Der er en vanskelig musikalsk situation i Danmark! Vi har både en nationalsang og en kongesang. Ingen af dem er kåret formelt, og de er heller ikke nævnt i Grundloven.
De har simpelthen bare etableret sig gennem tiden, og nu hænger de fast, selv om de ikke er helt perfekte.
Den gådefulde kongesang
Kongesangen er Kong Kristian stod ved højen mast. Et heltedigt fra Johannes Ewalds syngespil Fiskerne, skrevet i 1779. Teksten handler om danske søhelte, det første vers specifikt om Christian IV.
Hvem der har komponeret melodien har optaget musikhistorikere meget længe. Måske er det Ewalds ven Ditlev Rogert. Eller måske er den udenlandsk.
I hvert fald blev melodien populær, og i 1828 tog Kuhlau den med i sit festspil Elverhøj, hvor Christian IV har hovedrollen. Kong Kristian er under alle omstændigheder ret usangbar.
http://mu.net.dr.dk/admin/ProgramCard/Get/urn:dr:mu:programcard:56f041eea11f9f07304e1a1a
Bøgene nær østerstrand
Kongesangen bruges i dag mest ved militære og royale begivenheder. Til civile formål anvender man Der er et yndigt land.
Et flot digt med schwung og mange billeder, skrevet i 1819 af digterkongen Oehlenschläger. Oprindeligt var der 12 vers. I dag synger vi kun de bedste og springer f.eks. dette vers over:
Jeg bytter Danmark ej for Ruslands vinterørkner, for Sydens blomstermaj. Ej pest og slanger kender vi, ej Vesterlandets tungsind, ej Østens raseri.
Samme år havde et akademisk selskab afholdt en konkurrence om en ny nationalsang. Vinderen hed Dannemark, Dannemark, hellige lyd, men den blev latterliggjort og kom aldrig i brug.
Måske skrev Oehlenschläger sit digt som reaktion på den pauvre konkurrence. Nogle år senere fik Der er et yndig land melodi af H.E. Krøyer, og den bed sig fast ved folkefesterne på Skamlingsbanken i 1840'erne.
Heller ikke den sang er dog særlig heldig. Marchrytmen er dårlig at synge på, der er store intervalspring og en vanskelig kromatisk passage. Når der synges til landskampene i Parken, sørger folkemasserne for at slibe hjørnerne af, så sangen går lidt mere ligeud af landevejen.
Samme tekst, ny melodi
Flere har fået den tanke, at der kan skrives en bedre melodi til Der er et yndigt land. Thomas Laub lavede en melodi i 1919, og Carl Nielsen en i 1924, selv om han vidste, at kampen var håbløs. "Vanens magt er stor, men nu forsøger jeg altså alligevel", udtalte han til pressen.
Nielsens melodi er pæn og jævn, faktisk for fredsommelig til Oehlenschlägers saftige sprog. Den blev ikke alment accepteret og har altid været en sjældenhed. Den står heller ikke i Højskolesangbogen.
Alternativ af Andersen
Meget taler for at bruge en helt anden sang som dansk nationalsang: I Danmark er jeg født. Teksten er gribende smuk, skrevet af selveste H.C. Andersen, og der er lavet mange melodier til den.
Den oprindelige melodi fra 1850 af Henrik Rung er højstemt og krævende, og den har vigende tilslutning i dag. Melodien af Sebastian fra musicalen Hans Christian Andersen er en solosang, men har bredt sig til kormiljøet.
Som fællessang er Poul Schierbecks melodi fra 1926 derimod lige i øjet. Mild og defensiv som den danske mand og det danske landskab. Den giver gåsehud. Og den kan synges både solo eller af et helt fodboldstadion.
Hvad stiller vi op?
Skulle vi gøre I Danmark er jeg født af Schierbeck og Andersen til nationalsang? I så fald er der ingen fortilfælde af hvordan man vedtager den slags.
Hvis ikke Folketinget skrider ind med en særlov, kan udskiftningen kun ske ved at samfundet begår selvtægt og fravælger de to gamle nationalsange. Et musikalsk statskup, altså - og det er nok ikke så sandsynligt i fredstid.