I aften giver den australske mørkemand Nick Cave koncert i Royal Arena i København sammen med sit band The Bad Seeds.
Koncerten er for længst meldt udsolgt, og Nick Cave har da også en stor og trofast fanskare her i Danmark.
Vi har talt med tre danske fans, der har oplevet sangeren helt tæt på.
De fortæller om en overraskelseskoncert, en frase, der blev foreviget på kroppen, og en amatørfotograf, der kunne have fået et par på lampen.
Og vi lægger ud med Stinne, der stadig har mindet om sit møde med idolet på sin underarm.
Ventede i timevis i kulden
Det er en kold novemberaften i 2013 og Stinne fryser. Hun står uden overtøj i korte ærmer og mærker den kølige vind stikke små syle ind i den bare hud. Hun har netop forladt sine kammerater inde i den varme Falkoner Salen i København, hvor de, sammen med tusindvis af andre mennesker, har oplevet stjernen Nick Cave.
- Jeg gik lidt før koncerten var færdig uden at sige et ord til nogle af mine venner. Jeg havde heller ikke min jakke med, for der var en anden, der holdt mit garderobenummer, fortæller hun.
Stinne står ved bagindgangen til Falkoner Salen, fordi hun har en mission. Hun vil møde Nick Cave – og så kan kulden bare gøre, hvad den vil. Hun står her, til hun ser ham. Hun har aldrig været mere stålfast på noget i sit liv.
Det ligner hende ellers ikke. Hun synes egentlig, at det er lidt pinligt, at være sådan en fan, der opsøger sit idol bare for at sige ’I’m your greatest fan’. Men hun havde lige haft en ekstrem emotionel oplevelse under koncerten, og nu skal dette øjeblik gemmes for evig tid.
Nick Cave skal nok komme ud
- Det tog mig noget tid at finde den rigtige indgang. Jeg gik rundt om bygningen flere gange, indtil jeg spottede nogle flotte sorte biler og et par vagter. Så tænkte jeg, at det nok var her, at Nick Cave ville komme ud på et tidspunkt.
Hun stiller sig på behørig afstand fra vagterne, som stille og roligt begynder at småsnakke lidt med Stinne. De forsikrer hende om, at Nick Cave nok skal komme ud af døren på et tidspunkt, men at der nok går noget tid.
Ventetiden bruger Stinne på at tænke tilbage. Siden hun var teenager i starten af 90'erne, har hun lyttet til Nick Cave – introduceret til hans musik via en venindens storebrors pladesamling. Cave var lydsporet til Stinnes yngre år i Todbjerg udenfor Aarhus.
Hun kender alt, han har lavet. Alle pladerne, litteraturen og teaterstykkerne, som han har kastet sig ud i. Til koncerten synger hun med på sangene – lige indtil Nick Cave præsenterer en helt ny sang med titlen ’Push The Sky Away’. Den har hun aldrig hørt før.
Alt står stille – både i og rundt om Stinne. De nye toner, stemningen og teksten går rent ind, og Stinne bliver emotionel på en helt ukendt måde. Alt, hvad hun har oplevet igennem mange år sammen med Nick Caves musik, kommer væltende op i hende, og det er i dét sekund, at hun tager beslutningen om at møde ham.
Så derfor står hun her i blæsten og kulden. I korte ærmer.
En stille smøg ved bagdøren
- Pludselig går døren op, og det er Nick Caves guitarist Warren Ellis, der kommer ud. Jeg er også ret vild med ham, men det eneste, jeg spørger om, er, om Nick Cave kommer ud.
Warren Ellis kigger roligt på den frysende fan og fortæller, at han er på vej. Stinne venter videre. Hendes forhåbninger er blevet til en forvisning om, at hun snart møder ham. Selv guitaristen fra bandet, siger at han er derinde, og nok skal komme ud.
Så sker det.
Som en ensom mørk majestæt i sit sorte jakkesæt trasker han stille ud af døren. Nick Cave sætter sig fire meter fra Stinne på en trappesten. Albuerne placerer han på knæene og lader sin overkrop synke lidt ind. Han tænder en cigaret. Hun oplever det hele, som en usynlig flue på en væg – han registrerer hende ikke.
- Jeg kunne godt mærke, at det ikke lige var det rigtige tidspunkt, hvor jeg skulle sige noget til ham. Han pustede ud og havde lige det ene øjeblik for sig selv. Jeg blev stående, hvor jeg stod, og sagde ikke et ord.
Der er gået mere end en time, siden Stinne forlod kammeraterne i salen. Kulden kan hun ikke mærke, nu hvor Nick Cave er fire meter fra hende. Hun betragter ham, helt stille. Han sidder bare lige dér, foran hendes øjne og ryger en cigaret, uden at sige ét ord.
Han slukker smøgen, og bevæger sig indenfor igen.
- Satans! Jeg nåede det ikke, var det første jeg tænkte. Han var der lige, og nu forsvandt han igen. Men jeg ventede bare videre!
Der går mere end en halv time til, inden Nick Cave igen viser sig i døråbningen. De to vagter fortæller ham, at ’hende dér’ har stået og ventet i timevis, og med rolige bevægelser går Nick Cave i direkte retning mod Stinne.
Tatoverede Nick Cave's håndskrift Det bliver et møde, hvor de får taget et billede sammen i mørket og Nick Cave skriver ’Push The Sky Away’ på hendes underarm med en autograf. De siger farvel og det hele er overstået, inden hun nærmest når at tænke én sammenhængende tanke.
