Danske Bank venter ikke med at skifte ud i toppen, indtil Thomas Borgens permanente afløser er fundet.
I en selskabsmeddelelse oplyser banken her til morgen, at Jesper Nielsen, der er chef for Danske Banks bankforretning i Danmark, Banking DK, overtager stillingen som administrerende direktør midlertidigt.
I et skriftligt svar uddyber bestyrelsesformand Ole Andersen beslutningen over for DR Nyheder.
- Vi er af den opfattelse, at det, med den situation banken er i, er bedst, at den der leder direktionen også er en del af bankens fremtid. Det er Thomas Borgen som bekendt ikke, da han har opsagt sin stilling, udtaler bestyrelsesformand Ole Andersen i et skriftligt svar til DR Nyheder.
Han oplyser, at Thomas Borgen har afsluttet og overdraget sine opgaver til den øvrige direktion, og at der er enighed om, at det er bedst for alle parter, at han bliver fritstillet med det samme.
Thomas Borgen: Naturligt at stoppe nu
Dermed er Thomas Borgen nu definitivt fortid i Danmarks største bank, som han har været topchef for i fem år.
I et skriftligt svar til DR Nyheder udtaler han:
- Jeg er enig med bestyrelsen i, at det er bedst for alle parter, at den der leder direktionen er en, der kan være med til at følge beslutningerne helt til dørs, og da jeg som bekendt har sagt op, er det ikke mig. Samtidig har jeg fået afsluttet eller overdraget det, jeg skal, og derfor er det naturligt, at jeg stopper nu.
Danske Bank skriver i selskabsmeddelelsen, at Jesper Nielsen fortsat vil varetage sit job som chef for Banking DK og ikke er kandidat til stillingen som administrerende direktør på permanent basis.
Han udtaler til DR Nyheder:
- Jeg er blevet bedt om at stå i spidsen for mine kolleger i direktionen, og det ansvar påtager jeg mig gerne. Jeg betragter det mest som en formalitet og glæder mig til, at der kommer en permanent løsning på plads.
Erhvervskorrespondent: Logisk tronskifte
Ifølge DR's erhvervskorrespondent Jakob Ussing er det logisk, at banken skifter ud i toppen, selvom det er midlertidigt.
I kølvandet på hvidvasksagen skal banken nu til at genoprette tilliden hos myndigheder, aktionærer og samfund.
- Man skal ikke have en totalt stækket topchef i den situation, banken er i, siger Jakob Ussing.
Thomas Borgen meddelte selv sin afgang 19. september i forbindelse med offentliggørelsen af Danske Banks interne advokatundersøgelse af hvidvasksagen.
Ifølge undersøgelsen kan hverken Thomas Borgen eller den øvrige ledelse i banken pålægges et juridisk ansvar i sagen.
Men i forbindelse med sin fratrædelse erkendte Thomas Borgen, at han måtte påtage sig det overordnede ansvar.
Ikke mindst fordi, han selv var chef for bankens udenlandske aktiviteter fra 2009 til 2012 - og dermed for den estiske filial med dens store portefølje af udenlandske kunder.
- Nu har vi fået leveret rapporten, der tydeliggør, at jeg har trådt ved siden af. Og derfor har jeg leveret min opsigelse i dag til bestyrelsesformanden, sagde han.
Whistleblower stod frem i sidste uge
I sidste uge blev der sat navn på den whistleblower, der flere gange advarede topledelsen om, at noget var helt galt i filialen i Estland.
I Berlingske stod den tidligere chef for koncernens afdeling for handel med aktier i Baltikum Howard Wilkinson frem og bekræftede, at det var ham, der råbte vagt i gevær.
Han advarerede i 2013 og 2014 om flere mistænkelige forhold.
I første omgang om virksomheder med falske regnskaber og forbindelser til den russiske præsident Vladimir Putins familie, efterretningstjenesten FSB.
Dernæst om misbrug af en række danske kommanditselskaber, K/S'er, der skulle stå bag en del af de mistænkelige pengestrømme fra de udenlandske non-resident-kunder.
Det fremgår ikke mindst af bankens interne advokatundersøgelse.
Men hvor bankens jurister undersøgte flere af påstandene om den estiske filials manglende hvidvask-kontrol, blev der aldrig fulgt op på to af hans advarsler om medvirken og kommanditselskaber.
Indtil videre er mindst 26 nuværende og tidligere medarbejdere i filialen blevet meldt til politiet i Estland.
I Danmark har Finanstilsynet genåbnet sin undersøgelse af banken, mens bagmandspolitiet er ved at undersøge, om der kan rejses strafansvar mod banken som juridisk person.
Danske Bank risikerer på sigt en eller flere milliardstore bøder - først og fremmest i Danmark. Men muligvis også i USA, fordi en stor del af den mulige hvidvask kan være foregået med amerikanske dollars.