Normer og regler har ændret sig med tiden, og i dag har vi en række rutiner, så vi kan undgå svindel.
Det var budskabet fra Nordea, da der var høring i Landstingssalen om bankens rolle i den såkaldte Panamalæk, hvor tusinder af dokumenter fra advokatfirmaet Mossack Fonseca viser, hvordan banken har hjulpet kunder med at oprette hemmelige selskaber med falske direktører og opdigtede datoer, der kan benyttes til skatteunddragelse.
Nordeachefen fortalte, hvordan 2009 var det skelsættende år, hvor man indførte nye standarder og etiske retningslinjer. Herefter fulgte en oprydning, der tog tre-fire år, men nu skulle der altså være styr på sagerne, bedyrede han. Ja, man har stadig kunder med selskaber i velkendte skattelylande, men man kræver fuldt indblik i selskabernes reelle ejer og de bagvedliggende forhold og rapporterer alle oplysninger til myndighederne.
Velkendte elementer
Men nu viser en ny sag, hvordan Nordeas medarbejdere så sent som i december 2015 hjalp et russisk ægtepar med at hive gemte penge hjem fra De Britiske Jomfruøer til Moskva. Historien indeholder velkendte elementer, et eksotisk land, falske direktører, skjulte ejere, bankkonti i Luxembourg, et millionbeløb. Men den russiske sag tilføjer noget nyt, et fantasi-lån, som Nordea er med til at fabrikere og oven i købet tilbagedaterer, så det ser ældre ud, end det er.
Lånet er finten, der får pengene hjem til Rusland, uden at de kan spores. Eksperter tøver ikke med at kalde det for hvidvask eller det, der ligner.
Sagen er dårligt nyt for Nordeas to hovedargumenter om ny praksis og bedre kontrol.
For har noget virkelig ændret sig, når man kan finde denne type sager af så ny dato, at printerblækket knap er tørt på de tilsyneladende forfalskede dokumenter? Og hvordan er det lige med de kontrolrutiner, der skulle sikre mod netop den slags?
Kontrolproblemer ikke en ny ting for Nordea
Det er næppe inden for bankens regler at hvidvaske penge eller hjælpe med det. Men selv hvis der er tale om et broddent kar, en desperado af en medarbejder, der handler uforsvarligt på egen hånd, så bærer banken et ansvar for at have kontrolmekanismer på plads, så det ikke kan lade sig gøre.
Netop velfungerende kontroller er et af bankernes hovedargumenter for stadig at have kunder, der har hemmelige selskaber. Det er i orden, så længe man tjekker lovligheden i sagerne, lyder det. Men det argument står pludselig ikke længere så stærkt med en sag som den russiske.
Det kan tilføjes, at kontrolproblemer ikke er en ny ting for Nordea, der gentagne gange over de seneste år har fået store millionbøder af det svenske Finanstilsyn for mangler. Samlet er regningen løbet op i 80 millioner svenske kroner – den seneste bøde ramte bødeloftet på 50 millioner kroner.
Og kontrolsvigt et er ikke noget, myndighederne ser mildt på – herhjemme kan det i sidste ende føre til seks måneders fængsel.
Med den russiske sag har Nordea fået endnu mere at forklare, når de – formentlig inden sommerferien – skal fortælle om resultaterne fra deres interne undersøgelse af, hvad der er sket i krydsfeltet mellem kunder med skumle hensigter, advokatfirmaet Mossack Fonseca i Panama og storbankens afdelinger spredt ud over kloden.