Brexit bremser dansk tøjeventyr

Det gik lige så godt i Storbritannien.

God købekraft, gode købmænd og nordic noir sørgede for, at dansk mode væltede frem på hylderne i de britiske modebutikker.

I 2014 voksede dansk eksport af modetøj til Storbritannien med 15 procent og året efter med 25 procent.

Men så stemte et flertal af briterne sig ud af EU, og så blev modebranchens vikingetogt til Storbritannien indstillet.

- Vi var lige så chokerede som alle andre. Vi havde troet, at de ville stemme ja, men da de stemte nej, løb vi ind i nogle udfordringer på det engelske marked. Pundet er faldet, og det har udfordret os på vores prisfastsættelse, siger Preben Laust, der er direktør for det verdensomspændende danske tøjbrand Second Female, der har Storbritannien som sit fjerdestørste marked.

- Vi lever af at sælge og lave tøj og er ikke valutaspekulanter, så er det selvfølgelig en stor udfordring for os, at der er så store udsving, siger han.

Tabt en million

Second Female omsætter i dag for omkring 10 millioner kroner årligt på det britiske marked - ud af en omsætning på et trecifret millionbeløb.

Men Brexit og det efterfølgende valutafald på knap 15 procent har skåret over en million kroner af omsætningen.

- Da pundet er faldet så kraftigt, som det er, har vi været nødt til at lave nye priser, og det udfordrer os på vores konkurrencesituation i Storbritannien, fortæller Preben Laust.

Han viser rundt i det åbne kontorlandskab på Nordhavn i København, hvor de to brands Second Female og Just Female har adresse.

Omsætning andre steder

Hovedbrandet Second Female er vokset kraftigt de senere år og har lavet pæne overskud siden opstartsåret 2004.

Men med de triste udsigter til vækst og salg i Storbritannien, rettes blikket nu mod andre markeder, særligt Tyskland, der er modebranchens største guldkalv.

- De engelske agenter har pebet ret meget over Brexit. Brexit har gjort, at de britiske butikker omsætter mindre, og det har også influeret på vores salg, siger Preben Laust.

- Vi tænker selv, hvad vi kan gøre for at finde omsætning andre steder, så strategien fra vores side har hele tiden været, at vi skal videre ud i verden, men ikke hurtigere end vi kan følge med. Det her har sat nogle tanker i gang i forhold til vores strategi.

Preben Laust har 25 ansatte til blandt andet at tegne grafikker, lave kollektioner og arrangere messer.

Han har ikke ansatte til at spekulere i finansielle produkter, og det irriterer ham, at en kreativ virksomhed skal bruge så meget energi på udsving på finansmarkederne:

- Jeg havde aldrig troet, at det skulle stjæle vores fokus. Men sådan er det blevet. Jeg tror nogle gange, at eksperterne har lige så svært ved at finde hoved og hale i det, som vi har. Eksperterne har haft en tro på, at dollaren skulle blive ved med at stige, men nu er den faldet, siger Preben Laust.

Han kalder det selv en fejl, at Second Female ikke kurssikrede, som de fleste danske virksomheder gjorde, før Brexit-afstemningen.

Brancheforening: Bekymret på fagets vegne

Den danske modebranches eksport til Storbritannien var sidste år 1,65 milliarder kroner, en mindre tilbagegang i forhold til året før. I årets første kvartal faldt eksporten med tre procent i forhold til samme kvartal sidste år.

- Vi kan allerede se nu, at det faldende pund har ramt. Dansk mode og livsstil er meget populært og er virkelig steget de seneste par år. Nu kan vi se, at det flader ud, siger Nikolai Klausen, der er direktør i brancheforeningen Wear.

Han fortæller, at mange små og mellemstore modevirksomheder er landet i en uheldig situation, hvor de har kurssikret sig på indkøbet i dollar og ladet det britiske pund flyde frit.

- Det har givet tab for mange på omkring 20 procent, og jeg er da bekymret på mit fags vegne, når man mister 20 procent omsætning på det femtestørste marked. Nu har der to år i træk været stor fremgang, så man kan lige have besluttet sig for at etablere sig derovre med showroom, ansat sælgere og så videre. Det er omkostninger, du har, uanset om du sælger tøj eller ej, siger Nikolai Klausen.

Til gengæld har Brexit givet en konkurrencefordel til de britiske designere, forklarer Nikolai Klausen:

- Når du pludselig får et større prisspænd for en sammenlignelig vare, er der måske større sandsynlighed for, at man vælger en engelsk designer frem for en dansk eller tysk. Det er fedt at købe dansk, og der er noget snobeffekt i det. Men det er stadigvæk de færreste forbrugere, der vil lægge 20 procent - og helt op til 30-40 procent efter moms og skat for en sammenlignelig vare, siger Nikolai Klausen.