Telefonerne ringer, og det bimler ind med mails.
- De ringer, de skriver, og de vil mødes med os og fortælle om, hvem de er, og hvad de vil.
Sådan lyder det fra Christian Schulin-Zeuthen, indehaver af Landbrugsmæglerne, der sælger landbrugsjord og landejendomme.
Han taler om de virksomheder, der ønsker at købe jord til solcelleanlæg. Han oplever, at de i stigende grad ringer til ham for at høre, hvornår han får jord til salg.
- Det er kampen om jorden, siger Christian Schulin-Zeuthen.
En hektar jord koster i gennemsnit knap 200.000 kroner. Men virksomhederne bag solcelleanlæggene er villige til at give op imod det dobbelte - altså 300.000-400.000 kroner per hektar, fortæller han.
- Merprisen udløses dog først, når der foreligger en byggetilladelse samt nettilslutning til solcelleparkerne, siger han.
Større afkast på solceller
I dag fylder solceller omkring 3200 hektar jord i Danmark. Men solenergi er helt central i Danmarks grønne ambitioner. Og Klimarådet anslår, at i 2050 vil 44.000 hektar – et areal svarende til to gange Møns størrelse – være fyldt med solceller.
Det skaber en stor efterspørgsel på jord til netop solceller.
- Lokalt kan vi se, at det har en stor betydning for jordpriserne, siger Klaus Kaiser, der er erhvervsøkonomisk chef i den uafhængige innovationsvirksomhed Seges Innovation.
Han forklarer, at virksomhederne bag solcelleanlæggene generelt vil give mere for jorden end landmænd, fordi de kan tjene flere penge på solcellerne, end landmændene kan på afgrøder.
- Det er den væsentligste årsag til, at prisen nogle gange stiger, når der rejses solcelleparker, siger han.
- De er i stand til at byde højere for jorden.
Hos Agrocura, der tilbyder finansiel rådgivning til landmænd, oplever man, at virksomhederne bag solcelleanlæggene vil give helt op til 500.000 kroner per hektar til projekter, som har udsigt til et højt afkast.
- Det er lidt nemmere at få økonomi i den del, og derfor byder de en højere pris - typisk dobbelt så meget som landmænd ellers handler jord til, siger Jens Schjerning, der er cheføkonom i virksomheden.
God jord til solceller
Der er også noget landbrugsjord, som er bedre egnet til solcelleparker end andet jord. Og det kan også forklare, hvorfor udbyderne er villige til at betalere mere for jorden.
Sådan lyder det fra organisationen Green Power Danmark, der er talerør for den grønne energisektor.
- Der vil være et pres på de arealer, som er bedst anvendelige til de her projekter, siger Camilla Holbech, som er afdeingschef i Green Power Danmark.
Hun fremhæver, at områder med tilslutning til elnettet er de mest attraktive.
Hun forklarer også, at jordpriserne kun er en ud af mange udgifter, som udviklerne har.
- Jordpriserne i det samlede billede er en komponent, der fylder noget, men det er ikke udslagsgivende for, om et projekt kan blive realiseret, siger Camilla Holbech.
Prisen på jord er generelt steget
En analyse fra Agrocura viser, at prisen på landbrugsjord generelt er steget de seneste år. Fra starten af 2022 til starten af i år er prisen per hektar steget med 22 procent.
Det skyldes i høj grad, at landmændenes økonomi er blevet bedre gennem de seneste år, forklarer Klaus Kaiser.
- Samlet set har de fået større muskler til at købe jord for, siger han.
Og når en ny spiller som den grønne energisektor også viser stor interesse for jorden, presser det lokalt priserne op. Det er positivt for de veletablerede landmænd, som oplever en værdistigning på deres arealer, forklarer han.
En bagside for unge landmænd
Men de stigende jordpriser har ifølge ham også en bagside. For når priserne stiger, kan det være sværere for de nyetablerede landmænd, der skal ud og købe jord for første gang.
- Så skal de ud og finde endnu mere kapital, end de ellers skulle finde, og så bliver det sværere for dem at komme ind i landbruget, forklarer han.
Hos Green Power Danmark mener man ikke, at det generelt er solcelleudbyderne, som er med til at fortrænge nyetablerede landmænd. For solcellerne vil, understreger organisationen, frem mod 2050 kun udgøre to procent af landbrugsjorden.