En snu præst med politiske ambitioner, en mystisk præstinde der tilbeder en gud af flammer og en dødekult hvis medlemmer er snigmordere, som tjener deres gud ved at dræbe.
Religion er til stede i alle afkroge af tv-serie-fænomenet ’Game of Thrones’. I morgen sendes sidste afsnit af sæson seks på streamingtjenesten HBO Nordic.
Fra serien fik premiere i 2011 og frem til i dag, er tv-seere verden over blevet indført i de fiktive verdener i Westeros og Essos, som er skabt af forfatteren George R. R. Martin, der har skrevet bøgerne bag serien.
Og i sådanne opdigtede verdener har religion og guder en særlig rolle at udfylde, lyder det fra Stig Hjarvard, der er professor ved Institut for Medier, Erkendelse og Formidling på Københavns Universitet. Han har blandt andet forsket i mediernes betydning for formidlingen af religion.
- Religion giver dybde til de her fiktive verdener, så de bliver mere sammensatte. Brugen af forskelligartede magiske forestillinger bidrager paradoksalt nok til realismen i disse universer, fortæller han.
Ifølge Stig Hjarvard er det værd at bemærke, at religion i størstedelen af populærkulturen ikke er et element, som handlingen udspiller sig omkring som den primære handling.
Han beskriver derimod religion som et rekvisitrum, hvor tv-serierne henter inspiration til historier og fortællinger. Blandt andet har de forskellige klaner i ’Game of Thones’ forskellige religiøse overbevisninger, alt efter hvor de kommer fra.
- På den måde bliver religionen et redskab, man kan bruge til at beskrive både de karakterer og folkeslag, der færdes i verdenen, siger han.
Hele universer gør handlingen troværdig
Når man i ’Game of Thrones’ bliver ført ind i den omfattende verden, som forfatter George R. R. Martin har skabt, er der tale om det, der kaldes ’world building’. Man træder ind i en opbygget verden, der er skabt udelukkende til den pågældende historie.
Man kender det også fra blandt andet ’Ringenes Herre’, hvor forfatteren J. R. R. Tolkien tegnede kort over landene og beskrev de forskellige folks sprog og myter, uden disse elementer blev brugt direkte i bøgerne.
Rikke Schubart er filmforsker og lektor på Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet, hvor hun har forsket i ’Game of Thrones’. Hun peger på, at seriens store succes blandt andet skal findes i det univers, der er skabt omkring handlingen.
- Fans kan godt lide de her opbyggede verdener, fordi det giver dem et sted, hvor de kan gå ind og møde karaktererne. Det skaber en troværdighed omkring handlingen.
Hun fortæller, at det er normal praksis for fantasy-genren at opbygge verdener. Derfor er ’Game of Thrones’ på den led ikke særegen.
- Men at ’Game of Thrones’ har brudt igennem lydmuren, og er blevet et bredt, populærkulturelt fænomen, det er noget særligt. Det er ikke set før, at en fantasy tv-serie er nået så bredt ud, lyder det fra Rikke Schubart.
Religion bruges som special effect
Religion er blevet et yndet element i nyere tv-serier, så når ’Game of Thrones’ strøer religion og religiøse referencer ind over handlingen, er det ikke et særtilfælde.
Populære tv-serier som ’True Detective’, ’The Leftovers’ og ’Lost’ er blandt de serier, der trækker på religiøse referencer. Således er det et rituelt mord, der starter handlingen i første sæson af ’True Detective’, i ’The Leftovers’ er det eksistentielle spørgsmål, der sættes på dagsordenen, og i ’Lost’ bliver spørgsmålet om tro og spiritualitet aktuelt som beboerne på øen møder overnaturlige kræfter og væsner.
Ifølge religionshistoriker og lektor ved Syddansk Universitet Laura Feldt ser vi ofte at religion bruges som en spændende special effect i populærkulturen.
Hun har forsket i netop religion og populærkultur, og hun ser nogle klare mønstre i måden, blandt andet tv-serier har taget religion til sig.
- Man bruger ofte religion til at lægge et fortryllende lag hen over indholdet, fortæller hun.
Hele myter og religioner foldes ud i tv-serier
Laura Feldt hæfter sig ved en ny strømning, når det kommer til måden, som religion bliver fremstillet på i populærkulturen.
- For tiden ser vi en tendens til, at tv-serier og film fremstiller kendte myter i deres helhed, frem for at plukke enkeltdele ud, siger hun og henviser til blandt andet tv-serien 'Vikings', hvor det er den nordiske mytologi og mødet med kristendommen, der foldes ud i løbet af serien.
Hun fortæller, at mytefortællingerme i ’Game of Thrones’ er blevet taget et skridt videre.
- ’Game of Thrones’ er særligt interessant, fordi den fremstiller et univers med hele, fiktive religioner med egne myter, ritualer og forestillinger som en naturlig del af hvert folkeslags og hvert områdes liv.
Populærkulturens religion bliver referenceramme
Ifølge Laura Feldt rækker populærkulturens brug af religion ud over selve tv-mediet og helt ind til seernes generelle opfattelse af religion og myter.
- Man har set sammenhænge mellem det overnaturlige indhold i populærkultur i dag og så ændringer i folks syn på religion, fortæller hun.
Og Stig Hjarvard fra Københavns Universitet deler samme opfattelse.
- Populærkulturen er et af de steder, hvor man i dag møder religion. Det betyder, at den religion man møder i film og tv-serier, bliver en del af ens referenceramme.