Det vækker harme blandt flere danske politikere, at banker med hovedsæde i udlandet aktivt og systematisk har hjulpet danskere med at sende penge i skattely ved hjælp af skuffeselskaber og stråmænd.
- Det er chokerende at høre, hvor systematisk, systemet har været skruet sammen. Det vidner om, hvor stort et problem, vi står over for, siger Lisbeth Bech Poulsen, der er skatteordfører for SF.
Reaktionen kommer, efter at DR Nyheder i går kunne fortælle, at Skat har gransket 2.400 mails mellem udenlandske pengeinstitutter og det omstridte advokatfirma Mossack Fonseca & Co. i Panama, der for knap to år siden fik lækket 11,5 millioner dokumenter, som viste omfattende brug af skattely for tusindvis af kunder overalt i verden.
Mailkorrespondancerne har vist, hvordan pengeinstitutterne på deres kunders vegne har bestilt tilbagedaterede dokumenter, fakturaer og bestyrelsesreferater med forudbestemte beslutninger hos Mossack Fonseca & Co.
Og rent faktisk har mails også vist en række tilfælde, hvor rådgivningen har foregået på dansk.
Hos Dansk Folkeparti noterer man sig, at Skat ikke har fundet nogle banker med hovedsæde i Danmark, som har gjort sig skyldige i ovenstående praksis med det panamanske advokatkontor.
- Men det er ret skidt, at der har været sådan en moral rundt i branchen, og at der måske stadig er det. Det virker ret organiseret, at banker af en stor størrelse kan sidde og fifle rundt med bestyrelser og referater, siger skatteordfører Dennis Flydtkjær og pointerer, at Skat endnu ikke er helt færdige med at granske dokumenterne, hvorfor der kan findes flere brodne kar.
SF: Det skal have konsekvenser
Selv om Skat pointerer, at der ikke er noget, der tyder på, at danske banker har været involveret, så får sagen SF til at løfte øjenbrynene.
For skattely er en kamp, der skal kæmpes på globalt plan, og derfor er det vigtigt, at vi står helt ned på dem, fortæller partiets skatteordfører.
- Hvis der er banker, der opererer i Danmark, som er involveret i det her, så skal den have en klokkeklar konsekvens. Der kan være tale om, at de ikke længere må operere i Danmark. Det kan være kæmpe bøder eller at det offentlige ikke længere må samarbejde med dem, siger hun og fortsætter:
- Sanktionen afhænger af, hvor meget de har har været viklet ind i det her, siger Lisbeth Bech Poulsen, der fortæller, at Panama Papers kun er en sag, og at der kan være flere sager, der endnu ikke er opdaget.
Glad for at have købt ulovlige oplysninger
Det stod ikke mejslet i granit, at Skat nogensinde skulle have adgang til dokumenter fra Panama Papers.
I september 2016 valgte et flertal i Folketinget dog at bakke op om, at Skat måtte købe oplysninger i 320 sager med relation til Danmark for seks millioner kroner af en anonym kilde.
Den beslutning er Dansk Folkeparti glad for i dag. Her hæfter man så også ved, at Skat før købet fik dataprøver af materialet.
Men selv om det viste sig, at oplysningerne var brugbare, så skal køb af ulovligt tilvejebragt materiale ikke være fast kutyme i fremtiden, mener skatteordfører Dennis Flydtkjær.
- Det er typisk oplysninger, man har tilvejebragt på ulovlig vis, og som bliver solgt videre for at score kassen på. Det er en slags hælervarer, som bliver stjålet på ulovlig vis fra en virksomhed. Derfor er det noget, som man er nødt til at overveje fra gang til gang, siger han og fortsætter:
- Denne her gang har det givet god mening økonomisk, og man har afsløret nogle mønstre, som kommer frem nu i forhold til, hvordan de her mennesker arbejder. Det betyder, at man måske kan skabe nogle initiativer, som kan dæmme op for det.
Hos SF ville man foretrække, at Danmark kunne komme i besiddelse af oplysningerne via samarbejde med andre myndigheder eller via medierne dækning.
- Men hvis der er mulighed for at få viden ved at købe det, så skal vi gøre det. Det er ikke en nem beslutning, men konsekvensen for vores skattesystem og skattemoral er simpelthen så store, at det må vi til livs, siger skatteordfører Lisbeth Bech Poulsen.