Tabte til Justin Bieber: Ingen MTV-pris til Lukas Graham

Selv om Lukas Graham var nomineret til fire priser ved MTV Europe Music Awards, blev det ikke til succes.

Morten Ristorp (yderst til venstre), Mark Falgren, Lukas Forchhammer and Magnus Larsson (yderst til højre) på den røde løber inden søndagens MTV Europe Music Awards (EMA) i Rotterdam. (Foto: © JOHN THYS, Scanpix)

Bandet Lukas Graham vinder ingen af de fire priser, som bandet var nomineret til ved søndagens MTV Europe Music Awards 2016 i Rotterdam.

Det danske band var nomineret i kategorierne "bedste nye kunstner","bedste sang" for sangen "7 Years", "bedste danske kunstner" samt "bedste push".

Der var i alt 12 nominerede i "bedste push"-kategorien.

Biber løb med årets sang

MTV har et koncept, hvor kanalen hver måned vælger en kunstner, som får ekstra meget omtale. De 12 kæmper så om at være den bedste.

Det var 17-årige Benjamin Lasnier, der løb med titlen som den bedste danske kunstner, mens Justin Bieber vandt prisen for årets bedste sang med hittet "Sorry".

Lukas Graham opnåede stor succes i udlandet, da netop singlen "7 Years" strøg til tops på hitlisterne, ligesom at bandets tredje album har ligget nummer ét i både England og Australien.

Herhjemme har bandet allerede vundet utallige priser. Ved Danish Music Awards i 2015 vandt det prisen for årets danske udgivelse, årets publikumspris og årets danske popudgivelse.

Artiklen fortsætter under billedet.

Lukas Graham optrådte ved søndagens MTV Europe Music Awards-show med sangene 'You're not there' og kæmpehittet '7 Years'. (Foto: © YVES HERMAN, Scanpix)

Samme år vandt de yderligere fire priser ved Gaffa-prisen for årets band, årets danske hit, årets danske popudgivelse og årets danske album.

Lukas Graham brød for alvor igennem i Danmark med hittet "Ordinary Things", der blev P3's uundgåelige i 2011.

/ritzau/