Det er fint, at Skat nu har fået adgang til langt flere oplysninger om danskere, som har tilknytning til skattelylande.
Men skal det virkelig batte, skal kampen tages internationalt.
Det siger Torben Bagge, der er skatteadvokat og partner i advokatfirmaet Tommy V. Christiansen.
- Det er positivt, at man forsøger at få de her skattesnydere frem i lyset. Men man skal også være opmærksom på, at det danske skattevæsens kompetencer ikke rækker længere end til danske banker og danske filialer, og man kan forestille sig, at dem, som har snydt i skat og har penge i skattely, ikke har brugt en dansk bank, siger Torben Bagge.
Afgørelsen fra Skatterådet giver Skat mulighed for at tvinge oplysninger om kunder, der er tilknyttet skattely, ud af bankerne. Det er en stor forskel fra tidligere, hvor Skat har skullet spørge efter konkrete personer.
- Det her udvider vores muligheder for overhovedet at afdække det her område. Vi skal have adgang til flere data og på den måde arbejde videre med den plan, vi har lagt, siger Jim Sørensen, der er indsatsdirektør i Skat.
Han henviser til, at der er danske formuer i udlandet for omkring 150 milliarder kroner. Det vides ikke, hvor stort en del af det beløb, der er betalt skat af. Men det er netop, hvad Skat ønsker at undersøge.
Torben Bagge vurderer, at der nok skal ryge skatteål i nettet. Særligt fordi afgørelsen fra Skatterådet giver mulighed for at få oplysninger helt tilbage til 2007.
Men det bliver ikke stort tal, som straffes af Skats udvidede beføjelser, siger han:
- Det er værd at notere sig, at man beder om oplysninger tilbage fra 1. januar 2007, og der kunne man måske godt forestille sig, at der var nogen, der var lidt mere uforsigtige end i dag. Jeg tror ikke i dag, at der er ret mange, der har placeret penge via danske banker. Det var der måske tidligere. Så nogle vil nok gå i nettet.
Og det billede Skat vil få fra bankerne, vil slet ikke være det færdige billede, siger Torben Bagge:
- Problemet ved det her er jo, at du ikke får dem frem i lyset, der har pengene placeret i et udenlandsk pengeinstitut, med mindre det er en dansk filial af et dansk pengeinstitut, og jeg er ret sikker på, at mange af de danskere, der har placeret penge i skattely, netop har valgt danske pengeinstitutter fra, fordi man kunne forudse, at det her kunne blive en mulighed, siger han.
Lovgivning og internationale aftaler
- •
Skiftende regeringer har siden 2008 forhandlet med lande og jurisdiktioner, som har kunnet bruges som skattely, om indgåelse af de såkaldte TIEA-aftaler, eller informationsudvekslingsaftaler. De aftaler betyder, at myndighederne kan indhente oplysninger, hvis der er mistanke om, at personer eller virksomheder overfører skattepligtige beløb til konti i udlandet.
- •
TIEA-aftalerne er eksempelvis brugt i Skats projekter, som afdækker ulovlige pengeoverførsler til udlandet.
- •
Danmark har indgået 45 af disse aftaler. Langt hovedparten er trådt i kraft. Det betyder, at Skat kan anmode om oplysninger til brug for skatteligningen.
- •
Danmark kan derudover udveksle oplysninger med andre lande og jurisdiktioner som følge af bl.a. Dobbeltbeskatningsaftaler og EU-direktivet om administrativt samarbejde i skattesager.
- •
Danmark har derudover underskrevet den multilaterale aftale om automatisk udveksling af oplysninger om finansielle konti (common reporting standard).
- •
Danmark deltager sammen med 131 jurisdiktioner i Global Forum on Transparency and Exchange of Information. Dette Global Forum overvåger, at de deltagende jurisdiktioner lever op til de internationale standarder for udveksling af oplysninger.
- •
Blandt andet på baggrund af anbefalinger fra Global Forum har Danmark forbedret Skats adgang til oplysninger om ejerne af danske selskaber.
- •
Efter en del af initiativerne i skattelypakken på erhvervsområdet, er det ikke længere muligt at udstede nye ihændehaveraktier, efter registrering af de eksisterende ihændehaveraktier blev udvidet og sanktionsmulighederne skærpet, og der blev indført hjemmel til registrering af deltagerne i kommanditselskaber m.fl.
- •
Herudover er der med L 94, 2015/16, indført hjemmel til oprettelse af et register over de reelle ejere af danske selskaber og andre tilsvarende juridiske personer.
- •
Derudover har der været en tværministeriel task force mod skattely, som resulterede i en række lovgivningsinitiativer samt nye anbefalinger for god skatterådgivning.
- •
Kilde: Skatteministeriet.