Renten i Europa har været rekordlav siden finanskrisen, men nu bliver den hævet for første gang siden 2011.
Den Europæiske Centralbank (ECB) har i dag meldt ud, at de hæver renten med 0,5 procentpoint fra minus 0,5 procent til 0,0 procent. Nationalbanken har fulgt trop og hæver sin ledende rente fra minus 0,6 procent til minus 0,1 procent.
Og det er en overraskelse, at stigningen blev så stor, siger Søren Kristensen, der er cheføkonom hos Sydbank.
ECB havde tidligere meldt ud, at renten i dag ville blive hævet med 0,25 procentpoint, men i mellemtiden er inflationstallene steget endnu mere.
- Derfor har man vurderet, at det har været for lidt at hæve renten med de 0,25 procentpoint, og at der skal skrappere værktøjer til for at tæmme den inflation, vi ser nu, siger Søren Kristensen.
Renten er kort sagt prisen for at låne penge. Når renten stiger, bliver dit lån dyrere. Og det vil derfor kunne mærkes på pengepungen - men i det lange løb er der også positive sider.
- For de fleste vil det betyde, at der bliver færre penge, og at rådighedsbeløbet og forbruget skrumper. Det er faktisk præcis det, der er meningen med en renteforhøjelse for at suge saft og kraft ud af økonomien og på den måde dæmpe inflationen, siger han.
Inflation er en generel stigning i priserne og mindsker valutaens værdi over tid.
Tårnhøj inflation
Den Europæiske Centralbank har en målsætning om at holde inflationen på to procent, men i juni var den i euro-landene helt oppe på 8,6 procent.
Så høj inflation er ikke set siden 1983, og derfor er det på høje tid, at ECB nu gør noget for at bremse den, mener Søren Kristensen.
- Det er rigtig fornuftigt, at man hæver renten nu, men jeg tror også, man bliver nødt til at gøre noget mere. ECB har allerede meldt ud, at der kan komme yderligere rentestigninger allerede fra september, siger han.
Den høje inflation skyldes blandt andet, at der er pumpet rigtig mange penge ud i samfundet under coronakrisen, og det er en del af forklaringen på de stigende forbrugspriser, vi ser i øjeblikket.
Ifølge Søren Kristensen skal man dog ikke regne med, at forbrugspriserne falder som følge af rentestigningen, men forhåbentlig vil de ikke stige lige så meget, som vi har set på det seneste.
Tid til at trække håndbremsen
Ved at hæve renten bliver det dyrere at låne penge og mere attraktivt at spare penge op.
Når man hos ECB vælger at hæve renten, er det altså et forsøg på at dæmpe den økonomiske aktivitet i samfundet, så inflationen kan komme under kontrol igen.
- Man skal forestille sig, at pengepolitik er lidt som at køre bil, siger Mikael Olai Milhøj, der er chefanalytiker i Danske Bank.
- Når økonomien har det dårligt, skal man træde på speederen for at få gang i økonomien. Og hvis der omvendt er for meget gang i økonomien, og inflationen er for høj, skal man træde på bremsen og sætte renterne op.
- Når man hæver renten og dermed gør det dyrere at låne penge og sprøjter færre penge ud i samfundet, så lægger man en dæmper på den samlede efterspørgsel og økonomiske aktivitet, siger Mikael Olai Milhøj.
- Og når efterspørgslen er mindre, så vil priserne også falde over tid.
Minusrenter kan blive fortid
Nationalbanken har i dag matchet rentestigningen på 0,5 procentpoint fra ECB. Det sker, fordi Danmark har fastkurspolitik, og kronen derfor er bundet til euroen.
Dermed er renten i Danmark nu på minus 0,1 procent, og det er altså ikke helt slut med minusrenter i Danmark endnu.
- Men hvis ECB som forventet hæver renten igen allerede til september, vil Nationalbanken følge trop, og så vil det sandsynligvis betyde stop for negative renter i Danmark allerede til efteråret, siger Søren Kristensen.
Dermed kan det snart være slut med at skulle betale penge for at have opsparinger stående i banken for danske bankkunder.