Danske Bank vil ikke drage økonomisk fordel af de ulovligt tjente penge fra omfattende hvidvask i Estland. Derfor vil banken lade pengene gå til samfundsgavnlige tiltag, der kan sikre bekæmpelse af international økonomisk kriminalitet.
Sådan lyder det fra Danske Bank i forbindelse med onsdagens offentliggørelse af bankens halvårsregnskab.
- Det er vigtigt for os at tage fuldstændig afstand fra det, der er sket i den estiske filial. Det beklager vi dybt, og derfor vil vi ikke beholde indtjeningen på disse mistænkelige transaktioner, siger administrerende direktør Thomas F. Borgen.
Aflad for milliarder
Banken kan på nuværende tidspunkt ikke afsløre, det præcise omfang af de mistænkelige transaktioner i Estland eller den indtægt, de har genereret.
Bruttoindtjeningen, banken har intentioner om at donere, er derfor indtil videre et estimat, skriver Danske Bank i en pressemeddelelse.
Først til september, når bankens egen undersøgelse af sagens mere end ni millioner mails, 7.000 dokumenter og millioner af transaktioner fra 2007-2015 er afsluttet, vil det endelige beløb blive offentliggjort.
Lige nu anslås bruttoindtjeningen at være 1,5 milliarder kroner.
Flere kort på bordet
Danske Banks udmelding kommer bag på ekspert i hvidvaskregler og administrerende direktør i revisorjura.dk, Jakob Dedenroth Bernhoft.
- Det er meget kontroversielt. Danske Bank sætter med det nye standarder for, hvordan virksomheder skal reagere, når de har været involveret i økonomisk kriminalitet, men man kan også sige, at banken køber sig til goodwill, siger Jakob Dedenroth Bernhoft og påpeger, at pengene i en almindelig straffesag ville tilfalde statskassen.
Hvidvaskeksperten undrer sig over, at Danske Bank ikke lægger flere kort på bordet allerede nu, og at offentlige myndigheder ikke spiller en mere aktiv rolle i granskningen af bankens kriminelle aktiviteter.
- Når det kun er banken, der undersøger sagen, er det kun banken, der beslutter, hvor meget de vil offentliggøre. Normalt ville man forvente, at Finanstilsynet indledte en sag, der gik videre til domstole, som besluttede sanktionerne. I et retssamfund bør det ikke være den skyldige part, der fastslår sin straf. Særligt ikke, når den som her, kan komme den banken til gode, siger Jakob Dedenroth Bernhoft.
Han mener, at Danske Bank er sluppet for let fra sine årelange brud på hvidvaskreglerne.
Igen straf for regelbrud
Sagen om hvidvask i Danske Banks filial i Estland har ført til otte påbud og otte påtaler fra Finanstilsynet, og tilsynet har også pålagt banken at afsætte ekstra fem milliarder kroner til kapitalsikring. Danske Bank er dog ikke straffet efter brud på hvidvaskreglerne.
Flere partier har efterlyst synlige konsekvenser for Danske Bank, og politisk er muligheden for at konfiskere bankens indtjening også debatteret heftigt.
Jakob Dedenroth Bernhoft opfordrer endnu engang Finanstilsynet og Folketinget til at komme helt til bunds i sagen om hvidvask i Danske Banks filial i Estland.
- Der står sort på hvidt, at banken lige nu undersøger et meget stort materiale. Der må være noget af det, Finanstilsynet ikke har set endnu, siger han.