Da det i sommeren 2015 blev opdaget, at milliarderne fossede ud af statskassen og ned i lommerne på udenlandske spekulanter, blev kassen straks smækket i.
Siden er kassen blev åbnet igen. Men kun på klem.
Derfor har Skattestyrelsen slet ikke kunnet følge med udenlandske aktionærers krav om at få milliarder retur i udbytteskat.
Ud af de 9,5 milliarder kroner, der siden 2015 er blevet krævet refunderet i udbytteskat, har Skattestyrelsen kun færdigbehandlet omkring 40 procent af sagerne.
Derfor ligger der nu en stor bunke anmodninger om refusion af udbytteskat for 5,7 milliarder kroner og trækker renter hos Skattestyrelsens kontrolenhed for refusion af udbytteskat.
- Vi arbejder så hurtigt, vi kan, siger Kenneth Joensen, der er direktør for selskaber i Skattestyrelsen.
Reglerne om refusion af udbytteskat betyder, at den store bunke anmodninger løbende trækker renter.
Når anmodningen har ligget i seks måneder, begynder der at løbe renter på. Afhængig af, hvornår anmodningerne er indleveret, er den årlige rente på enten 6 eller 4,8 procent.
Tidobling af medarbejderstab
Kenneth Joensen er blevet udpeget til at være manden, der skal rydde op i Skats kontrol med refusion af udbytteskat.
Det var den afdeling, der fra 2012 til 2015 blåstemplede udbetalinger for 12,7 milliarder kroner, som i dag betegnes som svindel.
- Det er jo ikke nogen hemmelighed, at det område ikke var prioriteret så højt tidligere. I 2015 var der allokeret cirka fem mand, siger Kenneth Joensen.
- Nu har jeg 50 mænd og kvinder til at arbejde med området. Det er en væsentlig forøgelse i forhold til tidligere, og det gør selvfølgelig også, at den kontrol, vi laver, er langt mere fintmasket, end den har været tidligere. Det er med til at sikre, at vi ikke udbetaler udbytteskat, som vi ikke er forpligtet til, siger han.
Ud af de 3,8 milliarder kroner, som Skattestyrelsen siden 2015 har færdigbehandlet, er størstedelen, 2,1 milliarder kroner, blevet afvist.
Men det er formentlig kun en lille del af det beløb, der har været forsøg på bedrageri, lyder vurderingen fra Kenneth Joensen.
- Det er nok en mindre del. Størstedelen er sager, hvor vi er uenige eller ikke kan få dokumentation fra de personer, der ønsker refusion af udbytteskat. Hvis ikke vi kan få den dokumentation, så afviser vi selvfølgelig anmodningen, siger han.
Koster millioner i renter
Ifølge Skattestyrelsens seneste regnskab er der løbet omkring 120 millioner kroner i strafrenter på sagspuklen, der nu beløbet sig til 5,7 milliarder kroner.
Men skatteminister Karsten Lauritzen (V) har tidligere meldt ud, at han hellere vil betale strafrenter til legitime modtagere af refusion af udbytteskat end risikere at skulle sende flere penge i retning af udenlandske kriminelle.
Til det vil Kenneth Joensen ikke udstikke garantier, men siger:
- Med den historie, der ligger bag området omkring udbytteskat, skal man passe på med at garantere noget. Men jeg kan med sikkerhed garantere, at vi gør alt, hvad vi kan, for at sikre, at der ikke ikke bliver udbetalt uberettiget udbytteskat, siger han.
Håber på nyt it-system
I øjeblikket arbejder Skattestyrelsen på et nyt it-system, der helt skal fjerne det nuværende system med tilbagebetaling af allerede indbetalt udbytteskat.
Dermed vil der ikke skulle være en afdeling i Skat, som skal gennemgå anmodninger fra udenlandske selskaber om at få refunderet udbytteskat.
- Det er en model, som indebærer, at vi får de relevante oplysninger om aktionærer fra udlandet allerede på det tidspunkt, hvor der bliver udbetalt udbytte, siger Kenneth Joensen.
Men der er stadig et stykke vej til, at hele opgaven med at refundere udbytteskat kan blive løst af et it-system, fortæller Joensen:
- Det er et nyt it-system, som er på tegnebrættet. Og som det er med så meget andet, så håber jeg, at det kommer så hurtigt som muligt. Men der går realistisk set nogle år, siger han.