Prins Henrik bisættes fra Christiansborg Slotskirke ved en mindre ceremoni med deltagelse af familien. Der bliver dermed ikke tale om en statsbegravelse med repræsentanter fra samfundets top fra ind- og udland.
Prinsen har også ønsket at blive kremeret og få halvdelen af sin aske spredt over havet, og den anden halvdel nedgravet i en urne i Fredensborg Slotshave.
Ønsket om at få asken spredt over havet er en stadig mere almindeligt. Den seneste opgørelse fra 2016 foretaget af Danske Krematoriers Landsforening viser, at 2.500 mennesker årligt vælger at få deres aske spredt over havet.
- Lovgivningen siger, at alle, der har udtrykt ønske om det, kan få spredt deres aske ud over havet. Det er en lovgivning, der blev lavet for nogle år tilbage, så det er der faktisk flere og flere, der vælger at få gjort, siger brancedirektør i foreningen Danske Bedemænd Ole Roed Jakobsen:
- Du kan ikke bare gå ned i Nyhavn og tømme urnen. Det skal være over åbent hav.
Kremationsprocenten, altså den andel af folk, der ønsker at blive kremeret, er ifølge Danske Krematoriers Landsforening 83 procent.
Lovændringen, der tillader, at asken må spredes over åbent hav, er fra 2009. Ændringen kom efter et stigende ønske fra befolkningen om muligheden for at få spredt aske over havet.
- Det er begravelsesmyndigheden, altså kirkeministeriet, der bestemmer. Det tolkes sådan, at også selvom afdøde ikke har skrevet ønsket ned, så kan pårørende godt over for begravelsesmyndighederne fortælle, at det var afdødes ønske – og så vil man formentligt få lov, siger Ole Roed Jakobsen.
Begravelse i privat have
Den del af prinsens aske, der ikke spredes over åbent hav, skal nedsættes i en urne i den private del af Fredensborg Slotshave. Dette er dog ikke noget, man ser tit, fortæller Ole Roed Jakobsen:
- Urnenedsættelse på privat grund er noget, man skal søge om lov til. Typisk vil der kun blive givet tilladelse til det på traditionsbundne steder, altså gamle godser og slægtsgårde, hvor jorden bliver i familiens eje. Man laver en tinglysning, og man kan faktisk også i visse tilfælde få lov til kistebegravelse, siger han.
Det var også prinsens ønske, at hans kiste skal stå til castrum doloris, hvor offentligheden få mulighed for at tage afsked med prinsen i dagene 17.-19. februar i Christiansborg Slotskirke.
Castrum doloris betyder ”smertens leje” på latin, og er en skik, der normalt kun bruges af statsoverhoveder. Sidste gang dette skete i Danmark var i år 2000, hvor dronning Ingrid lå på Castrum doloris.
- Det, at man har kisten med den afdøde stående, er faktisk en gammel tradition. Ofte havde man også kisten åbentstående, eller afdøde liggende i en seng. Så havde naboer og andre mulighed for at komme og sige farvel. Det er ikke så brugt længere, siger Ole Roed Jakobsen.
I det danske kongehus har der ifølge Ritzau siden 1746 været skik for, at kisten står på castrum doloris i Christiansborg Slotskirke nogle dage før bisættelsen i Roskilde Domkirke. Men i prins Henriks tilfælde bliver det før askespredningen og nedsættelsen i Fredensborg Slotshave.