Hvis du for et års tid siden trodsede den høje risiko og satte dine sparekroner i den digitale valuta bitcoin, kan du roligt udskifte sommerens håndbajer med et glas dyr champagne.
Selv om den digitale kryptovaluta ikke længere er alle vegne i nyhedsbilledet, er kursen på en bitcoin nemlig på kun et år steget over 270 procent fra 224 euro stykket til nu svimlende 610 euro - og stigningen ser ikke umiddelbart ud til at være slut.
Det er forhold som uroen på de finansielle markeder, usikkerheden om briternes EU-fremtid og uvished om, hvorvidt den kontroversielle Donald Trump vil formå at vinde præsidentposten i USA, der får kursen til at stige så dramatisk, lyder konklusionen i en ny rapport om bitcoinen fra analyseselskabet Juniper Research.
Donald Trump-nervøsitet kan være forklaring
Bitcoinen-systemets halvanonyme og decentrale struktur gør det ellers ofte svært at gennemskue, hvad der er årsagen til de enkelte udsving i værdien, men den nuværende tendens har stået på så længe, at flere vover pelsen med bud.
- Hvis Donald Trump bliver præsident i USA, er der en meget reel sandsynlighed for turbulens på de finansielle markeder. Men bitcoin ville trives i et sådant marked, i hvert fald indtil effekten på traditionelle valutaer er kendt, skriver Windsor Holden, der er forfatter til rapporten.
Bitcoin er en digital valuta - og et betalingssystem, der fungerer uafhængigt af bankerne og udenom det etablerede finansielle system. Blandt andet derfor anses systemet - og især den underliggende teknologi, blockchain, for at være et af de fænomener, der for alvor kan træde ind på bankernes enemærker de kommende år.
Det skyldes blandt andet, at transaktioner i bitcoin-systemet kan ske til meget lave priser, også selv om de krydser landegrænser.
Fra det vilde vesten til ordentlige forhold
Systemet er selvregulerende, og nye bitcoins kommer til i behersket tempo som en slags løn til ejerne af de computere, der døgnet rundt arbejder på at validere og dokumentere transaktioner og pengeoverførsler i systemet.
Det er relativt diskret at betale med bitcoins, og derfor tiltrak systemet for år tilbage mange af internettets kriminelle, samt en stor del kaos omkring hackerangreb og kollaps af systemets dengang største børs, MtGox. Det gav dengang en prisboble, efterfulgt af et stort krak.
De kriminelle er der fortsat, men nu om dage er systemet langt mere stuerent med interesse og investorkroner fra både banker og velkendte venturekapitalfonde. Også private investorer har fået langt lettere adgang til at købe bitcoins, blandt andet via tjenester som Coinbase eller Bitstamp eller hos danske Coinify.
Den kaotiske barndom til trods, spår Juniper Research, at den samlede værdi af alle bitcoin-transaktioner i år vil overstige svimlende 92 milliarder dollars - en stigning fra lidt under 27 milliarder i 2015.
Juniper angiver tre primære årsager til den fornyede interesse for bitcoinen - nemlig usikkerheden omkring briternes farvel til EU, den sløjere og sløjere kinesiske økonomi og så det lidt spøjse fænomen, at mængden af nye bitcoins, systemet genererer, snart halveres, hvorfor væksten i bitcoin-pengemængden går langsommere, hvilket ventes at øge værdien.