Tre personer fra Capinordic Banks tidligere ledelse er blevet sagsøgt af Finansiel Stabilitet, som staten har sat til at rydde op efter finanskrisen.
Der falder dom i sagen, der anses for at være principiel, i dag kl 09.00
Erhvervsredaktør på Politiken, Tage Otkjær, svarer her på fem spørgsmål om sagen.
Hvad handler sagen om?
- Tre personer i Capinordic Bank er sagsøgt af statens oprydningsselskab, det såkaldte Finansiel Stabilitet, som rydder op efter finanskrisen. De er sagsøgt for at have drevet banken så dårligt, at det er ansvarspådragende. Hvis man laver noget, som er på grænsen til det kriminelle, kan man blive dømt, og det er det, Finansiel Stabilitet læner sig op ad. Finansiel Stabilitet har anlagt sag om 400 millioner kroner. Men man skal ikke regne med, at staten får alle pengene. I bedste fald får staten 13 millioner kroner, for det er det, de tre i banken har haft ansvarsforsikringer til.
Hvad var Capinordic for en bank, og hvorfor krakkede den?
- Capinordic Bank var en meget specielt konstruktion. Det var en velhaverbank, som blev stiftet i slutningen af 00’erne og nåede kun at leve i tre år. Den blev stiftet kort inden finanskrisen, og fik kun 40 kunder. Det var en legeplads for de rige, men banken havde en elendig udlånskvalitet, så 70 procent af det, de lånte ud, er tabt, og ud af 40 kunder er 20 kunder gået konkurs.
Hvorfor har finansiel stabilitet valgt at sagsøge ledelsen i den krakkede bank?
- Fordi det er en principiel sag. Det er ikke den eneste bank, der har lånt ud på en uhensigtsmæssig måde. Finansiel Stabilitet er ikke sat i verden for at skabe retfærdighed, men for at hive så mange penge som muligt hjem til staten. Pengene er tilbagebetaling for den hjælp, der har været fra den danske stat for at hjælpe de danske banker under krisen. Så Finansiel Stabilitet skal samle op og forsøge at hive de levedygtige rester fra de krakkede banker hjem.
Hvordan forholder de tre personer sig til søgsmålet?
- De siger, de er uskyldige, ligesom alle, der har været i ledelser i banker henover finanskrisen, siger. Derudover skal man huske, at det hverken er kriminelt at være dårlig til lede en virksomhed eller at være dårlig til at træffe beslutninger, som resulterer i store tab.
Hvor stor betydning har dommen - også i forhold til de kommende retssager mod eksempelvis Roskilde Bank?
- Befolkningen mener, at folk, der har haft del i, at bankerne krakkede, skal betale. På den måde har det stor symbolsk effekt. Men man skal ikke regne med, at det slutter i morgen. Ligegyldig hvordan det ender, kan vi roligt regne med at dommen bliver anket. Og efter denne retssag kommer en seks-syv andre sager mod blandt andre Amagerbanken og Roskilde Bank, det er en lang strøm af retssager. Der er mulighed for at denne sag danner præcedens, men det kan man ikke forudsige, før vi ved hvordan dommen ender i morgen.