Caroline Henderson var 80er-popstjerne: Jeg var for ung, vild og crazy

Henderson om 80erne, succes og ægte talent. Kom helt tæt på sangerinden, der i disse dage er med i tv-programmet Vidunderbørn.

Svenskfødte Caroline Henderson har boet i Danmark siden 1983, og er i disse dage med som læremester i tv-programmet Vidunderbørn. (Foto: © Kristian Sæderup og Lars Møller, Scanpix)

Egentlig skulle hun aldrig have boet i Danmark. Men så hun fik et job, mødte en ”skøn” mand og blev mor.

Få år senere stod hun forladt i et fremmed land, og var blevet en kæmpe popstjerne på et sprog, hun næsten ikke kendte – som en del af den ikoniske 1980’er-gruppe Ray Dee Ohh.

- Det var ligesom at være i en tørretumbler, husker Caroline Henderson, der, mere end 25 år efter Ray Dee Ohh, stadig bor i Danmark.

Syv grammyer og 12 albummer

Ray Dee Ohh var faktisk en afstikker fra sangerens egentlige musikalske ophav – jazzen – og det betalte sig da også, da hun efter tre succesfulde albummer med gruppen valgte at gå solo. Debutpladen Cinemataztic fra 1995 blev både en kritisk og kommerciel succes:

- Pludselig stod jeg dér med syv grammyer! Og så tænkte jeg: ”Fra nu af skal jeg gøre, hvad fanden, der passer mig!”. Og det har jeg gjort!

Foreløbig har Henderson 12 albummer under sit bælte.

Hun bryder ud i en stor, hjertelig latter. Én af dem, der kommer helt nede fra mellemgulvet.

Læremester i Vidunderbørn

Caroline Henderson er ikke bange for at fylde i et rum. I disse dage fylder hun dog mest i sendefladen på DR1. Hun er nemlig med i tv-programmet Vidunderbørn, hvor hun er læremester for det 12-årige sangtalent Al-Fadl.

Hun mener, Vidunderbørn er grundlæggende væsensforskelligt fra andre underholdningsprogrammer:

- Her er fokus er rettet mod noget, man reelt kan. Og kærligheden til det forsvinder jo aldrig. Det er den store forskel fra det her program og de her børn (deltagerne i Vidunderbørn, red.), og så det, som jeg kalder for popularitetskonkurrencerne. De er fine og gode underholdningsprogrammer, men de har ikke altid fokus på musikken efter min mening.

Henderson uddyber:

- Deltagerne i Vidunderbørn har ligesom ”kernen” med fra start. De har kærligheden til musikken. Det er dét, der er udgangspunktet, og det er dét, der holder fast på alt. Børnene håndterer eventuel succes, fordi det bare er en del af det, men det er ikke målet i sig selv.

- Hvis succesen er et mål i sig selv, så det kan gå skævt.

Må tøjle sit vindergen

Vidunderbørn er dog ikke mere væsensforskelligt, end at der stadig skal findes en vinder.

Den del bekymrer ikke Caroline Henderson:

- Med det talent, Al-Fadl har, så ville det være dybt uretfærdigt, hvis vi ikke når til finalen! Jeg har virkelig et vindergen, og jeg vil gerne være bedst. Jeg prøver at holde det nede i Vidunderbørn, men Al-Fadl er præcis lige sådan, så vi går godt i spænd!

Artiklen fortsætter under billedet.

Caroline Henderson og Al-Fadl i Vidunderbørn. (Foto: © Agnete Schlichtkrull, Type 1)

Ray Dee Ohh ”kom ind fra højre”

Mens Al-Fadl er klassisk sanger, har Henderson helliget sig jazzen:

- Jeg startede med jazz, og min far var jazzmusiker. Og jeg synes, at jeg tog den naturlige vej fra den base, indtil Ray Dee Ohh. Det var virkelig noget, der kom ind fra højre. Det havde jeg slet ikke set komme, men jeg er nu meget taknemmelig for de år.

Selv om hun er glad for tiden i Ray-de-ohh, så har Caroline Henderson dog aldrig helt kunnet forlige sig med det årti, der gjorde hende til en stjerne i hele Danmark:

- Jeg synes ikke 1980’erne var så eklektiske, som det er i dag. Jeg var for ung og for vild og for crazy til at kunne passe ind i det miljø, der var i 1980’erne. Jeg lyttede til noget helt andet musik end det, der var oppe i scenen.

Artiklen fortsætter under videoen.

https://www.youtube.com/watch?v=Vjz1pOMOeqk

”Det er godt at være mig”

Det med ikke helt at ”passe ind”, har med Hendersons egne ord været en ”overskrift” hele livet:

- Identitet har været en overskrift i mit liv, siden jeg var helt lille. Det var et stort problem for mig, da jeg var yngre, mens det i dag er min force og min styrke; måske fordi jeg har været rundt om det så mange gange, og har fundet ud af: ”Jamen, jeg er bare mig, og det er faktisk virkelig godt at være mig”.

I barndommen pendlede Caroline mellem farens sorte USA, og morens øvre, hvide middelklasse i Stockholm.

Det hele består af en masse ”bits and pjeces” – på både godt og ondt:

- I min svenske familie er de herregårdsejere, akademikere eller storbønder, så jeg kommer ikke fra en lille, ydmyg svensk familie.

- Men så var man i USA som lille pige, og var automatisk, qua sin hudfarve, en andenrangsborger.

I spil med sine omgivelser

Barndommen og opvæksten har dog givet Caroline Henderson en medfødt nysgerrighed og åbenhed overfor livet, hun ikke ville have været foruden:

- Uden at skulle lyde for indbildsk, så er tvivl og nysgerrighed dine bedste venner, når du skal være kreativ. Der er ikke noget så usexet og ukreativt, som at være skråsikker og aldrig tvivle; det blokerer ligesom for kreativiteten. Man bliver nødt til at holde sig sårbar.

- Det er meget godt hele tiden at være i spil med sine omgivelser.

Foreløbigt har Caroline Henderson været i spil med sine omgivelser siden 1962; de sidste 32 år som én af de mest afholdte pop- og jazzdivaer i Danmark.