Kommuner slår alarm: Bekymrede boligejere skal kradse skat ind fra døde sælgere

Lige nu får boligejere landet over en for mange mystisk regning ind ad den digitale brevsprække fra deres kommune.

Girokort, der nu får flere af de selvsamme kommuner til at slå alarm.

Regningen er både 'frustrerende' og 'totalt uforståelig', lyder kritikken i en rundspørge, DR Nyheder har foretaget hos 21 af landets største kommuner.

På regningen står der nemlig, at boligejerne har betalt for lidt i grundskyld for deres bolig i årene 2021 til 2023, og at de hermed skylder kommunen penge.

Girokortet er helt efter bogen, da mange boligejere har fået det, der kaldes en 2020-ejendomsvurdering. Det er den stærkt forsinkede ejendomsvurdering, som afgør skattebilletten de tre år.

Ejerne af over én million ejendomme kan forvente at få sådan en regning, har Skatteministeriet tidligere skønnet.

For hvis værdien af ens grund er steget i ejendomsvurderingen, så kan det være, at boligejeren har betalt for lidt i grundskyld.

Men mange boligejere risikerer at ende i en skatteklemme.

For det er nemlig den nuværende ejer af grunden, som juridisk hæfter for hele ekstraregningen.

Dermed kan der opstå en situation, hvor man har købt en bolig efter 1. januar 2021, og hvor der så pludselig tikker en gammel skatteregning ind ad den digitale brevsprække.

Vel at mærke en skatteregning, der dækker hele eller dele af en periode, hvor boligen var ejet af en anden.

Hermed skal den nyslåede boligejer forsøge at kradse den ubetalte skatteregning ind hos sælger, selvom det nu kan være flere år siden, at kontrakten blev underskrevet, og nøglerne blev overdraget.

Ifølge DR Nyheders beregninger er det titusindvis af boligejere, der risikerer at stå i den situation.

Og ude hos flere af landets største kommuner mærker de lige nu frustrationen blandt deres borgere.

- Dette giver desværre anledning til en del bekymringer og frustrationer fra nye ejere, som er bange for ikke at få deres penge tilbage fra tidligere ejere. I flere tilfælde er tidligere ejere afgået ved døden og boet for længst udleveret, og i andre tilfælde er sælger ligeglad med kravet og anser deres ejerforpligtigelse som værende ophørt ved handlens afslutning, skriver Slagelse Kommune.

'Meget frustrerende'

Tilbage i 2022 kunne DR Nyheder første gang fortælle om sagen, hvor nuværende ejere blev opkrævet ekstraskat for en periode, hvor de ikke havde ejet boligen.

Dengang var det et fåtal af landets private boliger, der havde fået en 2020-vurdering.

Siden dengang er der kommet mere skub i udsendelsen af de nye vurderinger, som ifølge Vurderingsstyrelsen inden for et par måneder runder en million.

Og hver gang skattevæsnet kører et nyt rul af vurderinger igennem, så står spørgsmålene fra boligejere i kø, lyder det fra flere af de adspurgte kommuner.

Slagelse Kommune har blandt andet oplevet at skulle sende en regning for årene 2021-2023 til en ny ejer, der først overtog ejendommen i maj i år.

Dermed skal den nye betale eller forsøge at indkræve tre års efterreguleringer uden selv at have været ejer i perioden.

Der er også tilfælde, hvor den tidligere ejer har betalt for meget i skat, men hvor pengene sendes til den nuværende ejer.

- Så er det op til deres samvittighed at ”huske” at videresende disse penge til sælger af ejendommen, skriver kommunen.

'Dybt uforstående'

Hos Herning Kommune genkender de billedet af, at mange boligejere føler, at de er kommet i klemme i systemet.

Her er det især "ejere, som har overtaget ejendom i 2024", der er frustrerede over, at "de kommer til at hæfte for noget, de ikke har ejet", skriver kommunen.

- De fleste borgere, som henvender sig til kommunen, er totalt uforstående overfor ændringen, og hvorfor har de modtaget ejendomsskattebilletterne. De synes, det er en underlig beslutning.

- Kommunen ville ønske, at Skat (Skatteforvaltningen, red.) i højere grad selv tog ansvar for den kommunikation, der følger med sådanne ændringer, som jo oplagt vil medføre mange spørgsmål og kræver en god forklaring til borgerne, skriver Herning Kommune.

I Sønderborg får man "dagligt henvendelser" om efterreguleringer, og mange boligejere er "dybt uforstående", skriver kommunen.

Det undrer blandt andet boligejerne, at skattevæsnet ved tilbagebetaling af for meget betalt skat i årene 2011-2020 selv kan finde frem til, hvem der ejede boligen hvornår, forklarer kommunen videre.

- Det er da mærkeligt, at man ved vurderingsændringerne for perioden 2011-2020 kunne udbetale via cpr. til de forskellige ejere, men ikke for de sidste tre år, skriver Sønderborg Kommune.

Ejendomsmæglere advarede

Det er dog formentlig helt efter bogen, at nyslåede boligejere risikerer at hænge på en regning for en periode, hvor de ikke ejede boligen.

