Hvorfor siger I ikke bare fra?
Nogenlunde sådan har mange mere eller mindre velmenende kommentarer lydt i diverse kommentarspor, siden dokumentaren 'Sexisme i musikbranchen' udkom i mandags.
Engang var det også det udgangspunkt, musiker Hilda Heick havde, når snakken faldt på sexisme og MeToo. Ifølge hendes datter Anette Heick, der selv står frem i dokumentarserien, var der næsten himmelvendte øjne fra moren, hvis emnet kom på banen.
Men perspektivet har ændret sig gevaldigt for Hilda Heick over de senere år, fortæller både hun og Anette Heick i 'Aftenshowet'.
- Jeg har jo selvfølgelig indset, at det ikke er alle, der bare siger, "flyt lapperne, kom væk med dig" eller kan være lidt skrap over for dem. Det er der nogen, der ikke kan, siger hun.
Når Anette Heick kigger på sin mor, kan hun også se, at hun har "flyttet sig helt vildt over de senere år".
- Jeg bilder mig ind, at min mor med tiden har opdaget, at måske var det slet ikke en anden tid. Måske var det faktisk også vildt grænseoverskridende og nedsættende, da hun var ung, men man havde bare ikke noget sprog for det, siger hun.
'Man bider noget i sig'
Hilda Heick har selv oplevet den form for sexisme, der bliver beskrevet i dokumentaren, fortæller hun. Og hun var på ingen måder overrasket over det, der kom frem.
Alligevel har det altså taget tid for hende at indse, hvor umuligt det i virkeligheden kan være at sige nej, hvis man oplever grænseoverskridende adfærd, som der beskrives i dokumentaren.
Her sætter Hilda Heick ord på sine tanker om debatten i 'Aftenshowet':
For selvom Hilda Heick er opdraget til at sige fra og ikke finde sig i noget, så har hun fået en større forståelse for, at det nogle gange bare ikke er muligt for nogen. For eksempel i situationer, hvor et nej kan resultere i, at man ikke bliver inviteret med på næste produktion, eller at man på anden vis bliver holdt udenfor, hvis man siger fra.
- Så bliver man bange for, at man ikke kan være med. Og så bider man noget i sig, siger hun.
Psykolog Mille Mortensen, der har forsket i chikane, krænkelser, mobning og arbejdspladskultur, forklarer, at det er en automathandling i hjernen, der afgør, hvordan man reagerer i en situation, hvor man bliver overrumplet.
- Det sker meget pludseligt. Nogle gange reagerer hjernen med kamp, og så kommer der måske nogle ord ud af munden, hvor man får sagt til eller fra. Men den kan ligeså godt reagere med frys eller flugt, og det er ikke noget, man selv kan styre.
- Så kan din mor have sagt til dig i 10, 15, 20 og 35 år, at du bare skal sige fra, men det er uden for din egen kontrol, uden for dit eget rådrum, siger Mille Mortensen.
Generationskløft?
Når snakken falder på sexisme, er det noget, der ofte kan splitte generationer imellem.
For hvor der i de ældre generationer ifølge Mille Mortensen har været en tendens til at tænke, at hvis du vil slå igennem, er du nødt til at "kunne klare mosten", og at man jo "bare kan sige fra", så er der i dag er nogle helt andre perspektiver på spil i sexismedebatten.
- Nu er der en generation, der siger: "Næh. Hvorfor skal vi være så teflonbehandlede? Behøver vi at være så robuste?" Jeg bliver jævnligt spurgt, om pytknappen er gået af mode. Men så kan man jo omvendt sige: Hvorfor skal man finde sig i ting, der ikke er okay? siger hun.
Anette Heick oplever også, at fokus har rykket sig, i forhold til hvem, der har ansvaret.
- Det, der er humlen for de nye generationer, er, at vi slet ikke skal bringes hen til et sted, hvor vi skal sige fra, siger hun.
Hun henviser til kommentarsporene på sociale medier, som ifølge hende alle har den forudsætning, at der ér sket noget. At der allerede ér nogen, der har overskredet en grænse.
- Vi vil gerne nå til et sted, hvor vi bare kan være, uden vi hele tiden skal føle os som jaget vildt eller være forberedt på, at nu kommer der en situation, hvor vi skal kunne sige fra. Vi vil bare gerne have lov til at passe vores arbejde, siger hun.
Hvad kan og bør der komme ud af sexismedebatten? Det vender Hilda og Anette Heick og Mille Mortensen også i 'Aftenshowet'. Se indslaget her: