Den 17-årige Kat Stephie står på nippet til, at hendes største drøm går i opfyldelse.
I studiet foran mikrofonen indspiller hun en sang, der kan blive hendes store gennembrud som sanger. Det er en helt unik mulighed for teenageren, som på det her tidspunkt er helt ny i musikbranchen.
Men drømmen begynder at krakelere, da produceren afbryder hende med ordene:
- Vis mig nu dine patter. Vi fortsætter ikke, før jeg har set dine patter.
Sådan husker Kat Stephie i dag sit møde med musikbranchen tilbage i 00'erne.
- Det var så grænseoverskridende, og det var svært for mig at være i som 17-årig.
Det er netop oplevelser som den i lydstudiet, der er skyld i, at Kat Stephie i en årrække stoppede i branchen. Hun fik ellers massiv succes med popgruppen Sukkerchok, men fortæller, at hun endte med at trække sig, fordi hun ikke fik lov til at lave musik på sine egne præmisser.
Kat Stephie er langt fra den eneste musiker, der har oplevet grænseoverskridende adfærd i den danske musikbranche. I en ny DR-dokumentarserie, ‘Sexisme i musikbranchen’, stiller 13 musikere sig frem og fortæller om deres oplevelser med krænkelser og sexisme i branchen i håbet om at skubbe på en forandring.
Hør Kat Stephie fortælle i videoen her.
Du skal have en sexet krop for at kunne spille musik
Musikerne fortæller blandt andet i dokumentarserien om uønskede berøringer, grænseoverskridende beskeder, hverdagssexisme på arbejdspladsen og om en forventning til kvindelige musikere om, at de skal være unge, smukke og “fuckable”.
De oplever også, at kvindelige artister generelt har sværere ved at slå igennem med en professionel og succesfuld musikkarriere end mænd.
Redaktionen bag dokumentarserien har talt med flere end 150 personer i musikbranchen. Flertallet af dem oplever branchen som sexistisk og ønsker at bakke op om en debat.
Og de kvindelige musikeres udsagn om en ulige kønsbalance bliver bakket op af flere undersøgelser.
Flere af de kvindelige musikere fortæller, at de oplever, at det er udseendet, der står øverst på listen af prioriteter, når musikbranchens magtfulde mænd skal vurdere, hvor meget potentiale de har som artist.
- Der er en helt klar fornemmelse af, at du skulle have en sexet krop for at kunne spille musik, siger sanger og sangskriver Katinka Bjerregaard.
- Det er nedværdigende at troppe op et sted og have arbejdshandskerne på og have forberedt sig. At have glædet sig til at vise, hvad man er god til, og så bliver der fokus på, hvad man har taget på, forklarer Stine Bramsen, der slog igennem som forsanger i popgruppen Alphabeat, og som i dag er soloartist.
'20 år senere har intet ændret sig'
Sanger og sangskriver Pernille Rosendahl er også blandt de 13 kvindelige musikere i dokumentarserien, der har oplevet musikbranchens sexistiske miljø.
Hun fortæller, at det har en alvorlig bagside, at der er så stort fokus på kvindelige musikeres udseende:
- Det tager fokus fra, at man er en dygtig sangskriver, at man er en god performer, at man siger noget relevant.
Selvom Pernille Rosendahl har haft en succesfuld karriere, både som soloartist og som forsanger i Swan Lee og i rockbandet The Storm, har hun mærket, hvordan hun og andre kvinder bliver målt på deres skønhed, ungdom og sexappeal igennem hele deres karriere frem for at blive målt på deres musiske talent.
- Der er meget i branchen, der ikke har ændret sig, og det er også min oplevelse på min egen krop, de sidste 20-30 år. Så står vi stadig med en branche, der er supersexistisk, siger hun.
Også Stine Bramsen mener, at det er dybt problematisk, at sexismen kan fortsætte i årtier.
- Nu har jeg snart været 20 år i branchen, og jeg synes, det er ret vildt, at vi som kvinder stadig møder en seksualiseret og grænseoverskridende kultur.