Vurderingsstyrelsen, der står bag de nye ejendomsvurderinger, blev i april 2022 spurgt om problematikken.

Her gav de en såkaldt vejledende udtalelse, hvor det lød, at grundskylden skal betales af den, "der på tidspunktet for tilbagebetalingen ejer ejendommen."

Og det er således med den udtalelse i hånden, at kommunerne ender med at opkræve grundskyld for boligejere, der ikke ejede ejendommen i hele perioden fra 2021 til 2023.

I den vejledende udtalelse lød det dog ligeledes, at "spørgsmålets endelige afgørelse henhører under domstolene." I et skriftligt svar oplyser Vurderingsstyrelsen, at styrelsen ikke er "umiddelbart bekendt med, at spørgsmålet har været forelagt domstolene".

Flere år før Vurderingsstyrelsen kom med deres svar, adresserede Danmarks Ejendomsmæglerforening problemet i et høringssvar.

- Foreningen foreslår derfor, at reguleringen af beskatningsgrundlaget i stedet for skal ske direkte mellem kommunen og ejeren i den periode, som der senere reguleres for – og altså ikke mellem kommunen og den til enhver tid værende ejer, skrev foreningen.

Det forslag blev dog afvist af den daværende minister, og i dag ser ejendomsmæglere i hele landet konsekvensen af den beslutning, fortæller Ole Hækkerup, der er administrerende direktør i Dansk Ejendomsmæglerforening.

- Det er helt urimeligt at bringe borgere i Danmark i en situation, hvor de risikerer at skulle betale skat for noget, en anden har ejet. Sådan mener vi helt principielt ikke, at myndighederne kan tillade sig at behandle borgerne.

- Det er nogle af de samme ting, vi også hører hos vores medlemmer. Og det er skidt at få forurenet det forhold, der er mellem køber og sælger, siger han.

Hvis I mener, at det her er urimeligt for boligejerne, er det så ikke jeres ansvar at skrive ind i købsaftalen, at køber og sælger hæfter for efterreguleret skat for den periode, de hver især har ejet boligen?

- Vi har gjort alt, hvad vi kan for at gøre køber og sælger opmærksom på det. Også i selve aftalen, siger han.

'Det er en engangsforeteelse'

Det er fuldt forståeligt, at der sidder en række boligejere tilbage med frustrationer.

Det siger skatteminister Jeppe Bruus (S), der fortæller, at problematikken opstår, fordi de nye ejendomsvurderinger er blevet så forsinkede. Nu vil han se på, om loven kan laves om.

Jeppe Bruus, hvorfor er det rimeligt, at man kan få en efterregning for en periode, hvor det er en anden, som har ejet ejendommen?

- Når man indgår en hushandel, så kan der være en mellemregulering på en lang række områder. Det er der så også i denne her situation med skatten, fordi vi er i en overgangsfase.

- Det er en engangsforeteelse, så det sker ikke fremadrettet. Men det er selvfølgelig frustrerende, siger Jeppe Bruus.

Da I vedtog loven, så stod det ret klart, at det var et scenarie, der kunne udspille sig?

- Ja, det er også derfor, at jeg siger, at der har været en kæmpe opgave for ejendomsmæglerne og andre i at gøre det fuldstændig klart for sælger og køber, at det her problem kunne opstå, siger ministeren.

Ministeren skyder dog også på ejendomsmæglerne i interviewet med DR Nyheder.

- Ens ejendomsmægler eller rådgiver skal være sikker på, at det står i den købsaftale, der er indgået. Det er de forpligtet til, da de har et rådgiveransvar. Hvis det ikke står der, så har ejendomsmægleren eller rådgiveren svigtet deres ansvar, siger Jeppe Bruus.

Der kan være eksempler på, at der ikke er taget højde for det i en salgssituation. Hvor rimeligt er det, at køberen hænger på regningen, selv om vedkommende ikke har ejet ejendommen i hele perioden?

- Det er urimeligt. Hvis det ikke er fremgået af den salgsaftale, der er skrevet under, og man dermed uberettiget står med en regning, så er det selvfølgelig ikke rimeligt.

- Derfor er jeg i gang med at lave loven om sammen med forligskredsen, så vi også bagudrettet kan hjælpe dem, der er kommet i klemme, siger skatteministeren.

Ministeren oplyser, at man i løbet af efteråret vil se på, hvordan loven kan laves om.

Som svar på skatteminister Jeppe Bruus' kritik af mæglernes rolle, skriver Dansk Ejendomsmæglerforening i en mail, at ministeren og ministeriet først i 2022 informerede om risikoen for efterreguleringer.

Dermed har det ifølge interesseorganisationen først fra omkring midten af 2022 været muligt for mæglerne at gøre boligejerne opmærksom på problemet.

- Derfor er det primært i handler fra 2021 samt første halvdel af 2022, at risikoen for efterregulering ikke er omtalt i købsaftalen. Her må ministeren se på sit eget system fremfor at skyde på ejendomsmæglerne, skriver Dansk Ejendomsmæglerforening.