Skat har fået et skarpt stykke værktøj foræret af Skatterådet.
For med Skatterådets afgørelse i hånden kan Skat fremover kræve, at bankerne giver dem oplysninger om de af deres kunder, der har tilknytning til konti eller selskaber i skattelylande. Dermed bliver det lettere for Skat at finde frem til skattesnydere.
- Det betyder, at Skat i langt større udstrækning kan få nogle oplysninger frem, som de ikke har kunnet få på anden vis, siger professor Bent Greve, der er medlem af Skatterådet.
Skal give informationer videre
Tidligere skulle Skat have en konkret mistanke om skattesnyd for at få oplysninger fra en bank, men den nye tilladelse giver Skat udvidede beføjelser.
Den nye tilladelse er blandt andet givet på baggrund af de oplysninger, der er kommet frem i de såkaldte Panama-papirer, der har vist, hvordan en række banker har hjulpet kunder med at skjule formuer.
Men fremover skal bankerne altså hjælpe Skat med at afdække snyderiet, forklarer Bent Greve.
- Det går ganske enkelt ud på at undersøge, om der er nogle personer, der direkte eller indirekte har kontrol med nogle konti, som er placeret i lande med skattely. Hvis de (bankerne, red) har en formodning om, at der har været - eller er - nogle konti, som en person direkte eller indirekte kan råde over, så skal man give informationerne videre til Skat.
Mere at lave
I alt er 37 lande omfattet af afgørelsen. Det drejer sig blandt andre om Liechtenstein, De Forenede Arabiske Emirater, Panama, Cayman Islands, Malta og Singapore.
Med oplysningspligten kan Skat afkræve oplysninger fra pengeinstitutterne helt tilbage fra 1. januar 2007 og frem til i dag.
Skatterådets afgørelse omfatter en række af de største banker herhjemme. For bankerne betyder Skatterådets afgørelse mere arbejde.
- Det vil være ret ressourcekrævende at indhente de her oplysninger, fordi de ofte vil kræve manuelle udsøgninger, men det påtager vi os naturligvis, når vi bliver bedt om det, siger skattechef i bankernes brancheorganisation, Finansrådet, Kasper Svendsen.