Da Steff Lykke køber og overtager en villa i Værløse i foråret 2022, har han ingen anelse om, at der findes en skjult skatteregning under hans nye ejendom.
Handlen er gået som smurt, og forholdet til sælger er godt.
Men alt det ændrer sig, da der pludselig en dag i 2024 tikker en række mystiske girokort ind i Steff Lykkes e-Boks.
Det er ekstraregninger for regulering af skatterne i 2021 til 2023. Og hele regningen for alle tre år er udstedt til Steff Lykke, selv om han slet ikke ejede huset i 2021 og en lille del af 2022.
De ekstra skatter bliver opkrævet nu, fordi boligen har fået en såkaldt endelig 2020-ejendomsvurdering, der afgør, hvad der skal betales i boligskat i de tre efterfølgende år.
I Steff Lykkes tilfælde er det endt med, at skattevæsnet er nået frem til, at der er blevet betalt for lidt grundskyld for ejendommen i Værløse i perioden. Derfor har kommunen sendt ham en ekstraregning.
Lidt efter lidt går det op for Steff Lykke, at en del af efterreguleringen svarende til cirka 2.500 kroner er sendt til ham, fordi det politisk er besluttet, at efterreguleringen hæfter på selve ejendommen.
Derfor siger loven, at det er ham, der skal punge ud. Hans forventning er dog, at den tidligere ejer vil overføre de 2.500 kroner til ham.
For selvom det ikke fremgår af hans købsaftale, at de tidligere ejere hæfter for den tid, de har boet i huset, så har ejendomsmægleren alligevel positivt nyt, da Steff Lykke ringer og spørger ind til regningen.
- Det er ikke skrevet ind, men det er dog kutyme i dag, at man ligesom deler efter, hvem der har været ejer, siger de, så jeg tænker, at det er en formalitet, siger Steff Lykke.
'Skat tørrer den af på borgerne'
Han skal dog ende med at blive klogere. Den tidligere ejer afviser nemlig at overføre pengene til ham og ønsker heller ikke at dele regningen i porten.
Juraen er nemlig ganske klar, lyder det fra sælger.
- Sælger skriver til os, at man godt kan se, at det her er unfair. Men det må være noget, jeg må rette henvendelse til min advokat eller til myndighederne om.
- Så Skat tørrer den af på borgerne og sætter dem til at forsøge at drive en eller anden form for inkasso uden noget mandat. Hvad bliver det næste, de anmoder om, at en borger skal betale for andre?, siger Steff Lykke.
Skattemyndighedernes argument er, at det koster for mange ressourcer at sende regningen eller dele af den til tidligere ejere. Er det ikke okay, at man selv skal finde ud af det, når det kun drejer sig om de her tre år?
- Jo, hvis det var skrevet ned, at man kan gøre modkrav mod den anden. Hvis der var nogle klare retningslinjer omkring det.
- Men jeg har ikke andet end foragt over for, at man bare siger, at 2.000 kroner her og der er lige meget. Er det så også lige meget, hvis folk bare skriver lidt mere på deres kørselsfradrag? Hvor går grænsen? Bare fordi, de kan lovgive sig ud af det, så bliver det ikke mere retfærdigt, siger Steff Lykke.
DR Nyheder har været i kontakt med sælgeren af boligen i Værløse. Sælgeren ønsker ikke at medvirke i artiklen.
Kommuner kalder det 'meget frustrerende'
Tilbage i 2022 kunne DR Nyheder første gang fortælle om sagen, hvor nuværende ejere blev opkrævet ekstraskat for en periode, hvor de ikke havde ejet en bolig.
Dengang var det et fåtal af landets private boliger, der havde fået en 2020-vurdering.
Siden dengang er der kommet mere skub i udsendelsen af de nye vurderinger, som ifølge Vurderingsstyrelsen inden for et par måneder runder en million.
Ifølge en rundspørge, som DR Nyheder har lavet blandt landets største kommuner, er det flere steder i landet kommet bag på borgere, at de risikerer at hæfte for en skatteregning for en periode, hvor de ikke ejede deres nye bolig.
Steff Lykkes egen kommune, Furesø, er blandt dem, der oplever frustrationer blandt borgerne.
- Vi vurderer, at stort set alle nye ejere i perioden, som har fået en efterregulering, har kontaktet os for en udredning. Det er meget frustrerende, at vi i kommunen skal bruge så meget tid på at forklare en beslutning, som ikke er truffet hos os, lyder svaret.
Hos Dansk Ejendomsmæglerforening råbte de op om den mulige problemstilling tilbage i 2017. Foreningen oplever adskillige eksempler på, at borgere kontakter ejendomsmæglerne for at lufte deres frustrationer.
- Det er skidt at få forurenet det forhold, der er mellem køber og sælger, siger Ole Hækkerup, der er administrerende direktør i Dansk Ejendomsmæglerforening.
Hvis I mener, at det her er urimeligt for boligejerne, er det så ikke jeres ansvar at skrive ind i købsaftalen, at køber og sælger hæfter for efterreguleret skat for den periode, de hver især har ejet boligen i?
- Vi har gjort alt, hvad vi kan for at gøre køber og sælger opmærksom på det. Også i selve aftalen, siger han.
Minister peger pilen på ejendomsmæglerne
Skatteminister Jeppe Bruus (S) siger, at han forstår frustrationen hos boligejeren og andre, der er endt i en lignende situation.
Derfor varsler han også, at loven skal laves om, så boligejere, som har betalt skat for en periode, hvor de ikke ejede ejendommen, får hjælp.
Men ministeren løfter også en pegefinger over for de ejendomsmæglere og eventuelle rådgivere, der er med inde over en bolighandel.
- Ens ejendomsmægler eller rådgiver skal være sikker på, at det står i den købsaftale, der er indgået. Det er de forpligtet til, da de har et rådgiveransvar. Hvis det ikke står der, så har ejendomsmægleren eller rådgiveren svigtet deres ansvar, siger Jeppe Bruus.
Så du sparker bolden tilbage til ejendomsmæglerne, da de har et ansvar for, at der bliver taget højde for problematikken i købsaftalen?
- Ja, det er soleklart. Jeg har selv holdt møder med dem, dengang vi vedtog loven. Så det har stået fuldstændig klart for dem, siger han.
Der kan være eksempler på, at der ikke er taget højde for det i en salgssituation. Hvor rimeligt er det, at køberen hænger på regningen, selv om vedkommende ikke har ejet ejendommen i hele perioden?
- Det er urimeligt. Hvis det ikke er fremgået af den salgsaftale, der er skrevet under, og man hermed står uberettiget med en regning, så er det selvfølgelig ikke rimeligt.
- Derfor er jeg i gang med at lave loven om sammen med forligskredsen, så vi også bagudrettet kan hjælpe dem, der er kommet i klemme, siger skatteministeren.
Ministeren oplyser, at man i løbet af efteråret vil se på, hvordan loven kan laves om.
Som svar på skatteminister Jeppe Bruus' kritik af mæglernes rolle, skriver Dansk Ejendomsmæglerforening i en mail, at ministeren og ministeriet først i 2022 informerede om risikoen for efterreguleringer.
Dermed har det ifølge interesseorganisationen først fra omkring midten af 2022 været muligt for mæglerne at gøre boligejerne opmærksom på problemet.
- Derfor er det primært i handler fra 2021 samt første halvdel af 2022, at risikoen for efterregulering ikke er omtalt i købsaftalen. Her må ministeren se på sit eget system fremfor at skyde på ejendomsmæglerne, skriver Dansk Ejendomsmæglerforening.