- Jeg sætter mig på cyklen og kører igennem København i mine korte ærmer. Målet er at finde en tatovør på Istedgade, som har åbent om natten.
Stinne finder en biks, der har åbent. Det er to bulgarere, mand og kone, der har tatovørshoppen, og de er vant til at få kunder, der er spritstive og bare skal have lavet en tattoo af et eller andet. Stinnes historie er anderledes, hun er ikke fuld og hendes motiv på armen, bunder i en dybere mening.
- De giver mig tæppe om min kolde krop, serverer kaffe og konen laver endda en lille mad til mig, for jeg må da være sulten efter at have stået i timer for at vente på Nick Cave.
I dag har Stinne stadig kontakt til tatovørerne, for hendes historie startede et venskab. Og hun har for evigt Nick Caves håndskrift på hendes krop.
Gloede lige ind i Nick Caves fjæs
Jens Rasmussen er en glad punkfan.
I starten af 80'erne er han taget fra Korsør til storbyen for at opleve en række punkede bands på spillestedet Saltlageret i København. Det var nærmest som en lille festival med bandet The Birthday Party som hovednavn.
Med i tasken til byen har Jens sit kamera. Han elsker at tage billeder og dokumentere musikerne på de spillesteder, han besøger, og knipser løs. Han kender stort set intet til The Birthday Party, andet end at de er fra Australien.
Bandet går på scenen, spiller tordendende højt og publikum begynder at vælte rundt. Alt er som det skal være til en punk koncert, hvor bandets sanger er Nick Cave i en godt påvirket udgave.
- Jeg blev presset op foran scenen og stod og gloede lige ind i Caves fjæs.
Helt tæt under scenen og helt foran snuden på Nick Caves sko, begynder Jens at tage billeder.
Som han husker det, blitzede han mest af alt for at få Nick Cave til at gå lidt på afstand, for han var uhyggelig tæt på. Jens selv kunne ikke bevæge sig midt i det myldrende kaos af punkfans oppe foran scenen.
- Han kunne have pandet mig en, hvilket i situationen ikke virkede usandsynligt, idet han væltede rundt og var vel sammenlagt ikke på scenen i mere end 20 minutter.
25 år efter sidder Jens på anden række i det store fine operahus i København til Kronprinsparrets Priser.
Settingen her er helt anderledes end det røgfyldte lokale i Saltlageren - for det er kronprinsparrets første prisuddeling og Nick Cave er inviteret på scenen, som det store musikalske indslag.
- Midt i koncerten får jeg øjenkontakt med Nick Cave. Han har det karakteristiske vilde blik i øjnene, og det er som om han siger 'Der var du! Dig, der blitzede mig lige ind i fjæset for 25 år siden. Det skal du få betalt!'
At den lille korrespondance med Cave i Operaen kun foregår inde i Jens' hoved, ændrer ikke ved, at de begge godt kunne have tænkt nøjagtig det samme!
Uannonceret overraskelseskoncert i England
I 1997 kastede Maria Jørgensen og klassekammeraterne fra 2G sig ud i pladebutikkerne og loppemarkederne i det kulturelle smørhul, Camden. Det var den obligatoriske studietur til London.
Maria ledte efter musik med Nick Cave. De var et lille slæng fra klassen, der dyrkede albummet ’Murder Ballads’. Et album, hvor poppen og mørket mødes, en blanding som de var faldet for, og kunne synge med på stort set alle sangene. Nu var det tid til at finde mere med Cave.
Tæt på Maria gik Nikolaj, som hun var smaskforelsket i, og sammen sugede de sig fulde af indtryk fra livet på markederne og fra den jazzklub, som de søgte ind i – i ly for regnen, der på klassisk britisk vis væltede ned.
- Der var et irsk tema den eftermiddag – en digter læste op fra sin seneste digtsamling, og en singer/songwriter gav et par sange, fortæller hun.
Maria, Nikolaj og kammeraterne var ikke særligt interesseret i digtene – men at sidde på gulvet, i en ægte engelsk klub og opleve et eller andet kultur, var noget helt unikt.
Men oplevelsen skulle vise sig at blive endnu mere mindeværdig.
Som lyn fra en klar himmel dukkede den slanke mørkemand nemlig op i egen høje person. Nick Cave!
- Vi kneb hinanden i armen og hvinede ’Åh, det er Nick Cave’. Det var ikke til at forstå.
Uannonceret spillede Nick Cave en lille halv time, klimtende på klaveret på scenen – og introducerede også en 'dejlig dame'. Kylie Minogue – en af tidens største popsangere, der sang duet på en af de mest populære Nick Cave sange, ’Where the Wild Roses Grow’.
- Som 18 årig var det en lidt religiøs oplevelse at få ham serveret helt tæt på og særligt fordi det var fuldstændig uventet.
Maria glemte for en stund alt om sin nyforelskelse, Nikolaj, og brugte al sin energi på at koncentrere sig om, hvad der foregik på scenen.
Nick Cave – og Kylie Minogue – en helt almindelig eftermiddag et sted i London, hvor de bare var på det rigtige sted og tidspunkt. Heldigvis var der flere billeder tilbage i Marias engangskamera, så hun kunne forevige øjeblikket.
I aften skal Maria igen til Nick Cave-koncert – dog på en af de bagerste rækker i Royal Arena, København.
- Det var svært at få fat i de bedste billetter oppe ved scenen. Men jeg har fået min helt egen intime oplevelse med Nick Cave. Sådan én, får man kun en gang, siger Maria.