Bankernes udgifter til bekæmpelse af økonomisk kriminalitet og hvidvask tordner i vejret.
Omkring hver tiende ansatte i banksektoren arbejder i dag udelukkende med at holde øje med kunders transaktioner og rapportere til myndighederne, hvis der sker noget mistænkeligt.
Helt konkret arbejder 4.300 banksatte nu med hvidvask og såkaldt compliance - en stigning på 1.200 nyansættelser på ét år, viser en analyse fra bankernes interesseorganisation Finans Danmark.
- Det er klart, at her er der en opgave, der skal løses. Og der er landets banker helt med på. Men den øgede regulering har konsekvenser for det samlede indtjeningsbillede, og det skal man være bevidst om, siger direktør Ulrik Nødgaard.
Lønudgifterne til de mange ansatte, der skal sikre, at bankerne overholder lovgivningen, lyder ifølge Finans Danmark på 3,4 milliarder kroner.
Og det er en regning, der falder på et tidspunkt, hvor bankerne er presset af et rekordlavt renteniveau, som betyder, at de tjener færre penge end tidligere.
- Det betyder, at bankernes indtjening presses på flere fronter, lyder det fra Ulrik Nødgaard og Finans Danmark, der henviser til, at bankernes overskud er faldet med 40 procent fra 1. halvår 2017 til 1. halvår 2019.
Professor: De er pressede - ikke truede
Michael Møller, professor ved Institut for Finansiering på Copenhagen Business School, CBS, giver Finans Danmark ret i, at bankerne er pressede for tiden.
Det ses tydeligt på udviklingen på aktiemarkedet, hvor bankerne handles til markedsværdier, der ligger under deres egenkapital.
- Det betyder, at hvis du kunne lukke en bank og skille dig af med de ansatte uden særlige omkostninger, så ville banken være mere værd ved det.
- På samme måde som at en ko kan være mere værd som slagteko end som malkeko, siger Michael Møller.
Han mener, at bankernes altoverskyggende problem lige nu er det lave renteniveau, som har betydet, at flere af dem, heriblandt Jyske Bank, for nylig har været nødt til at indføre negative renter på indlån.
Med andre ord skal kunderne nu betale for at have penge stående i banken.
- Hvis en bank har 200.000 kunder, der giver nul i rente, mens banken selv må investere til minus 0,75, så har den underskud på alle de kunder. Og hvis bankerne ikke kan tjene penge på almindelige kunder, så ser det skidt ud.
- Det svarer til, at supermarkedet sælger varer til under indkøbspris. Og det er ikke en god forretning i det lange løb. Så lige nu har bankerne ikke så mange andre muligheder end negative renter og højere gebyrer.
Michael Møller mener dog ikke, at bankerne er så pressede, at sektoren som sådan er truet af insolvens.
- At de ikke tjener penge er ikke et tegn på, at de er ved at gå konkurs. Det er mere forventningerne til de fremtidige indtægter, der ser knap så gode ud for bankerne, siger han.
Finanstilsynet: Bankerne har det svært
Hos vagthunden for hele den finansielle sektor, Finanstilsynet, er direktør Jesper Berg enig i, at bankerne er pressede. Først og fremmest af den rekordlave rente.
- Jeg ser det ikke som en akut situation, men som en langsom kvælning, som kræver tilpasning, hvis man skal overleve, siger han.
Der bliver stadig tjent penge i gennemsnit i banksektoren, påpeger Jesper Berg.
Men det kan ændre sig, hvis en økonomisk lavkonjunktur indtræder – hvad meget tyder på, vil ske på et tidspunkt.
I øjeblikket er der næppe mange snuptagsløsninger. De banker, der har indført negative renter, taber stadig penge på kundernes indlån.
- Det er en underskudsforretning. Og det, der kommer til at ske, hvis de kræver flere penge for betalingsservices, er, at de kommer i konkurrence med ikke-banker, der kan levere de samme ydelser.
På den længere bane kan bankerne også blive truet af virksomheder, der er bedre til at håndtere de data, som bruges i forbindelse med salg og kreditvurdering.
- I dag ved Google og Facebook betydeligt mere om dig end bankerne og vil kunne sælge dig produkter, som er meget mere præcise. Så den fordel er ved at forsvinde for bankerne, siger Jesper Berg.
Der er heller ikke udsigt til lempeligere krav til økonomisk polstring, så bankerne kan slippe for at lægge "døde" penge til side.
- Der ligger de lidt, som de har redt. Finanskrisen gjorde ondt på realøkonomien. Og derfor strammede politikerne reglerne, som man ikke kan gøre noget ved, siger Jesper Berg.
Til gengæld lægger de seneste hvidvaskregler op til, at bankerne kaster flest ressourcer ind der, hvor risikoen er størst, og der, hvor konsekvenserne er størst ved økonomisk kriminalitet.
Og så kan der også være fordele i at lægge de store bankers it-centraler sammen for at opnå stordriftsfordele, nævner Jesper Berg.
- Det vigtige for mig er, at når man kan se farer i horisonten, så agerer man og gør alt, hvad man kan for at undgå at køre ind i en mur.