Udviklere af solcelleprojekter har fået øje på arealer i Vestjylland. For de øjner en god forretning ved at opføre energianlæg på jorden.
Men solcelleanlæggene er kilde til konflikter lokalt.
Netop i disse uger beslutter politikerne i Ringkøbing-Skjern Kommune, hvor mange solcelleanlæg de vil give lov til i Danmarks største kommune målt på areal.
Sdr. Vium er en landsby i Ringkøbing-Skjern Kommune, som hverken har skole eller købmand. Men omkring landsbyen er der marker og jord. Naturens rige, kalder kommunen sig. Men i Sdr. Vium slår planer om et natur-rige med store solcellearealer sprækker i sammenholdet.
Det mærker frisør Birgitte Sørensen, som på Damgårdsvej driver salon på 18. år. For planer om energianlæg i området har splittet sognet i så stor stil, at det er en faktor, hun skal tage højde for, når hun booker kunder ind til klipning.
- Når kunder ringer og bestiller tid, skal jeg prøve at få det til at passe ind, så de ikke mødes på samme tid, fortæller Birgitte Sørensen.
- Det er svært hele tiden at skulle tænke på det. Det er frustrerende, siger Birgitte Sørensen, der forsøger at holde styr på, hvem der kan med hvem, så hun ikke pludselig står over for en potentiel konflikt i salonen. Der var en gang, hvor det gik galt.
- Der kom der en ind, som kørte igen, fordi der var en her, som vedkommende ikke ville være sammen med.
Frisør: Jeg tør ikke sige, hvad jeg mener
Birgitte Sørensen er som frisør vant til at kunne tale med høj som lav, ung som gammel. Og det vil hun gerne fortsætte med. Men den splittelse, som solcellerne har ført med sig, tærer.
- Det er svært at navigere i. Og følelsesmæssigt hårdt. For jeg forstår begge parter. Jeg forstår dem, der får en hulens masse penge, og dem der ikke får en skid. Jeg kan lytte og være ked af det med folk. Det er jo heller ikke nemt for dem, der kan få en masse penge.
- De holder lav profil. De har ikke lyst til at miste venskaber og naboskaber, fortæller frisøren, som undervejs i interviewet må stoppe op og lige samle sig, for situationen berører hende så dybt, at tårerne presser sig på.
- Jeg tør ikke sige, hvad jeg mener. For det kan jeg miste kunder på.
Det er ikke nyt for beboerne i Sdr. Vium at skulle forholde sig til vedvarende energianlæg. For år tilbage var der vindmøller på vej. Det skabte også splid.
- Vi har haft kriser med møller før. Med splittelse. Det trætter, og det udmatter. Det er ærgerligt, siger Birgitte Sørensen.
Men hvem har ansvaret for, at det er gået, som det er?
- Vi skal starte med os selv og opføre os ordentligt over for andre mennesker. Men det er måske også, fordi det er blevet banket ned over hovedet på os. Det er så voldsomt. Så det rammer så dybt, at det kan være svært at opføre sig ordentligt, svarer Birgitte Sørensen.
Penge, politik og projektudvikling
På en gård i nabosognet Hemmet genkender Birgitte Vestergaard solcelle-splittelsen.
- Det har ramt sognet rigtig meget, konstaterer hun.
Birgitte Vestergaards gård ligger i et område, som også er udset til at kunne huse solcelleanlæg. Hun er imod flere anlæg i kommunen. Derfor deltager hun i den lokale debat om solcellerne. Og meget af den debat foregår online.
- På et tidspunkt var der en, der skrev, at vi må have en liste over alle dem, der lægger jord til, så vi ved, hvem vi ikke skal tale med mere. Med sådan en kommentar går det alt, alt for vidt, siger Birgitte Vestergaard.
Sogne-stridigheder er oversete
Med solcelleprojekterne følger udsigten til økonomisk gevinst for nogen, andre får kompensation, mens andre igen blot må se på, at deres område ændrer sig, uden de får en gevinst.
Og det er ofte årsagen til sogne-splittelse. Det fortæller Simon Lex. Han er lektor på Københavns Universitet og har forsket i borgermodstand i forbindelse med vedvarende energianlæg.
- Der er en skæv fordeling af tab og gevinst i forbindelse med solcelleanlæg. Nogen får kompensation, nogen sælger eller lejer deres jord ud, mens andre taber værdi, fordi udsigten forsvinder, eller husprisen falder. Det kan skabe splid og uenighed, fortæller Simon Lex, der er stødt på naboer, som er blevet direkte uvenner på grund af uenighed om solceller.
- Det er mere udbredt, end man går og tror.
Og når splittelsen slår rødder kan det have store konsekvenser for de små sogne, forklarer Simon Lex.
- Sammenhængskraften i lokalsamfundet bliver udfordret. Folk bliver uvenner, der er rygter, der er sladder, og der er lokalt splid. Det udfordrer sammenholdet.
- Det er meget alvorligt. Det kan være, at folk flytter væk, og det kan være, at det er svært at få nye til at flytte til området, siger Simon Lex.
Udviklere prioriterer dialog
Green Go Energy, der gerne vil etablere Megaton - et af Nordeuropas største energianlæg med blandt andet solceller - i Ringkøbing-Skjern Kommune, anerkender, at der er uenighed om deres projekter. Det fremgår af en mail til DR.
Hvad betyder det for jer, at nogle naboer kan blive så uenige, at de ikke længere hilser på hinanden?
- Hvis det er tilfældet, så er det beklageligt. Vi er ikke bekendt med, at det er et generelt problem. Vi arbejder aktivt med at fremme de positive elementer ved vores anlæg, herunder at skabe udvikling lokalt, hvilket vi tror på kan være en vej til øget sammenhold i lokalområderne, lyder svaret fra Green Go Energy.
Green Power Denmark, der er den grønne energisektors talerør, anerkender, at de projekter, deres medlemmer sætter i gang, kan skabe splittelse. Og det gør indtryk at høre om folk, der end ikke vil klippes på samme tid.
- Naturligvis gør det indtryk. Det er ubehageligt, at det kan have den konsekvens i et lokalsamfund, siger Camilla Holbech, der er afdelingschef for vedvarende energi i Green Power Denmark.
Hun tilføjer:
- Vi lægger meget vægt på, at vores medlemmer der udvikler projekterne går til opgaverne med stor ydmyghed og taler med de mennesker, der bor i lokalområdet