Den samlede regning for omlægningen af boligskattesystemet bliver på omkring 20 mia. kr. i 2025, og alle de penge kommer fra det såkaldte økonomiske råderum.
Regeringen havde oprindeligt lagt op til at betale en del af regningen med et lavere rentefradrag, men det er efter krav fra De Konservative pillet ud af aftalen.
Det betyder, at boligejerne ikke selv betaler noget af boligskatteregningen, og det er helt rimeligt, mener finansminister Kristian Jensen (V).
- Meget af det råderum, der er skabt, er også skabt af boligejere. Og med de ting, der kom ind i aftalen, så er der også en sikkerhed for lejere. Så det er alle danskere, der er med til at få gavn af det her, siger finansministeren.
Han præsenterede tirsdag eftermiddag aftalen, der er indgået af regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og De Radikale.
Det økonomiske råderum er blandt andet skabt af en række reformer, der er blevet gennemført i de seneste år - blandt andet tilbagetrækningsreformen og dagpengereformen.
S: Ikke alle boligejere er rige
Ifølge Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper, er det en asocial aftale, der finansierer lempelser for landets rigeste boligejere ved at bruge råderum, som kunne bruges på velfærd.
- Råderummet burde bruges på velfærd og ikke på gaver til samfundets rigeste boligejere. De såkaldt ”ansvarlige partier” lovede jo, at reformerne skulle bruges på at sikre fremtidens velfærd, men nu skal de bruges på skatterabatter til villaejerne, siger Pernille Skipper.
Ifølge finansministeren kan det ikke stilles op på den måde:
- Vi tager et boligskattesystem og et boligskattestop, som ikke kunne holde til de grundskyldsstigninger, der har været, og så moderniserer vi det i en model, som er langtidsholdbar, som er retfærdig og skaber den rigtige balance, både mellem generationer, men også mellem landsdele.
- Derfor er det rimeligt, at de danskere, der har været med til at lave råderummet med de reformer, der har været, og det er både ejere og lejere, får gavn af det. Og det gør de med aftalen, siger Kristian Jensen.
Socialdemokraternes formand, Mette Frederiksen, anerkender, at pengene fra råderummet kunne være blevet brugt på blandt andet velfærd, men hun understreger, at aftalen er vigtig:
- Du får det til at lyde, som om at alle boligejere i Danmark er meget rige, og det er ikke tilfældet. Langt de fleste danskere har en bolig for at have et sted at bo. Det er ikke noget, man køber for at investere eller tjene penge, det er for at have et hjem.
- Når vi har været imod rentefradraget som finansiering, så er det, fordi det ville ramme mange unge, der lige er kommet ind på boligmarkedet, siger Mette Frederiksen.
DF: Ingen voldsomme stigninger
Hun mener, at det er lykkedes at skabe tryghed for både ejere og lejere med aftalen:
- Det resultat, vi står med i dag, er mere retfærdigt, end det regeringen lagde frem (i udspil, red.). Vi har fået en meget bedre geografisk balance. Jylland er blevet mere tilgodeset i vores øjne. Og så er det klart, at de meget store skattelettelser, der lå i regeringens udspil er blevet ændret.
- Det er et mere balanceret resultat, vi er nået frem til. Men det allervigtigste er, at vi har en bred aftale, et forlig, på det her område, der gælder rigtig mange politiske partier. Og det lykkedes i fællesskab at skabe tryghed både for ejere og lejere i Danmark, siger S-formanden.
Også Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, erklærer sig tilfreds med aftalen:
- Det, der har været afgørende for os, er, at man kan være tryg, og at man ikke oplever pludselige og voldsomme stigninger i sine omkostninger ved at bo i en bolig, siger DF-formanden.
Han hæfter sig også ved, at dem med de dyreste boliger fortsat skal betale en højere procentssats i boligskat.
- Det er nogenlunde den samme andel, der i dag betaler en ekstra skat, hvis de har en meget dyr bolig, der også kommer til det i fremtiden. Det er landet rigtig godt, siger Kristian Thulesen Dahl.