer og ejendomskriminalitet Pedro Seixas Felicio.
- En AK47 koster 400 euro. En håndgranat koster 50 euro. En pistol koster 150 euro, siger han som eksempler på, hvad penge fra europæisk momssvindel kan omsættes til.
Terrorgrupperne har ekstremt hårdt brug for alle de penge, de kan få, forklarer Pedro Seixas Felicio.
- Det er helt afgørende for terrorgrupper at have adgang til store midler. Halvfems procent af alle nye terrorgrupper går i opløsning inden for et år på grund af manglende adgang til indtægter og økonomiske midler.
- Vi vurderer, at Al Qaida I Irak ikke kunne overleve mere end fire uger uden deres indtægtsstrøm, siger Europol-chef Pedro Seixas Felicio.
DR-dokumentarer har dokumenteret svindel
Pedro Seixas Felicio deltog torsdag i en høring i EU-parlamentet vedrørende momssvindel og terrorfinansiering, hvor også DR deltog.
DR har i dokumentarerne ’Terroristen der fik frit lejde’ og ’Sådan svindles Danmark’, samt i temaet ’Momsrytterne’ på dr.dk dokumenteret, hvordan danske og spanske islamister i fællesskab har udført momssvindel i Danmark og andre lande.
I forbindelse med dokumentaren ”Terroristen der fik frit lejde” har DR samarbejdet med Jyllands-Posten og med Sveriges Radios Ekot, der har afsløret, hvordan momssvindel i Sverige også bruges til terrorfinansiering.
Den svenske og den danske sag hænger sammen.
Dansker anholdt i Spanien
Senest er en dansk statsborger, der sidste år blevet anholdt i Melilla i Spanien, anklaget for terrorfinansiering ved momssvindel i 24 selskaber.
Manden er også anklaget for at have medvirket til rekruttering af jihadister til hellig krig i blandt andet Syrien.
DR afslørede, hvordan netværket trak terrormistænkte, spanske statsborgere til Danmark og fik dem indsat som direktører i en lang række firmaer, der blev brugt til momssvindel og anden svindel.
De terrormistænktes firmaer handlede med sodavand, slik, fødevarer som kylling og ost fra Holland, elektronik og mobiltelefoner fra Tyskland og mange andre varer.
Dansk politi har ved et møde i Europol i år orienteret om, at den danske sag har tråde til flere andre lande.
Herhjemme har politiet efterforsket sagen under kodenavnet Frozen. En mand er blevet dømt i sagen.
160 milliarder euro i tabte momsindtægter
Ved høringen i EU-parlamentet forklarede Europols Pedro Seixas Felicio dog også, at EU-landene hvert år tilsammen mister 160 milliarder euro i tabte momsindtægter.
Det er ikke hele tabet der skyldes svindel. Europol anslår, at det samlede tab til svindel hvert år er på 60 milliarder euro. Og kun en lille del af pengene går til terrorfinansiering, forklarer han.
- Det betyder ikke, at vi ikke skal bekymre os om det. Terrorangreb er meget billige. Det er derfor, de kun behøver at bruge ti procent af indtægterne på selve angrebet. 75 procent af alle angreb i EU kostede mindre end 10.000 euro. Hvad koster et angreb med kniv eller med lastbil?
- Selv en brøkdel af 60 milliarder euro er stadig et meget, meget stort beløb. Nul komma fem procent af 60 milliarder euro er stadig 300 millioner euro. Det er noget, vi skal holde os for øje.
Momssvindel er den største svindelform, der findes i EU. Langt de fleste af pengene går til organiserede, kriminelle netværk. Her bliver pengene brugt til yderligere kriminalitet, som for eksempel narko. Men en del af pengene føres også ind i legale forretninger, der på den måde understøttes af kriminel virksomhed, siger Pedro Seixas Felicio:
- Det forvrider den lovlige økonomi. Det er ikke de virksomheder, der producerer de bedste produkter, der overlever. Det er dem, der understøttes af kriminelle virksomheder.