Enhjørningen er en sky skabning. Ikke mange har set hesten med det snoede horn, der er meget sjælden.
Men en enhjørning er mere end et eventyr-dyr. Det engelske ord for enhjørning – unicorn – er også betegnelsen for nystartede supervirksomheder med galoperende succes. I Danmark er den slags virksomheder fuldt ud lige så sjældne som eventyrhesten.
Hvorfor har vi ingen enhjørninger i Danmark?
I Sverige har man gennem de seneste år set talrige eksemplarer græsse lifligt: Musiktjenesten Spotify, spilfirmaet Mojang bag Minecraft, Skype med startbase i Stockholm – alle har de på få år opnået status som unicorns: Et firma, der har tiltrukket over en milliard dollar i vækstkapital.
Mest omfattende iværksætterudspil
Regeringen vil med sit erhvervsudspil skabe bedre rammer for iværksættervirksomheder, gro de rette græsgange. Det skal blandt andet ske gennem nye regler for medarbejderaktier, gennem investorfradrag ved investering i små og mellemstore virksomheder og ved at lempe beskatning på aktier generelt i håbet om at nogle af danskernes sparepenge finder vej til små nye virksomheder.
At udspillet indeholder meget andet end tiltag rettet mod iværksættere, men netop denne gruppe har uden tvivl regeringens særlige opmærksomhed - de skal fodres med flad hånd og med rigeligt foder – blev understreget af, at udspillet blev præsenteret hos en af de få nye danske succesvirksomheder Trustpilot, der er en internetside for brugeranmeldelser af virksomheder, som i dag har 600 medarbejdere.
Vi har set iværksætterudspil før, men dette er det vel nok mest omfattende.
Det store spørgsmål er, om det reelt er ændrede rammevilkår alene, der vil få enhjørningerne til at flokkes kåde herhjemme.
I en række internationale sammenligninger kommer Danmark allerede ud som et af de bedste lande i verden for iværksætteri. Det gælder for eksempel det anerkendte Global Entrepreneurship Index, som det officielle Danmark i form af Invest in Denmark selv fremhæver med stolthed, når de skal forsøge at trække nye virksomheder til landet.
Her er Danmark nummer fem på listen. Danmark har altså – i hvert fald på papiret - allerede nogle ret gode vilkår for at starte virksomhed.
Ikke mange penge i truget
Forskere har påpeget, at de manglende supervækstvirksomheder i Danmark ikke bare kan ses som et spørgsmål om rammevilkår. Det handler om kultur. Er der noget, der holder enhjørninger væk, så er det, når de vejrer frygt, og meget tyder på, at frygten hænger lidt tungere i luften i Danmark end andre i andre lande.
Danskerne er simpelthen bange for at tage risici, for at kaste sig ud i det dristige projekt med at blive selvstændig og at forlade den trygge lønmodtagerfold. Bedre rammevilkår er kun et skridt på vejen for at ændre den frygtsomme kultur.
Måske er politikerne i virkeligheden godt klar over dette. For det er ikke store summer, som de lægger i iværksættertruget med denne uges iværksætterudspil.
Ser man på den varige årlige finansiering af de elementer – et investorfradrag samt det, der kommer iværksætterne direkte til gode, så udgør de blot 245 millioner kroner ud af samlet to milliarder kroner for hele pakken.
Kan havne hos gamle elefanter
Ganske vist vil regeringen gerne sælge den nye aktiesparekonto samt en lempet aktiebeskatning – der løber op i 670 millioner kroner - som tiltag, der skal nære nye virksomheder, men ingen af tiltagene stiller krav om, at danskerne skal sætte pengene i en bestemt type virksomheder.
Spareskillingerne kan lige så godt havne hos gamle elefanter som Vestas og Mærsk.
Når det gælder nye virksomheder, så var dagens udspil måske mest af alt en øvelse for regeringen i at tale iværksætteriet op, i med ord at dæmpe frygten og indgyde mod i den danske lønmodtager – med håbet om at det kan tiltrække de sjældne eventyrheste.
REGERINGENS ERHVERVSUDSPIL:
- •
Aktiesparekonto
- •
Lavere skat på aktieindkomst
- •
Investorfadrag
- •
Bedre vilkår for tildeling af medarbejderaktier
- •
Øget aftalefrihed og klarhed om reglerne for medarbejderaktieprogrammer
- •
Bedre skattevilkår for opsparing investeringsforening
- •
Tiltrækning af udenlandsk kapital
- •
Lempede regler for placering af privatadministrerende pensionsordninger
- •
Øget gennemsigtighed i pensionsselskabernes aktieinvesteringer
- •
Strategi for Danmarks digitale vækst
- •
Strategi for deleøkonomi
- •
Cirkulær økonomi
- •
Lavere takster for Storebæltsbroen
- •
Afskaffelse af nøddeafgiften
- •
Sanering af afgifter
- •
Udformning af konkret model for ACE
- •
Sænkelse af kapitalkrav for aktieselskaber
- •
Højere skattefradrag for forskning og udvikling
- •
Udvidelse af forskerskatteordning fra 5 til 7 år
- •
Vækstplan for Life Science
- •
Udvidelse af DIS-ordningen til søfolk på offshore specialskibe
- •
Afskaffelse af registreringsafgift på handelsskibe
- •
Kilde: Det politiske udspil: "Sammen om fremtidens virksomheder".