Stine Bramsen oplever, at kvindelige musikere bliver puttet i kasser, og så må kvinden vælge, om hun er den sexede, den rebelske eller den pæne kvinde. Stine Bramsen mener selv, at hun er endt ovre i den ‘pæne-pige-kasse', selvom hun i begyndelsen af sin karriere med Alphabeat følte sig som en af drengene.
- Da vi så kommer ind i den helt store popmaskine med Alphabeat, bliver der truffet flere og flere beslutninger om, hvordan jeg skal se ud. Og det største skift er nok det her med, at jeg skal være det feminine element, fortæller hun.
’Vi har simpelthen ikke de muligheder, mændene har’
De kvindelige musikere i DR-dokumentaren mener, at de har råbt højt om sexisme-problemerne flere gange i løbet af deres karriere. Derfor er de frustrerede over, at sexismen og den grænseoverskridende adfærd stadig finder sted.
- Jeg troede faktisk, at det ikke fandtes længere. At når vi gik rundt og sagde, at det hører en anden tid til, så hørte den anden tid til, siger sangskriver og sanger Signe Svendsen, og fortsætter:
- Men nu hvor vi kvinder er begyndt at tale sammen i branchen, forstår jeg, at det stadigvæk foregår.
Annette Heick, sanger og skuespiller, forklarer i dokumentarserien, at det er den skæve magtbalance, som gør det svært for kvinder at have en musikkarriere på lige fod med mændene:
- Vi har simpelthen ikke de samme muligheder som mændene.
I dokumentaren fortæller tidligere sanger og MGP-vinder Anne Gadegaard, at medierne altid har fokuseret mere på hendes krop og udseende end hendes musik og faglighed. Hør hende fortælle her:
I 2022 blev to rapporter publiceret, som konkluderer, at musikbranchen er mandsdomineret og præget af sexisme. Det glæder Pernille Rosendahl, at der endelig bliver målt på kønsbalancen, og at hun kan se, at hendes erfaringer med sexisme afspejler en generel tendens i musikbranchen:
- Lige pludselig kan jeg læse det i rapporterne. Det er ikke noget med, at man sidder i en offerposition og klynker, og at det er synd for mig. Nej, det er bare ulige.
Branchens mandeklub skal opløses
I dokumentarserien bliver kritikken om den skæve kønsbalance og sexisme forelagt Dansk Live, som er interesseorganisation for spillesteder og festivaler i Danmark.
Dansk Lives bestyrelsesleder, Rikke Andersen, kan langt hen ad vejen godt se, at musikbranchen lider af nogle problemer, som skal løses:
- Det kan sagtens være, at vi mangler at tage nogle opgør. Altså det er jo noget, som vi i branchen har været bevidste om har været der i rigtig lang tid, og man kan sige, at vi ikke har løst problemet, siger hun.
Rikke Andersen mener dog, at man skal passe på med, at det ikke bliver en polariseret branche, hvor man dømmer alle mænd i branchen:
- Jeg tror, hvis vi skal løse det her, så er vi nødt til ikke at skubbe mændene ud, men gøre mændene opmærksomme på, at det ikke skal være en mandeklub.
Selvom flere rapporter peger på, at kønsfordelingen i musikbranchen er skæv, holder Rikke Andersen fast i, at man ikke skal indføre kønskvoter i musikbranchen.
- Vi skal også passe på, at det ikke bliver en branche, hvor vi bliver så fokuserede på, at der skal være fifty-fifty, at vi går ind og sætter tingene for hårdt op.
- Vi er nødt til at åbne op og gøre branchen mere professionel, så stillinger og positioner bliver besat med et blik for diversitet og blik for kønsbalance og et blik for forskellige kompetencer, uddyber hun.
Musikselskabernes brancheorganisation, IFPI, har ikke ønsket at stille op i dokumentaren. DR Nyheder har også bedt IFPI om et interview, men IFPI vil gerne se dokumentarserien, inden organisationen udtaler sig.
Du kan se dokumentarserien 'Sexisme i musikbranchen' på DRTV og første afsnit i aften på DR1 kl. 21. 40. Afsnit 2 bliver sendt tirsdag aften kl. 21.25 på DR1.
Du kan også lytte til podcasten 'Vidnesbyrd - Sexisme i musikbranchen' i DR Lyd.