Når de står på scenen i 'Vidunderbørn' på DR1, er de disciplinerende og artige.
Men som du kan se i videoen ovenfor, er 11-årige Nicolas og 14-årige Valdemar et par ballademagere i garderoben og øvelokalet.
Gennem de sidste ugers optagelser er de to blevet rigtig gode venner.
- Nicolas er lidt ligesom en lillebror for mig. Vi har et meget tæt forhold. Nicolas er fysisk 11 år, og jeg er mentalt 11 år. Derfor passer vi rigtig god sammen, griner Valdemar.
En god kammerat
Selvom 'lillebror' Nicolas er tre år yngre end 'storebror' Valdemar, så er han enig - det er sjovt at lege og fjolle med Valdemar.
- Når mig og Valdemar ikke øver, så finder vi på ting at lave. Det er rigtig sjovt. Valdemar er en rigtig god kammerat.
Lørdag aften ruller næstsidste omgang 'Vidunderbørn' over skærmen på DR1.
Ugens udfordring til de seks unge klassiske talenter er, at de skal spille duetter sammen. Det vil sige, at Nicolas skal synge vokalen til Valdemars klarinet-optræden af nummeret 'Symphony'. De skal skal de bevise, at de kan følge og lytte til hinanden.
'Der er krudt i Lilli'
15-årige Vilda og 13-årige Lilli skal også optræde sammen lørdag aften, og det gør de på henholdsvis tåspidser og cellostrenge.
De skal danse og spille 'Den døende svane' fra Tjajkovskijs værk 'Svanesøen', som er en af verdens allermest kendte og elskede balletter.
Men på trods af det høje kunstneriske niveau, er alting heller ikke alvor mellem programmets eneste piger. Når de ikke øver, har de nemlig både tid til at danse fjollet, ose i byen og lege.
http://mu.net.dr.dk/admin/ProgramCard/Get/urn:dr:mu:programcard:5a168ea7a11f9f09d8a90398
- Jeg elsker ved Lilli, at der altid er krudt i hende. Vi kan begge to godt lide at have det sjovt og er lidt skøre. Og vi hører julemusik, når det ikke er jul, fortæller ballerinaen Vilda.
Her er deltagerne i Vidunderbørn
- •
Nicolas på 11 år fra Herning dyster med sin sangstemme og har læremesteren Troels Gustavsen, bedre kendt som Noah.
- •
Lillian på 13 år fra Gentofte spiller cello og får hjælp fra den danske cellist Andreas Brantelid.
- •
Valdemar på 14 år fra København spiller klarinet, og hans læremester er klarinettisten Elaine Ruby.
- •
Erik på 13 år fra Møn stiller op som pianist med Katrine Gislinge som sin læremester.
- •
Stefan på 14 år fra Odense spiller violin og er under vingen hos violinist Kim Sjøgren.
- •
Vilda på 15 år danser ballet og er i lære hos balletchef i Tivoli, Peter Bo Bendixen. Se 'Vidunderbørn' på DR TV