"Air" betyder, ligesom 'arie', egentlig bare 'sang'.
Denne air stammer fra en suite af "Den store Bach" - i dag bedre kendt som Johann Sebastian Bach - som var organist og kantor i Leipzig fra 1723 og til sin død i 1750.
Vi betragter først og fremmest Bach som komponist, men det interesserede ikke hans samtid ret meget. Han skulle skrive musik til hverdag og især fest i kirken. Kantater, motetter og passioner.
Men Bach skrev også verdslig musik i Lepzig - i sin fritid. Bl.a. som leder af musikforeningen Collegium Musicum, som spillede i Bachs yndlings-kaffehus, Zimmermanns, i Katharinenstrasse lige om hjørnet.
Hans suiter er samlinger af danse, hvor der ind imellem kommer en instrumental sang som denne 'Air'. Hvor dansene appellerer til det rytmiske, er denne sang lige til at synge med på.
Hvorfor ikke opera?
'Air' skal ikke tjene et højere formål på samme måde som musikken i kirken. Det er ren underholdningsmusik til glæde for kaffehusets gæster. Der gælder ikke andre hensyn end vellyd og adspredelse.
Bach var embedsmand hele sit liv, og hans værker følger i det store og hele hans ansættelsesforhold. Var han organist, skrev han orgelmusik og kantater, og var han kapelmester, skrev han instrumentalmusik. Derfor blev det mest til kirkemusik i Leipzig.
Men i sit liv uden for kirken, bl.a. med Collegium Musicum, fik Bach mulighed for at spille alt det, som ikke passede til kirken: Cembalomusik, fløjtesonater, violinkoncerter, orkestersuiter m.v. Og det var netop Collegium Musicum, der i 1731 uropførte hans 'Orkestersuite nr.3' med satsen 'Air'.
På Bachs tid var det almindeligt, at arie-melodien blev akkompagneret af en gentaget nedadgående basfigur, og sådan er 'Air' også konstrueret: Den er en kunstfærdigt slyngede melodi over en stabilt gående bas.
Der er altså to kræfter i musikken: En kraft der holder fast i musikkens puls, det tikkende urværk, og en anden kraft, der forsøger at løsrive sig fra den faste puls, den legende melodi. To legekammerater - eller måske en kærlighedsduet i en tænkt opera?
Hør musikken
http://mu.net.dr.dk/admin/ProgramCard/Get/urn:dr:mu:programcard:59a55ac5a11fa00e040ea54c
- •
Herover kan du lytte til musikken med et kommentarspor. P2s Svend Rastrup Andersen vil guide dig gennem stykket.
- •
I 1970erne talte man om japanerne som dem, der var gode til at efterligne europæerne og gøre tingene billigere - fotografiapparater, biler og elektronik.
- •
Den foreliggende indspilning af Bachs 'Air' viser, at de nu også kan matche europæerne hvad angår europæisk musik. Indspilningen med 'Bach Collegium Japan' og med Masaaki Suzuki som dirigent er af høj standard. Europæisk javel, men af moderne japansk kvalitet.