Anmelder-darlingen Bisse: Hvis man vinder Jylland, er man fucking konge!

Til Heartland Festival spillede han et nummer kun iført et 'fiskenet', som gav publikum frit udsyn til hans kønsbehåring, mens hans ædlere dele var gemt væk oppe mellem hans ben med gaffatape.

Bisse er sådan én, man lægger mærke til på den danske popscene.

Med rød neglelak, rød læbestift og langt, afbleget hår - og lejlighedsvist fiskenet - rager han langt op over Janteloven. Han råber højt, men han bliver også hørt.

Af anmelderne, der drysser om sig med stjerner, når han udgiver et nyt album, og af kritikerne, der under dette års Steppeulv-prisuddeling tildelte ham intet mindre end fem steppeulve-statuetter for hans musik. Blandt andet prisen for 'Årets vokalist', 'Årets tekstforfatter' og 'Årets album' for 'Højlandet'.

Også publikum har taget godt imod ham, og når han spiller i Store Vega i København er det med venteliste.

Drømmen, der næsten gik i stykker

Allerede som barn var Bisse én, der i bogstaveligste forstand råbte højt og skilte sig ud.

I programmet 'Bisse - på nedsat hørelse', der sendes i aften på DR2, afslører musikeren, at han har reduceret hørelse og fortæller, hvordan han i en alder af 13-14 år fik knust sin drøm, da en ørelæge fortalte ham, at han i hvert fald ikke kunne blive musiker.

- Da han fortalte det, blev jeg mere ked af det, end jeg havde regnet med, og det var nok et udtryk for, at jeg hemmeligt inde i maven gik rundt med en drøm om at blive musiker. Jeg blev klar over, at det var det, jeg gerne ville. Nogle gange er det godt, at nogen sætter nogle grænser for én, for så ved man, hvilke grænser man skal overskride, fortæller han.

Men dengang føltes det bare som endnu et søm i ligkisten, fortæller han.

- Jeg havde ikke engang turdet sige eller tænke højt, at jeg ville være musiker. Jeg var dygtig i skolen, så jeg skulle bare ind på Statskundskab og blive ansat i et ministerium. Men jeg elskede bare så meget at lave musik, at jeg ikke havde lyst til andet end det, siger han.

Den dårlige hørelse gjorde også, at han i en tidlig alder følte sig anderledes og udenfor.

Men fordi det var en virkelighed, han blev konfronteret med så tidligt i livet, er han i dag ikke længere så bange for at stikke ud fra mængden.

Og i dag er det selvvalgt.

- For mig er det positivt at turde tage sig dum ud, at turde lege foran andre mennesker og ikke være bange for, hvordan de dømmer en. Det er også sådan, man er mest sig selv. Og det er faktisk sådan, at man viser sine medmennesker mest respekt, synes jeg. Ved at turde være sig selv i mødet med dem, siger han.

- Og så er det bare mere inspirerende for mig at synge i et fiskenet end i et jakkesæt.

David Bowie var værre

Selv undrer han sig alligevel over al den opmærksomhed, han har fået på sit udseende, der både har resulteret i, at han er blevet kaldt 'bøsse' og har været bange for at få tæsk flere gange.

- Jeg har været ret overrasket over, at så mange synes, det er vildt at have makeup på som dreng i år 2017. David Bowie har gjort det siden, han kom frem, og der findes billeder, hvor han gik rundt i dametøj på gaden med sin kone og en barnevogn i slutningen af tresserne. Det er mere radikalt, end det jeg gør. Og jeg går ikke i fiskenet eller dametøj til hverdag.

Omvendt skal der heller ikke meget til at skille sig ud i Danmark.

- Vi er så lille et land, at selv en pæn kunstner som Mads Langer kan stikke ud, når han holder en kritisk tale mod regeringen, siger Bisse med reference til sangerens takketale til dette års Gaffa-prisuddeling.

Janteloven og Jylland

Til september udkommer Bisses syvende album på bare to år.

Og mens de klappende københavnske kritikere sikkert er ved at varme håndfladerne, og han allerede har vundet nogle af de fineste musikpriser herhjemme, så mener Bisse ikke, at han har haft sit totale gennembrud endnu.

Især jyderne skal lige se ham og musikken an.

- Festivalerne i Jylland er et andet publikum. De skal helt klart lige lære Bisse at kende. Når folk siger, jeg er brudt igennem, så er det i København og Aarhus, ikke i Danmark, siger han.

- Da vi spillede på Nibe Festival, var det som at starte forfra på karrieren. Folk er ikke kommet for at se dig. De er kommet for at se Nik & Jay og Mads Langer – og så spiller vi tilfældigvis også. Jeg vil tro, der var en 20-30 Bissefans til det show, siger han.

Turnélivet i Jylland har også fungeret som inspiration for sangen 'Tour de Smackdown'.

Ét af versene lyder: 'I morgen spiller vi på Tobakken i Esbjerg / Hvor Vestenvinden altid gi'r dig / En varm velkomst på Skolegade / Og havnebisserne ikke gi'r en fuck / For sådan nogle bøssede bissekarle som os'.

Men faktisk er det en kærlighedssang til Jylland, fortæller han.

- Det er sødt, at jyderne har den der skepsis og langsommelighed, hvor de lige skal se det an. De er ikke til falds for sådan noget hype. De skal se det med egne øjne. Når man først har vundet Jylland, er man fucking konge! Det er ligesom i de gamle kongeslag. Først når du havde Jylland med, var der ro på bagsmækken, siger han.

Vil råbe mindre

Næste våben i kampen om Jylland bliver hans kommende album, der handler om barndommen. Og det bliver en langt mere rolig side, vi kommer til at se af den ellers så højtråbende kunstner, afslører han.

- Det er et meget blødere album. Det er et sådan ét, du kan høre søndag morgen, når du sætter kaffe over og laver morgenmad, og solen skinner. Det var i hvert fald intentionen, da jeg skrev sangene.

Albummet er en hyldest til 90'erne, til nysgerrigheden og det indre barn, der stadig kan leve i bedste velgående inde i en voksen mand. Men samtidig er det også en afsked med barndommen, fortæller han.

- Efter 'dødsalbummet' (Bisses seneste album 'Højlandet', red.) havde jeg brug for at lave noget, der var mere optimistisk og mere 'varmt' i det. Det har nok også noget med alderen at gøre. Jeg er blevet 30, og det er et album, hvor jeg prøver at tage på mig, at jeg er blevet voksen, fortæller han.

- For mig har det været en spændende ting at råbe lidt mindre og være mere melodiøs. At være lidt blødere, åbne lidt mere op. På mange af de første plader havde jeg et behov for at råbe igennem og råbe folk op. Det føles underligt at gøre nu, siger han og tilføjer:

- Så føles det mere rigtigt at kigge ind i mig selv på det her album.