Bjarne Riis' søn i kronik: Vi mangler forståelse for dopingkulturen

Vi skal forsøge at forstå, men ikke acceptere, dopingkulturen i cykelsport, hvis vi ønsker at bekæmpe den. Sådan skriver Bjarne Riis' søn, Thomas Riis, i en kronik i Politiken i dag.

Bjarne Riis erkendte i 2007, at han selv har brugt doping, blandt andet da han vandt Tour de France i 1996. Her ses han med rytterne fra sit tidligere cykelhold, Team Saxo-Bank Tinkoff-Bank, i Paris, juli 2012. (Foto: © Bryn Lennon, 2012 Getty Images)

Kampen mod dopingproblemer indenfor professionel cykelsport kan kun vindes, hvis man fokuserer på problemet som en kulturel bevægelse, i stedet for at fokusere på enkeltpersoner.

Sådan lyder det blandt andet i en kronik af Thomas Riis, søn af den tidligere cykelrytter Bjarne Riis, som Politiken bringer i dag.

- Vi må anerkende, at vi, når vi skal rydde op i dopingkulturen, måske ikke mangler information, men derimod forståelse, skriver han.

Og forståelse er ikke det samme som accept, skriver Thomas Riis, som gør det klart, at han finder doping 'fuldstændig utilladeligt og forkert'.

Få dage efter nyt job

Kronikken kommer få dage efter, at TV 2 har meldt ud, at Bjarne Riis er tv-stationens nye cykelsportsekspert.

Beslutningen har vakt kritik, blandt andet fordi den kommer kort tid efter, at en rapport fra Antidoping Danmark har afsløret, at Bjarne Riis var bekendt med, at rytterne på hans tidligere cykelhold, Team CSC, dopede sig.

Bjarne Riis har også erkendt, at han selv tog doping i perioden 1993 til 1998. I 2007 afslørede cykelrytteren, at han tog stofferne epo, cortison og væksthormon i sin tid på cykelholdet Telecom. Også da han vandt Tour de France i 1996, var han dopet.

- Ikke et forsvar af min far

Men Thomas Riis' kronik er ikke ment som et forsvar af skribentens berømte far, men derimod en undersøgelse af den måde, vi bruger vores moral til at kaste dom - blandt andet over Bjarne Riis.

Folk har nemlig skræmmende markante holdninger til ting, de ikke ved noget om, skriver Thomas Riis, som også selv er cykelrytter og studerer idéhistorie på Aarhus Universitet.

- Jeg vil her forsøge at appellere til en forståelse af, hvilke begrænsninger vi står med, når vi søger at fælde moralsk dom over andre, og til dette tjener min fars situation som et glimrende eksempel, skriver Thomas Riis.

Trafik, rygning og terror

I kronikken bruger Thomas Riis eksempler fra det danske samfund til at eksemplificere, hvordan moralen opstår.

At man for eksempel kan køre 10 kilometer over fartgrænsen på motorvejen uden at være et forkasteligt menneske, selvom man bryder loven - fordi alle andre også gør det. Det forstår man, fordi man selv er en del af den konkrete situation.

Også eksemplet med den danske rygelovgivning bliver taget i brug - holdningen til og moralen, når det kommer til rygning har ændret sig markant, siden rygeloven blev indført. På den måde er moral affødt af den konkrete situation, mener Thomas Riis.

Cykelryttere imod doping

Og aner vi ikke noget om den situation, vi kaster dom over, kan vi ikke forhindre den, skriver Thomas Riis.

- Vi bør bekæmpe doping ud fra den tanke, at man også i cykelsporten handler ud fra nogle tolkningslinjer, der kan ændre sig. Ganske, som du kender fra motorvejen eller opfattelsen af rygning.

Han tilføjer, at langt de fleste cykelryttere var og er imod doping, og at alle langt hellere ville være en del af en sport uden doping - hvis alle kunne blive enige om det.

- Her ude fra kan vi stå med vores nok så markante holdninger om ret og vrang, men det er også svært at blive enige om aldrig at køre for stærkt i bil, skriver han.

Du kan læse hele Thomas Riis' kronik på Politiken.dk.