Danske Bank er sluppet alt for let fra sine årelange brud på hvidvaskreglerne i den daværende estiske afdeling, som har stillet konti til rådighed for kriminelle bagmænd.
Det mener juridisk rådgiver Jakob Dedenroth Bernhoft, der har fulgt sagen om filialen i Estland, som er blevet brugt til store og mistænkelige dollartransaktioner fra 2010 til 2014.
- Det er grotesk, at man kan tjene penge på at overtræde reglerne, fordi bøden er lavere end fortjenesten, siger han til DR Nyheder.
Finanstilsynene i både Estland og Danmark har fastslået, at banken undlod at føre kontrol med de store pengestrømme, som kom fra udenlandske, såkaldte non-resident, kunder.
Chefen for finanstilsynet i Estland, Kilvar Kessler, siger til DR Nyheder, at Danske Bank kunne have fået en bøde på 32.000 euro, svarende til 240.000 kroner.
Men det er et "latterligt" beløb, siger tilsynschefen, der derfor undlod at udstede bøden. Den skulle have været mange gange større, hvis den skulle have matchet forseelsen.
- Bøden skulle afspejle, hvad de har tjent, så de mistede lysten til at være indblandet i risikable forretninger uden at have en ordentlig kontrol, siger Kilvar Kessler.
Nye regler – ny bøderamme
Siden Danske Banks overtrædelser af hvidvasklovgivningen fandt sted, er nye EU-regler på området trådt i kraft.
Bankerne skal stadig vide, hvem deres kunder er, og hvor deres penge stammer fra.
Men selve bøderammen for at bryde hvidvaskreglerne er hævet til 20 millioner euro - svarende til 150 millioner kroner - eller højere hvis fire procent af koncernens omsætning overstiger 20 millioner euro.
- Hvis Danske Bank fik en bøde i forhold til de nye regler, ville den blive på mere end 150 millioner kroner. Det ville den blive, fordi det, der er sket, næsten ikke kan blive værre, siger Jakob Dedenroth Bernhoft.
Det er dog stadig domstolene i de enkelte lande, der skal udstede bøderne. Og de vil ikke nødvendigvis have det samme syn på, hvordan brud på hvidvaskreglerne skal takseres.
- Det er noget af det, der bliver spændende at følge, siger Jakob Dedenroth Bernhoft.
Danske Bank-direktør: Omfanget er stort
Sagen om hvidvask i Danske Bank-koncernen er i løbet af det seneste halvandet år blevet afdækket bid for bid af avisen Berlingske, der har fået adgang til store datafiler med tusindvis af mistænkelige transaktioner.
Ifølge Berlingske blev et beløb svarende til mindst 25 milliarder kroner hvidvasket gennem Danske Banks filial i Estland fra 2010 til 2014.
Over for DR Nyheder vil Danske Banks topchef Thomas Borgen, der var chef for bankens udenlandske aktiviteter fra 2009 til 2012, ikke bekræfte det konkrete milliardbeløb.
Men endnu mens bankens egen undersøgelse af sagen pågår, erkender Thomas Borgen, at sagens omfang er større, end banken tidligere forventede.
- Der er ingen tvivl om, at omfanget ser ud til at være større end det, vi tidligere har antaget, siger han.
Filial i Estland var en god forretning
Sagen har ført til, at Danske Bank selv har lukket ned for aktiviteterne i Estland. Men banken var tidligere en god forretning.
Ifølge Finanstilsynets afgørelse udgjorde den estiske filial i 2013 to procent af koncernens samlede aktiver, selvom filialen kun udgjorde 0,5 procent af den samlede forretning.
Filialen havde en stor indtjening på russiske og andre ikke-baltiske kunder, hvis samlede omfang af betalinger gennem filialen var meget stort.
For eksempel var 35 procent af overskuddet i filialen i 2012 genereret af russiske kunder, som udgjorde otte procent af kundemassen.
Danske Bank involveret i forsøg på våbensmugling
Hvidvasksagen er atter kommet i fokus efter DR nyhedsmagasinet 21Søndag i aftes kunne fortælle historien om en Danske Bank-kundes rolle i forbindelse med et forsøg på våbensmugling fra Nordkorea i 2009.
Forsøget på at smugle 35 ton våben fra Nordkorea med et fragtfly til Iran var et af de hidtil værste brud på FN-sanktionerne mod Nordkorea.
Og et af de centrale selskaber i våbenhandlen var stråmandsselskabet SP Trading Ltd. med konto hos Danske Bank i Estland.
Se indslaget i 21Søndag her.
Erhvervsminister: Kan ikke gøre noget
Den nytiltrådte Erhvervsminister Rasmus Jarlov (K), har i dag været i samråd om hvidvasksagen.
Her forklarede han ifølge Ritzau, at Finanstilsynet har opgivet at straffe ledelsen, fordi lovgivningen, mens hvidvaskningen skete, var betydeligt slappere, end den er i dag.
- Det fremstår som et stort ledelsessvigt. Men Finanstilsynet har vurderet, at der ikke kan rejses en sag mod ledelsen.
- Det er beklageligt, men det er deres afgørelse. Og det tilkommer ikke mig at diktere Finanstilsynet, hvilke sager der skal rejses, lød det fra ministeren.