Rettelse: Tidligere fremgik det af artiklen, at byretten havde forholdt sig til, om de presseetiske regler var overholdt, hvilket var en ukorrekt fremstilling. Byretten forholdte sig til, om dokumentaren har samfundsmæssig interesse, og om parterne er anonymiseret.
I en ny dokumentarserie står 13 kvindelige musikere frem og fortæller, hvordan de oplever diskrimination, grænseoverskridende opførsel og krænkelser i branchen. Redaktionen har til baggrund talt med mere end 150 kilder. Flertallet oplever branchen som sexistisk og ønsker at bakke op om en debat.
Herunder kan du læse om DR’s overvejelser og valg i forbindelse med dokumentarserien.
Hvorfor har DR og produktionsselskabet Impact TV lavet denne dokumentar?
- Det gør vi, fordi det er et vigtigt emne der, selv om det har været en del af den offentlige debat i fire år, ifølge mange i branchen stadig er et alvorligt problem. I modsætning til mange af de andre historier, der har været fremme i medierne, ser vi på den strukturelle sexisme, der er med til at ”tillade”, at mænd kan optræde grænseoverskridende uden, at det italesættes og stoppes.
- Det er en kultur med mange selvstændige aktører, hvor det er sværere for kvinder at gøre karriere end for mænd. For at vise, hvordan sexisme ser ud, fortæller serien flere konkrete historier, hvor mænd ifølge kilderne har optrådt grænseoverskridende.
Mænd kan også opleve sexisme, så hvorfor fokuserer DR på kvinderne?
- Det er korrekt, at mandlige musikere også kan opleve sexisme, men to undersøgelser fra 2022, der omtales i programmerne, viser, at det går ud over kvinderne i langt højere grad. Mændene oplever som kunstnere ikke den samme strukturelle diskrimination i musikbranchen, som kvinderne gør. Et par eksempler:
- •
35 % af kvinderne oplever, at køn har betydning for vurderingen af deres evner. Det er kun 4 % for mænd.
- •
27 % af kvinder oplever ikke at blive taget seriøst eller lyttet på pga. deres køn mod kun 1 % af mændene.
- •
37 % af kvinder oplever, at deres udseende har betydning for vurdering af deres evner mod kun 11 % blandt mandlige musikere.
- •
Der er 25 % kvindelige professionelle musikere. Men kun 10 % af rettighedspengene fra KODA går til kvinder.
Hvorfor vælger DR at fortælle historier om konkrete mænd, når I laver en udsendelse om generel sexisme i branchen?
- Virkeligheden er konkret. Det er ikke abstrakte beretninger om strukturer i en branche alene. Det handler om konsekvenserne af disse og om kvinder, der bliver udsat for konkret grænsesøgende adfærd. I serien indgår en lang række fortællinger om mænd, der har handlet diskriminerende og grænseoverskridende. Nogle af episoderne er enkeltstående, men under researchen fik redaktionen kontakt til en række kvinder, der uafhængigt af hinanden fortalte om oplevelser med de samme to mænd. Derfor kom de to fortællinger til at fylde mere i programmerne. Researchen viste, at disse to mænd opførsel har været kendt af mange i branchen i flere år.
Hvorfor er de mandlige artister anonyme i dokumentarserien?
- Det har været et journalistisk og etisk dilemma, om DR skulle navngive dem eller ej, men vi har besluttet at anonymisere dem. Alle de mænd, der i serien beskyldes for grænseoverskridende opførsel, bliver ikke navngivet, fordi DR med serien ønsker at sætte fokus på et generelt og meget udbredt problem med sexisme i mange afskygninger i branchen. Problemet kan ikke reduceres til at handle om enkle, konkrete mænd. Anonymiteten gælder både de mænd, som kun en enkelt kvindelig artist fortæller om, og de artister, som flere kvinder har oplevet som grænseoverskridende.
Hvorfor er der ingen af de kritiserede mænd, der medvirker?
- DR har forelagt kritikken for alle de kritiserede parter, og flere af dem har svaret skriftligt. Deres svar er medtaget i programmerne. Andre har afvist kritikken og har ikke villet svare på den i programmerne. Den mandlige artist, hvis opførsel otte kvinder fortæller om i det første program, har forsøgt at stoppe programmet via et fogedforbud, men har ikke ønsket at udtale sig til DR.
Har DR ikke et ansvar, hvis folk går i gang med at lave gættekonkurrence om, hvem mændene i dokumentaren kan være?
- Den type 'gættelege', vi ser på de sociale medier, er blevet et vilkår for journalistikken i dag. Det er ikke nogen nem øvelse og noget, vi hele tiden arbejder med. DR’s ansvar er at stå på mål for det indhold, vi publicerer, og sørge for at overholde gældende retningslinjer for god presseetik og landets love. DR har fjernet en række markører, der kan være med til at identificere den mandlige artist i program 1.
