Engang blev den konservative Brian Mikkelsen grundigt til grin i teatermiljøet.
Han var kulturminister og kom for skade at sige, at 'The Phantom of the Opera' var hans yndlingsopera.
Det er, efter de flestes overbevisning, en rendyrket musical. Men forestillingen foregår faktisk på et operahus, og musikken er skrevet af Andrew Lloyd Webber, som kort forinden skrev et klassisk requiem.
Selvom nogle af melodierne i stykket er inspireret af populærmusik, så har komponisten lånt fra operakomponister som Meyerbeer til Mozart.
Endelig, så er der også kun få replikker i forestillingen, så man kan reelt godt kalde det en moderne populæropera. Det gør musical-eksperten Michael Eigtved for eksempel i sin bog 'Musicalguide. Alt om 60 store udenlandske og danske musicals'.
Så hvad er forskellen egentlig på teater og opera? Vi har prøvet at ridse grænsen op, så du kan føle dig mere sikker i din sag, når tæppet går fra, spotten bliver tændt, og der står et menneske på scene og synger og spiller skuespil.
1. Mikrofon eller mellemgulv?
De to genrer har gennem tiden haft en del krydsninger: Operasangere er blevet hyret ind til svære sange i musicals, og nyskrevne operaer kan også have populærkulturelle træk.
Hvis du er i tvivl, om du er endt i Det Kongelige Teater eller på Det Ny Teater, så se, om de optrædende har mikrofon på eller ej. Som musicalsanger bærer man i dag for det meste mikrofon, så ens stemme bliver forstærket.
- Det gør du ikke som operasanger. Så det er nogle helt andre sangteknikker der er i brug. Hvis ikke din dagsform er god som operasanger, er du på den, for der er ingen mikrofon til at hjælpe din stemme på vej, fortæller P2-værten Stine Rosengren.
Hun er uddannet klassisk sanger fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og er freelance-operasanger, når hun ikke er vært på blandt andet radioprogrammet The Sound of Musical.
2. Små skridt eller fuld koreografi?
- Musicalsangere skal både skal kunne danse, spille skuespil og synge. I opera har det ikke altid været alle tre, der skulle i spil. Hvis stemmen var der, så var det nok. Men med tiden er publikum - med rette - blevet mere krævende og vil som minimum både have sang og spil på scenen, siger Stine Rosengren.
- Dansen forventer de færreste, at du som operasanger disker op med. For når du ikke har mikrofon på, så er det også en ubarmhjertig affære at skulle danse og synge henover et 70 mands orkester.
Desuden er de musicalperformere, der bliver uddannet i dag, utrolig seje til at mestre alle tre kategorier, forklarer hun.
3. Replikker eller sang?
Den klassiske Broadway-musical er kendetegnet ved at være en slags realistisk drama, med indlagte sange, som er skrevet til det sted, de skal klinge i forestillingen.
I operaen bliver alt derimod sunget.
- Det er igen forskellige måder at bruge stemmen på. Vekslen mellem sang og tale er hård - men det er også hårdt at synge fuldt ud i de store arier i en opera og så synge med en lidt anden teknik, når du synger de hurtige tekster - kaldet recitativer - der er operaens svar på replikker - som binder sangene sammen, fortæller Stine Rosengren.
4. Ordene er vigtigere i en musical
Men genrer er til for at blive brudt. I slutningen af 60’erne sker der et skred, hvor man går fra den klassiske Broadway-musical til de store, typisk gennemkomponerede, musicals med Jesus Christ Superstar som den første, og så Les Miserables og Miss Saigon,
De nærmer sig operaens format, hvor der ikke er noget, der er talt, fortæller Michael Eigtved, der er lektor i teater- og performancestudier på Københavns Universitet.
Den amerikanske avis New York Times forsøger også at definere forskellen på opera og musical, og her kommer skribenten frem til, at selvom begge genrer søger at kombinere ord og musik, så er musik drivkraften i opera, mens ordene i musicals kommer i første række.
Artiklen fortsætter nedenfor
Og den pointe er ikke langt fra Michael Eigtveds: selvom sange i både musicals og opera er med til at drive handlingen frem, så kan man i operaen godt have en stor arie, der udfolder en bestemt følelse uden at forstå hvert et ord, hvorimod det i musicalen kan være svært at følge med, hvis der er information i sangteksten, som man mangler.
Dermed ikke sagt, at musikken ikke kan være god. Musicalen 'Sweeny Todd' bliver af mange set som komponisten Stephen Sondheims mest operalignende værk, hvor han kombinerer kompliceret formsprog med komiske sange.
I en af sangene planlægger barberen og hans underbo, tærtebageren Fru Lovett, hvordan han kan få afløb for sin blodtørst, mens Fru Lovetts kan skaffe ligene af vejen i sine kødtærter. Lovett: It's priest. Have a little priest.
Todd: Is it really good?
Lovett: Sir, it's too good, at least! Then again, they don't commit sins of the flesh.
http://mu/admin/ProgramCard/Get/urn:dr:mu:programcard:5996fc4e6187a416786a6e65
5. Antallet af forestillinger skiller
- Musicals spiller gerne i flere måneder, hvor de spiller hver dag - hele ugen - typisk med to lørdagsforestillinger, og så har de fri om mandagen. Det er deres hviledag - som oftest. Hvilket er sindssygt hårdt, siger Stine Rosengren.
- En opera spiller måske 12 gange, og så er det slut - og der er stort ser altid en hviledag eller to mellem forestillingerne. Men her skal man lige have in mente, at operasangerne løber et stemmemæssigt maraton, når de står og synger uden mikrofoner, siger hun og og fortsætter:
- Lige meget om det er musical eller opera, så er du godt brugt efter en forestilling. Det er hårdt på hver sin måde - men lige skægt.
6. Når enden er god...
Ifølge Stine Rosengren adskiller opera og musicals sig også i slutningen.
- I en opera dør der altid en eller anden, og det ender langt fra lykkeligt. Der er musicalgenren mere velsignet med happy endings, siger hun.
Der findes dog også eksempler på musicals, der har en tragisk slutning.
- I mange musicals, der er skrevet efter 1968, er der en tragisk slutning, hvor den store helt går under i den sidste scene, ligesom i den operatradition, forklarer Michael Eigtved.
- Det begynder med Jesus i Jesus Christ Superstar, og siden har vi eksempelvis set Tony og Marias skæbner i musicalen West Side Story, som er baseret på Shakespeares skuespil Romeo og Julie.