Der var godt nyt til boligejerne, da regeringen sammen med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Konservative kunne præsentere en finanslov, hvor grundskylden var blevet fastfrosset.
Boligejerne får dog ikke glæde af skattegevinsten i første halvår af 2016, hvor de skal betale den oprindelige grundskyld.
Det skyldes, at det rent teknisk ikke har været muligt at indregne fastfrysningen i opkrævningen, lyder det i en pressemeddelelse fra Skatteministeriet.
Den overskydende grundskyld vil boligejerne få tilbage i form af en mindre skatteopkrævning i andet halvår af 2016 til august.
De Konservatives formand Søren Pape Poulsen, der gik til valg på en sænkning af grundskylden, siger, at han gerne havde set, at det var blevet ændret inden ejendomsskatteopkrævningen blev udsendt.
Han forklarer dog, at det er sådan det må være, når forløbet omkring finansloven har set ud, som det gør.
- Man skal passe på med at reagere på en lov, som ikke er vedtaget, og finansloven blev jo altså først vedtaget meget kort før jul. Var man først begyndt at gøre noget andet, som ikke var gældende lov endnu, havde vi nok også stået i en anden situation med nogle andre problemer, siger han.
- Det vigtigste må være, at boligejerne beholder deres penge.
Så meget kan der spares
- •
Ifølge tal fra Skatteministeriet står ejere af enfamiliehuse til i gennemsnit at skulle betale 540 kroner mindre i grundskyld som følge af fastfrysningen.
- •
Der er dog meget stor forskel på, hvor stor reduktionen i grundskylden er fra kommune til kommune.
- •
I kommuner som Frederiksberg, Lyngby-Taarbæk og Gentofte vil gennemskylden i gennemsnit blive henholdsvis 3.080, 2.120 og 2.030 kroner mindre i 2016.
- •
I kommuner som Jammerbugt, Tønder og Åbenrå, vil boligejerne blot spare omkring 30 kroner i 2016.
- •
Kilde: Skatteministeriet