- I program 2 har den anonyme musiker været del af et orkester med få medlemmer. Ifølge flere kilder har manden været den primære bærer af en usund kultur, som de andre bandmedlemmer har accepteret. En undersøgelse af arbejdsmiljøet på 'Toppen af Poppen' har konkluderet, at mandens opførsel ikke var i orden, og han har undskyldt. Det er DR’s vurdering, at det er vigtigt at fortælle historien, der også peger på ledelsessvigt, og at dette var den eneste måde at gøre det på.
Mange af de episoder, kvinderne fortæller om, har fundet sted for mange år siden. Er det, fordi problemet ikke er så stort mere, og DR ikke har kunnet finde nyere eksempler?
- Det har været et klart ønske fra DR at have så mange helt nylige fortællinger med. Journalisterne fra produktionsselskabet Impact TV, der har lavet dokumentaren for DR, har talt med mange kvindelige musikere, der fortæller om nylige episoder, men de har af forskellige årsager ikke ønsket at stå frem med deres oplevelser.
- Især for unge, hvor episoderne har fundet sted for nyligt og måske har været meget krænkende, kan det være ekstra svært at stå frem med historien, bl.a. fordi de skammer sig over det. Mange kilder har fortalt, at de er bange for de konsekvenser, det kan have for deres fremtid i branchen, hvis de står frem. Og flere af de historier, der er med i dokumentaren, har fundet sted inden for de seneste år.
Hvordan kan DR bringe historier om episoder, hvor kun to personer har været til stede?
- Meget ofte er der kun to personer til stede, når grænseoverskridende opførsel eller seksuel krænkelse finder sted. Men i flere af de historier, der lægges frem, er der vidner, og mange af dem er desuden understøttet eller dokumenteret på skrift. Også i de enkelte tilfælde, hvor der kun har været et udsagn eller to modstridende udsagn om, hvad der sket, har redaktionen efterprøvet udtalelserne så langt, som det er muligt jf. almindelig journalistisk praksis. I den forbindelse har det desuden vægtet, at disse kvinders fortælling talte ind i en bredere historie bakket op af mange kilder om, hvordan disse mænd opfører sig.
Hvorfor er der ikke flere ansvarlige repræsentanter for branchen for eksempel pladeselskaber og brancheorganisationer, der medvirker?
- Producenten Impact TV har forsøgt at få repræsentanter for branchen til at medvirke i dokumentaren, da vi meget gerne vil have en balance i programmet og få en forklaring på de mekanismer, der er i branchen, men det har de i de fleste tilfælde ikke ønsket.
Er branchen ikke på vej i den rigtige retning, så hvorfor denne dokumentar nu?
- Det er rigtigt, at der er et øget fokus på problemet, og der er flere kvinder, der får gatekeeperfunktioner i branchen. Roskilde Festival har i år flere kvindelige hovednavne end mandlige, men problemerne er langt fra løst. Så derfor er det fortsat vigtigt at sætte fokus på og debattere.
En af de omtalte mænd har forsøgt at få nedlagt forbud mod dokumentaren?
- Det er korrekt, at der var en sag i Københavns byret, hvor den mandlige artist fra program 1 forsøgte at få nedlagt forbud mod, at DR kunne vise dokumentaren. Det blev afvist. Byretten har understreget, at det er et emne med høj, samfundsmæssig interesse. Byretten har understreget, at parterne i dokumentaren er anonymiserede.
Hvordan forholder DR sig til et opslag på Facebook og Instagram fra den mandlige artist, hvor han kritiserer DR for at tegne et billede af ham, han ikke kan genkende, og hvor han skriver, at ”mit altoverskyggende mål i livet og i mit møde med andre mennesker er, at alle skal føle sig godt tilpas”?
- Det er hans oplevelse. Vi kan konstatere, at en række kvinder har en helt anden oplevelse. I dokumentaren beskriver de uafhængigt af hinanden, hvordan de har har oplevet grænseoverskridende adfærd og i nogle tilfælde uønskede fysiske tilnærmelser.
- Som advokat og forperson for Medierådet for Børn og Unge, Miriam Michaelsen, siger i programmet handler det i flere af tilfældene om en meget ældre mandlig artist, der i en arbejdsrelation viser kvinderne uønsket opmærksomhed. Og der er tale om en ubalance i magten mellem dem.
Hans advokat har skrevet til Ritzau, at DR kommer med ”udokumenterede freds- og æreskrænkende påstande” i dokumentaren, og at hun og den mandlige artist har henvendt sig til DR 10 gange på syv måneder for at få fremlagt dokumentation?
- DR kan ikke genkende det billede.
Du kan se dokumentarserien "Sexisme i musikbranchen" på DRTV og første afsnit i aften på DR1 kl. 21. 40. Afsnit 2 bliver sendt tirsdag aften kl. 21.25 på DR1.
Du kan også lytte til podcasten "Vidnesbyrd - Sexisme i musikbranchen" i DR Lyd.