Den buldrende hurtige udvikling af smartphones og mobilt bredbånd tog for blot otte-ti år siden rejseglade europæerne med bukserne nede.
Selv om EU-projektet handler om at nedbryde indre grænser og besværligheder, viste det sig overordentlig besværligt at være telekunde i Europa, da først mobiltelefonen blev hvermandseje, hvorefter smartphonen gjorde livet endnu mere komplekst.
Teleselskaberne - især de sydeuropæiske - har nemlig haft en guldrandet forretning ud af, at vinterblege nordeuropæere i nogle uger hvert år sætter kursen sydpå, oftere og oftere med mobilen i lommen.
Vi afleverer flere turister end vi får
Danmark er nemlig ikke nær så attraktivt for sydeuropæere, som Sydeuropa er for danskere. Det har telelskaberne nydt godt af på danskernes feriedestinationer - for de har friskt kunnet sendte hampre regninger hjem til de danske teleselsaber, fordi danskerne til at begynde med ikke vidste, hvad de gik ind til, når de tog iPhonen eller deres mobile bredbånd med på ferie.
Dengang iPhonen var ny, og mobilt bredbånd en sjældenhed, måtte uforsigtige danskere således hoste op med tusindvis af kroner i ekstraregninger, fordi de havde set lidt film eller hentet lidt store mails på ferien.
Mange blev sure på deres danske teleselskab over de gigantiske regninger, selv om de i virkeligheden kom fra et helt andet teleselskab.
Men også de danske teleselskaber flåede udlændinge, der besøgte Danmark med deres mobil.
Heldigvis var EU-politikerne blandt de hårdest ramte rejsende, og derfor har alle været pinligt bevidste om, at mobiler er forudsætningen for en digital livsstil, og at det er en fordel for det europæiske projekt, hvis man ikke behøver bekymre sig om, at man krydser en grænse.
Priser sat ned flere gange
EU har således løbende forsøgt at presse priserne på mobiltelefoni i udlandet ned. Over nogle omgange er først minutprisen for tale og prisen for SMS-beskeder sat ned, og det samme er prisen for data. Men vores dataforbrug er med tjenester som Netflix og Spotify eksploderet - og regningen er steget hurtigere, end EU har kunnet tvinge priserne ned.
Til sommer kommer så sidste store hug: Nu må det slet ikke koste noget, udover den normale abonnementspris, at bruge sin mobil i udlandet.
Det lyder simpelt - men virkeligheden dækker det over 28 forskellige EU-lande med radikalt forskellige telemarkeder, radikalt forskellige omkostninger og meget forskellige teleprodukter og prisniveauer.
Her har vi i Danmark vænnet os til, at telefoni ikke længere rigtig koster noget. I dag kan man få en kæmpepakke med fri tale og 15 gigabyte data, fri SMS og MMS for sølle 99 kroner om måneden.
Danske priser blandt de laveste
Det er langt fra standarden i andre EU-lande, og med udsigten til, at teleselskaberne ikke længere må opkræve roaming-gebyrerne fra kunderne, ender danskerne i en sær situation.
Fordi vi har haft så stærk konkurrence, og fordi danskerne får så meget tele for så lidt, ender danske kunder med at blive tabere i et spil, hvor regninger for andre landes mindre konkurrenceramte og mindre effektive teleselskabers høje omkostninger, ender med at havne hos danske teleselskaber, der kun har eet sted at sende regningen hen - til kunderne.
Men det må man ikke længere, og nu frygter branchen - med rette - at de kan blive nødt til at sætte alle priser op for at kompensere.
Ikke overraskende, protesterer branchen selv over reguleringen - omend man kan leve med det, hvis EU ender med at forbyde teleselskaberne at flå hinanden, og i øvrigt tillader tiltag mod svindel med ordningen.