Her til morgen klokken otte vil der lyde bulder og brag fra Kronborg nord for København.
Her skal Hærens Kamp- og Ildstøttecenter nemlig afgive sørgesalut i anledning af prins Henriks død.
Manden, der skal have styr på alle detaljer, inden de 27 gange tre skud skal fyres af, er Anders Sindum, der er major og koordinator for kamp- og ildstøttecentret.
- Vi er stolte over at få lov til at lave salutering for kongehuset. I morgen (i dag, red.) er det selvfølgelig sørgmodigt, at det er i anledning af et dødsfald, men vi er stolte over, at det er os, der skal være med, siger Sindum.
Ikke det samme som ved kongeskibet
Der saluteres normalt kun i forbindelse med dronningens og hendes ægtefælles fødselsdag, samt når kongeskibet Dannebrog udsejler på sommertogt.
Og så altså ved helt særlige begivenheder såsom fødsler og dødsfald.
- Der vil være en lidt forstemt stemning, for det er jo ikke det samme, som når kongeskibet sejler forbi i solskinsvejr og skal på sommertogt.
Sidste gang, der var en sørgesalut, var da dronning Ingrid døde i år 2000, og den er cirka tre gange så lang som en almindelig salut.
- Der afgives et skud hvert 30. sekund, og så er der nogle, der lader kanonerne og gør dem klar igen, forklarer Anders Sindum.
Der vil i morgen samtidigt blive saluteret fra Batteriet Sixtus på Holmen i København. Her er det Søværnets Militærpolitivagt, der står for affyringen.
Tradition fra Christian IV's tid
Traditionen med at salutere stammer ifølge Sindum helt tilbage fra Christian IV's tid.
- Vi har et gammelt saluteringsdirektiv, som er lavet af Christian IV, som vi stadig afgiver salutter på baggrund af. Direktivet giver mange muligheder for at lave salutering, men efterhånden er det snævret ind til, at vi kun afgiver saluttering for kongehuset.
Nu gælder det snart sørgesalutten for afdøde prins Henrik:
- Vi har gjort kanonerne klar, renset dem og set dem efter, ligesom vi har øvet vores salutering. I morgen tidlig (i dag, red.) kører vi så til Kronborg, hvor vi er klar klokken otte. Og så går vi ellers i gang.
Historiske kanoner
Og det er ikke blot traditionen med at salutere, der er historisk. Det er kanonerne også.
Det fortæller Astrid Kaalund-Jørgensen, PR- og marketingkoordinator ved Kronborg Slot:
- På Kronbrog har vi en hel del historiske kanoner helt tilbage fra Christian VII's tid, som har været i kamp ved flere forskellige lejligheder. Nogle af dem var ombord på Fregatten Jylland, mens andre fungerede på land, for eksempel ved Dannevirke.
Kaalund-Jørgensen ser frem mod saluteringen med ærefrygt i sindet:
- Det er altid noget helt specielt, når de her ting sker og skal afvikles. Det er virkelig en ærefrygt, man står med, når kanonerne brager derudaf. Der findes ikke noget lignende.
Stolt over at højtideligholde kongehus
Dét er Anders Sindum enig i:
- Det giver noget stolthed og noget enhedsfølelse, at vi bor i et land, hvor vi højtideligholder et kongehus.
Efter sørgesalutten fortsætter markeringen af prins Henriks død. Kisten vil klokken 10 blive kørt fra Fredensborg Slot til Amalienborg.