Det er ikke kun almindelige forretningsfolk og rigmænd fra Norge, Sverige og Danmark, som Nordea har hjulpet med at have skattelykonstruktioner hos det meget omtalte advokatfirma Mossack Fonseca fra Panama.
Det fremgår af de hemmelige papirer, der er blevet kendt som #panamapapers, som DR Dokumentar har adgang til.
Tidligere våbenhandler blandt kunderne
Det svenske tv-program Upddrag Granskning afslører i aften, at en islandsk mand, der af flere kilder beskrives som en mangeårig våbenhandler, også er blandt de personer, der både er Nordea-kunde og kunde hos Mossack Fonseca.
Der er tale om den 85-årige Loftur Johannesson, der ifølge flere kilder var en succesrig våbenhandler i 70’erne og 80’erne.
- Han var identificeret som én, der var involveret i våbenhandel. I hemmelige programmer for USA's regering. Jeg har set dokumenter, jeg har interviewet kilder, som arbejdede direkte sammen med ham. Der er ingen tvivl om, at han var i våbenbranchen, siger forfatteren til bogen ”Private Warrior”, Ken Silverstein, til Uppdrag Granskning.
Loftur Johannesson blev ifølge kilderne kaldet ”The Icelander” og var kendt som en våbenhandler, der blandt andet via den amerikanske efterretningstjeneste CIA solgte våben til brug i Afghanistan og Somalia i 70’erne og 80’erne.
Nye skattelykonstruktioner hos Nordea
Nordeas Head of Private Banking, Thorben Sander sagde allerede i DR Dokumentaren ”Det store skattelæk” den 3. april i år, at Nordea allerede i 2009 strammede procedurerne for, hvad banken forlangte af kunder, der ville operere i skattely.
En pointe, Nordea har understreget flere gange siden: Procedurer er blevet strammet, alt bliver indberettet til skattemyndighederne, og det er kun de færreste kunder, som Nordea overhovedet vil anbefale en løsning med stråmandsselskaber, har det lydt fra banken.
I de lækkede papirer fra Panama kan man ifølge Uppdrag Granskning se, at Nordea har forsøgt at holde Loftur Johannessons identitet skjult for Mossack Fonseca så sent som i 2013.
I én mail fra 2013 år står der: "Den egentlige ejer vil ikke afsløre sin identitet over for Mossack Fonseca” og i en anden står der, at ”vi vil ikke afsløre den endelige ejer for jer”.
Nordeas pressechef Magnus Nelin afviser at kommentere den konkrete sag overfor Upddrag Granskning. Men på spørgsmålet om, hvorvidt banken generelt bør beskæftige sig med penge, der kommer fra våbenhandel, svarer han:
- Vi skal ikke befinde os i en gråzone.
Flest nordiske kunder
Efter historien om Panamapapirerne brød ud, har Nordea oplyst, at de i dag kun anbefaler en fåtal af internationale kunder at få stråmandsløsninger, som dem der blev afsløret i #panamapapers.
Men DR har gennemgået ejerne i de cirka 400 selskaber, Nordeas kunder har haft i Mossack Fonseca, sammen med ICIJ samarbejdspartnere fra blandt andet Uppdrag Granskning, finsk TV Yle og aviserne Politiken fra Danmark og Aftenposten fra Norge.
Den gennemgang viser, at Nordeas kunder langt overvejende har været skandinaviske. Heriblandt mange danskere.
Uppdrag Granskning har ringet til nogle af de svenske Nordea kunder, og flere fortæller, at konstruktionerne blev brugt til at undgå skat.
- Det er man ikke stolt af, men sådan er det jo. Jeg tror at alle, der har et postboksselskab, har det for at undgå skat, siger én af dem til det svenske tv-program og fortæller, at han efter afsløringen har kontaktet det svenske skattevæsen.
En andet siger til tv-programmet:
-Det var vel ligesom lidt planlagt, at man skulle slippe for at betale skat.
Anders Bäck, enhedschef i det svenske svar på SKAT, Skatteverket, siger til Upddrag Granskning, at han ikke er i tvivl om, hvad Nordeas kunder har brugt stråmandsselskaberne til:
- Ud fra vores perspektiv er det mest almindelige, at det anvendes til en form for skatteunddragelse.