For 1700-tallets komponister var musikken et sprog i meget højere grad end både før og senere. De var sikre på, at musikken forestillede noget.
Den opfattelse blev ligefrem sat i system i det, man har kaldt affektlæren, hvor musikalske figurer og virkemidler blev oversat direkte til konkrete hændelser, lyn, torden, skøjteløb og bondebal, men også til følelser og stemninger som sorg, ondskab, forhåbning eller glæde.
Italieneren Antonio Vivaldi var ekspert i denne brug af musikalske virkemidler.
I de fire violinkoncerter 'De Fire Årstider' lukker han op for hele repertoiret af effekter. Musikken er skrevet til digte, der beskriver årstidernes særpræg, som Vivaldi så oversætter til musik.
Barokmusik i farver
Vi kender det fra filmmusik: Hovedpersonen drømmer sig tilbage til barndommen, og musikken lægger sig beskyttende omkring situationen og forstærker det indadvendte og rolige indtryk.
Eller kavalleriets ankomst i sidste øjeblik - i tide til at redde fortet, ledsaget af gjaldende trompeter.
Det er i princippet det samme, Vivaldi gør: Maler musikbilleder, som forstærker situationen.
Overskriften over den samling, som 'De Fire Årstider' indgår i, er 'Il Cimento dell' Armonia e dell' Invenzione' eller 'Kampen Mellem Harmoni og Idé'. Måske lidt salgssnak, men vel også en besked om to samtidige planer i musikken: Her får man mere end bare nogle violinkoncerter - det her er en leg, hvor den skønne violinmusik og de interessante påfund udfordrer hinanden.
Vivaldi sætter filmen i gang
Der er selvfølgelig en fare for, at harmonien bliver spoleret, eller at lyd-idéerne ikke bliver tydelige nok. Vivaldi har helt sikkert kendt faldgruberne og arbejdet for, at de to kræfter - harmonien og påfundene - ikke skulle ødelægge hinanden.
Selvom musikken er næsten 200 år gammel, hører vi let hvad der sker - om der er tale om slagregn, lynets spring fra himmel til jord eller gøende hunde, syngende fugle og bønder, der sover en høstbal-brandert ud.
Så snart vi lukker øjnene, løber filmen over det indre lærred.
Hør musikken
http://mu.net.dr.dk/admin/ProgramCard/Get/urn:dr:mu:programcard:59a55ac86187a42020a1bc2d
- •
Herover kan du lytte til musikken med et kommentarspor, hvor P2s Svend Rastrup Andersen vil guide dig gennem stykket.
- •
Giuliano Carmignola og Venedigs Barokorkester har specialiseret sig i at spille musikken som den lød i 1700-tallet. Eller rettere: Som vi tror den lød. For man kan ikke læse ud af Vivaldis noder præcis hvordan musikken har lydt dengang.
- •
Barokkens instrumenter var meget forskellige fra de moderne - tarmstrenge i stedet for nylon-metalstrenge, en anden slags bue m.v. er en del af forklaringen. Indspilningen illustrerer denne side af sagen godt.